Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 54 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broer er Bygværker, ved hvilke Færdselsveje ell. Vandledninger o. 1. føres over en Hindring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ganske de omtalte Ulemper. Den principielle
Virkemaade af en Gerberdrager fremgaar
tydeligt af Fig. 17, der fremstiller et Stykke af
Jernbanebroen over Warthe ved Posen;
Dragerne over hver anden Aabning forlænges
ud over Pillerne, og paa deres fritsvævende
Ender understøttes Dragerne i Aabningerne ved
Siden af. Allerede 1846 var Princippet blevet
foreslaaet af Clark og Fowler i England;
men den første Udførelse fandt ikke Sted før
1867 ved de af Gerber byggede Broer over
Regnitz i Bamberg og over Main ved
Hassfurt. Om man anvender massive ell.
Gitterdragere, retlinede ell. krumme Former,
er ganske ligegyldigt for Princippet; ved at lade
Dragerhøjden variere med Momenterne kan der
imidlertid opnaas en Del Besparelser, hvorfor
dette ofte anvendes; derved kommer man
hyppig til store Højder over Mellempillerne. Ogsaa
Fordelene ved en let Montering kan opnaas ved
disse Dragere, idet man nemlig kan bygge de
overhængende Dragerender ud fra Pillerne uden
Stillads.

Systemet finder nu Anvendelse navnlig til
alle de meget store B. Af særlig fremragende
Eksempler skal nævnes (Tallene betyder: største
Spændvidde):

B. over St Lawrence ved Quebec (under Bygning)	549	m
B. over Firth of Forth ved Queensferry (1883—90)	521,2	-
Blackwell-Island-B. over East-River, New-York (1903—08)	360	-
B. over Monongahela i Pittsburg (Wabash R. R., 1903)	247,5	-
B. over Indus ved Sukkur (1886—89)	241	-
B. over Mississippi ved Memphis (1890—92)	241	-
B. over Ohio ved Beaver, Pa. (1910)	235	-
B. over Ohio ved Sewickley (ved Pittsburg) (1913)	229	-
B. over Mississippi ved Thebes (1905—06)	204,5	-
B. over Rhinen mellem Rhurort og Homberg (1904—07)	203,4	-
B. over Colorado mellem Arizona og California (1889—90)	201	-
B. over Donau ved Czernavoda, Rumænien (1892—95)	190	-
Franz-Joseph-B. over Donau i Budapest (1894—96)	175	-

Forth-Broen, der ses i II. Fig. 18. er
bygget af Fowler og Baker og har to
Aabninger paa 521,2 m, to paa 207,3 m (totale
Længde 2394 m); ud fra hver Pille strækker sig
en Dobbeltkonsol 202,2 m ell. 207,3 m til hver
Side. Højden af Jernkonstruktionen over
Pillerne er 104,5 m. For at give større Stabilitet
mod Vindtrykket er Afstanden mellem Dragerne
ved Pillerne gjort 36,6 m, medens den midt
derimellem kun er 8,25 m. De største B. med
kontinuerlige Dragere (uden Charnierer) er den
1905—09 byggede Viaduc des Fades over
Sioule (ved Clermont) med tre Aabninger
à 115,2 m, 144,0 m, 115,2 m; Skinnetoppen ligger
132,5 m over Floden; og den under Bygning
værende Jernbanebro over Ohio ved
Sciotoville, Ohio (2 Aabninger à 236 m).

Mellempillerne for disse B. er i Alm.
murede, men man anvender dog ogsaa ret
hyppigt Jern, i Form af enkelte Søjler, Aag ell.
Gittertaarne. Søjlerne kan være af
Støbejern ell. smedeligt Jern, de kan være udformede
som Pendulsøjler med Kugle- ell.
cylindriske Led foroven og forneden, saa de kan
udføre en Vuggebevægelse, ell. de kan
forbindes stift med Dragerne foroven ell. med
Fundamenterne forneden ell. begge Steder.
Herhen hører de fortløbende Jernkonstruktioner,
der nu findes i adskillige store Byer for de
langs Gaderne førte Højbaner (Elevated
railroads), saaledes i New York (først),
Chicago, Boston o. fl. amer. Byer, Liverpool,
Berlin, Hamburg (se II. Fig. 19),
Barmen-Elberfeld-Vohwinkel (III. Fig. 20; her er det
en »Svævebane«, hvor Vognene hænger ned under
Skinnen). Ved disse Højbaner anvendes altid
forholdsvis smaa Spændvidder, 12—25 m,
overdækkede med Pladejerns- ell. smaa
Gitterdragere, fungerende som simple Bjælker,
kontinuerlige ell. Gerber-Dragere, ell. ved stiv Forbindelse
med Søjlerne som Bue-(Ramme-)Konstruktioner.
Ved de nyere er Sporet lagt i Ballast for at
formindske Støjen. — I mange Tilfælde
foretrækker man, i St f. at lade Søjlerne staa frit
hver for sig, at sammenbygge dem til et Aag
(en Væg), ved at forbinde dem med et Gitter
ell. en Portalkonstruktion tværs paa Broens
Længderetning. I saa Fald kan man ogsaa lade
de to Søjler i Aaget divergere nedad og derved
opnaa større Stabilitet over for Vindtrykket;
dette er navnlig anvendt som Pendulaag ved
Viadukter over dybe Dalsænkninger o. l. og ses
i Sideaabningerne i II. Fig. 16 (en af de første
Anvendelser af Konstruktionen). — Endelig kan
man sammenbygge to og to Aag til et
Gittertaarn, af Form som en afstumpet Pyramide
ell. Kile. Lader man alle Taarnets fire
Sideflader divergere nedad, faar man en saakaldt
Taarnpille, hvilken Konstruktion (med
Støbejern i Søjlerne) udvikledes stærkt i
Frankrig i 1860’erne og herfra ogsaa overførtes til

Fig. 17. Jernbanebro over Warthe ved Posen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>