Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broer er Bygværker, ved hvilke Færdselsveje ell. Vandledninger o. 1. føres over en Hindring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Traadene og derfor sandsynligvis ikke er udsatte
for Rust.
De andre Hængebro-Konstruktioner med stive
Gitterdragere ell. udelukkende med Skraatove
spiller mindre Rolle. De stive
Gitterdragere fungerer som omvendte Buedragere (se
Fig. 30, Tower-Broen i London, Sidefagene); der
findes kun forholdsvis faa B. af denne Slags,
et Par af de største er: Point-B. over
Monongahela i Pittsburg (243,8 m), Elb-B.
mellem Loschwitz og Blasewitz ved
Dresden (147 m). Skraatove alene har
været anvendte et Par Steder i Forbindelse med
en gennemgaaende stiv Bjælke (System
Ordish-Lefeuvre, bl. a. ved
Franz-Josef-B. i Prag og Albert-B. i London), men uden
videre Held. I de sidste Aar er der i Frankrig
fremkommet en ny Konstruktion (Gisclard),
der synes at medføre fl. Fordele, navnlig i
Retning af Stivhed, og allerede er anvendt i et
Par B. for elektriske Baner (først ved
Fontpédrouse, Banen
Villefranche-Bourg-Madame i Pyrenæerne, 156 m), og Arnodin
er ligeledes ved sine sidste Hængefærgebroer,
hvorom ndf., gaaet over til at anvende
Skraatove (V. Fig. 35).
Monteringen af B.’s Overbygning
sker hyppigst ved Hjælp af et fast Stillads i
Broaabningen. Meget ofte har man dog bygget
Dragerne færdige paa et helt andet Sted i
Nærheden og bagefter bragt dem paa Plads; denne
Operation kan ved kontinuerlige Dragere
udføres ved at skyde dem paa langs ud over
Pillerne, og dette kan ogsaa anvendes ved andre
Dragere, naar der opstilles interimistiske Aag i
Aabningerne, ell. ved provisorisk Forbindelse
af Dragerne for fl. Aabninger. Ved Hjælp af
Pramme o. l. kan Overbygningen bringes ud,
saa at den kun behøver at hæves ell. sænkes
for at komme paa Plads (ved hydrauliske
Presser, Donkrafte, Benyttelse af Flod og Ebbe o.
s. v.). Endelig kan Monteringen undertiden
udføres paa Stedet uden Stilladser, som omtalt i
det foregaaende, navnlig for Hængebroer, hvor
det er Reglen, men ogsaa ved Gerberdragere og
Buebroer, ja selv ved simpelt understøttede
Dragere, som da under Monteringen maa forankres
til Pillerne.
Bevægelige Broer.
Efter Maaden, hvorpaa Bevægelsen ved B.’s
Aabning og Lukning foregaar, kan man skelne
mellem 1) Skyde-, 2) Løfte-, 3) Vippe- ell. Klap-
og 4) Dreje- ell. Svingbroer; endelig maa ogsaa
Pontonbroerne og Hængefærge-B. henregnes
hertil. De egl. bevægelige B. (altsaa bortset fra
Pontonbroer) bygges nutildags næsten altid af
Jern, tidligere anvendtes mest Træ. Kraften til
Bevægelsen kan være Haandkraft,
Dampmaskine, Gas- ell. Oliemotor, hydraulisk Tryk,
Trykluft (sjældent) eller ved Nybygninger
nu mest Elektricitet; i Alm. indretter
man dog i det mindste et Reservespil
til Haandkraft for det Tilfælde, at
Hovedmaskinen skulde
svigte.
1) Skydebroer.
Den bevægelige Del
af B. skydes her til
Side i vandret
Retning, idet den hviler
paa Hjul, der løber
paa Skinner.
Bevægelsens Retning kan
for øvrigt være forsk.
Ved en Forskydning
i B.’s Længderetning
er det ret vanskeligt
at skaffe Plads til den
bevægelige Del efter
Aabningen, men
denne Ordning er dog
bragt til Udførelse i enkelte Tilfælde. Simplere
er det, naar B. er skæv, idet den bevægelige
Del da kan køres bort i en Retning vinkelret
paa Midtlinien, saaledes som det f. Eks. er
Tilfældet med Billhorner-B. ved Hamburg;
ogsaa ved lige B. kan dette Princip anvendes,
naar de kan køres bort i en tilstrækkelig skæv
Retning.
2) Løftebroer. Den bevægelige Del løftes
lodret op, hvorfor Princippet bedst kan bruges,
naar der ikke behøves alt for stor fri Højde i
Gennemsejlingsaabningen, som f. Eks. ofte ved
B. over Kanaler. Man kan enten lade Brobane
og Dragere være sammenhængende og løfte det
hele, ell. man kan lægge Dragerne tilstrækkelig
højt op (understøttede paa Søjler ell. Portaler),
til at de kan blive liggende; Brobanen er da
ophængt til Dragerne ved Hængestænger, og
det er kun den, der skal løftes. Konstruktionen
er ret sjældent anvendt. Som Eks. kan nævnes
den af Waddell 1894 byggede
Halsted-Street-B. i Chicago (40 m Spændvidde, hele
Overbygningen løftes op til en fri Højde af 47
m). For nylig er der i Nordamerika
fremkommet Projekter (fra Strauss og Strobel)
til Løftebroer, hvor Kontrabalanceringen
udføres ved Ophængning af Overbygningen til den
ene Ende af store Vægtstænger (analoge med
Brøndvipper), saaledes at man undgaar de i
Halsted-Street-B. anvendte Staaltraadstove.
3) Vippe- ell. Klapbroer. Den
bevægelige Del bestaar af een ell. to Klapper.
Bevægelsen foregaar for hver Klap om en vandret Akse,
der finder Understøtning paa Pillen ell. Aaget,
og som under Klappens Drejning enten selv
kan ligge stille ell. gennemløbe en bestemt Bane.
Hvad Dragerkonstruktionen angaar, kan der
ved to Klapper være Tale om flg. to
Anordninger: Dragerne stemmer imod hinanden, saa de
 |
| Fig. 30. Tower-Broen i London. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
