Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 56 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broer er Bygværker, ved hvilke Færdselsveje ell. Vandledninger o. 1. føres over en Hindring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hell-Gate-B.</sp> ved New York (under Bygning)	298	m
Clifton-B. over Niagara	256	m
Viaur-Viadukten, Jernbane Carmaux—Rodez	221,3	-
Roche-Bernard-B. over la Vinaine	192,2	-
Rhinbro ved Bonn	187,2	-
Rhinbro ved Düsseldorf	181,3	-
B. over Douro ved Oporto	172,5	-
Wupper-B. ved Müngsten	170,0	-
B. over Niagara	167,8	-
B. over Rhinen i Köln	167,8	-
Garabit-Viadukten (Syd-Frankrig)	165,0	-

C. Hængebroer. Allerede Asiens og
Amerikas Naturfolk skal have bygget Hængebroer
af Tove, forfærdigede af Plantetrævler, og
Kineserne skal være de første, der i St f.
saadanne Tove har indført Jernkæder. Bortset
herfra stammer Hængebroen fra Nordamerika,
hvor Finley 1796 byggede den første (over
Jacobs-Bugten i Pennsylvanien), og herfra
bredte de sig snart til England, hvorefter eng.
Ingeniører byggede dem ogsaa andre Steder i
Europa. Disse ældre Hængebroer havde
Dragere af Jernkæder, senere (første Gang 1816)
ogsaa af Jerntraadskabler, og disse var
udspændte i en Bue fra Pille til Pille og ved
Enderne solidt forankrede til Pillens Murværk;
hertil var Brobanen ophængt ved Jernstænger,
og ud over, hvad Brobanens egen Stivhed
kunde yde, var der intet gjort for at formindske
de navnlig af en delvis Belastning fremkaldte
Formforandringer. Denne Mangel paa Stivhed,
der bl. a. gjorde Konstruktionen ganske
uanvendelig til Jernbanebroer, har man i den nyere
Tid bødet paa ved forsk. Midler.

Kæderne dannes af »Øjestænger« med
rektangulært Tværsnit og smedede ud til Øjer i
begge Ender; Forbindelsen mellem de enkelte
Kædeled iværksættes ved cylindriske Bolte,
tidligere undertiden desuden ved Hjælp af korte
Lasker, saa Kæden i Virkeligheden fik
afvekslende lange og korte Led. Forsk. andre
forlængst opgivne Konstruktioner af Kæden (af
Baandjern, Rundjern o. l.) forbigaas her.
Kablerne dannedes opr. af Jerntraad, nu af
Staaltraad, enten saaledes, at de enkelte Traade
hænges op hver for sig paa deres Plads i
Konstruktionen og derefter bindes sammen ved
Beviklinger, saa de kommer til at ligge parallelt
i Kablet (den amer. Metode), ell. saaledes at
Kablet gøres færdigt i Forvejen og faar
spiralsnoede Traade. Paa Mellempillerne hviler
Kabler ell. Kæder paa bevægelige Lejer
(Rullelejer, Pendullejer), ved Endepillerne føres de i
Kanaler gennem hele Pillens Murværk og
fastgøres nede i et udsparet Forankringskammer
til en svær Ankerplade, der ligger an mod
Murværket. Af de betydeligste Hængebroer fra
den ældre Periode skal flg. nævnes: den af
Telford 1819—26 byggede Kædebro over
Menai-Strædet ved Bangor med en Aabning
paa 176,6 m, Hammersmith-B. over
Themsen (125,5 m, Clark), Clifton Kædebro
over Avon ved Bristol (214 m), Kaiser
Franz Kædebro over Moldau i Prag
(132,7 m), B. over Donau i Budapest (202,4
m); af Kabelbroer de to over Saane ved
Freiburg (273 m og 227 m), over Vilaine ved
Roche-Bernard (198,2 m), over Ohio
ved Wheeling (307,7 m).

De moderne Hængebroer kan henføres til flg.
Klasser: Slappe Hængedragere med
Afstivningsbjælke, Hængebroer med stive Gitterdragere ell.
med Skraatove.

Slappe Hængedragere med
Afstivningsbjælke er en direkte
Videreudvikling af de ældre Konstruktioner.
Princippet ses i IV. Fig. 27, der viser Elisabeth-B. i
Budapest med 290 m Spændvidde, den
største, hvortil der er anvendt Kæder (i
Modsætning til Kabler; Øjestængerne blev her
skaarne ud af fulde Plader). Mellem de lodrette
Hængestænger og Brobanen er der indskudt
en Afstivningsbjælke som Mellemled; herved
hindres de bølgeformede Bevægelser, som en
delvis Belastning ellers vilde fremkalde.
Erkendelsen af en saadan Afstivningsbjælkes
Nødvendighed er naturligvis kun trængt igennem
lidt efter lidt; man begyndte med at tilføje
meget stive Rækværker og gik efterhaanden videre,
erstattede disse Rækværker med en særlig
Drager, som dog endnu var for svag til selv alene
at give fornøden Stivhed, hvorfor man hjalp
herpaa ved at tilføje et Bundt af Skraatove,
der fra Toppen af Pillerne løb ned til en
Rk. Punkter af Afstivningsbjælken (IV. Fig. 28).
Saadanne Skraatove anvendtes bl. a. af
Roebling (Fader og Søn) ved den Række af store
Hængebroer, de byggede i Amerika 1850—83,
alle med Kabler, over Niagara, 250 m, over
Ohio ved Cincinnati, 322 m (IV. Fig. 28)
og navnlig den berømte East-River-B.
mellem New York og Brooklyn, 487,7 m,
bygget 1870—83; det er først i den allernyeste
Tid, man har opgivet Skraatovene; de findes
saaledes ikke i de to ny East-River-B.,
Williamsburg-B. (1896—1903, 487,7 m) og
Manhattan-B. (fuldendt 1911, 448 m). —
Det største Antal Hængebroer findes i Mellem-
og Syd-Frankrig, og Konstruktionen har her
gennemgaaet en lgn. Udvikling. Der anvendes
nu altid spiralsnoede Kabler af højst c. 7 cm
Diameter (Brooklyn-B.’s er 39 cm), men til
Gengæld i større Antal; alle de enkelte Dele af
B. kan let udveksles. De forbedrede
Konstruktioner skyldes saa godt som alle Arnodin,
fra hvis Værksteder i
Châteauneuf-sur-Loire ogsaa de fleste Ny- og Ombygninger af
fr. Hængebroer er udførte. Et Par af de største
af disse er:

B.	over	Rhône	ved	Aramon (V. Fig. 29)	274	m
—	—	—	—	Vernaison	233	-
—	—	—	—	Jons-Niévroz	200	-

Til Kabler i Hængebroer anvendes
Digelstaal-Traad af 4—6,5 mm Diameter og med en
Brudgrænse paa 12—15000 kgcm², medens det ellers
i Jernkonstruktioner anvendte Bløde Staal kun
har en Brudgrænse paa c. 4000 kgcm² og
Nikkelstaal 60—70 % mere. Det har i de senere
Aar været meget omstridt, om Kæde ell. Kabel
er at foretrække, men i Tidens Løb maa dog
sandsynligvis det ædlere Materiale i Kablerne gaa
af med Sejren. I St f. runde Traade har man
ogsaa for nylig anvendt Façon-Traad, hvormed
fremstilles saakaldte »lukkede« Kabler, der
næsten ingen Mellemrum frembyder mellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>