Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broer er Bygværker, ved hvilke Færdselsveje ell. Vandledninger o. 1. føres over en Hindring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
II. Stenbroer kan være to Slags:
Aabningen kan overdækkes med flade Sten ell. med
Hvælvinger; det første kan kun bruges ved
ganske smaa Aabninger (indtil 1—1,5 m) og kaldes
Stenkister (s. d.), de egl. Stenbroer er alle
hvælvede. Hvælvingerne er alm.
Tøndehvælvinger; den simpleste og tidligst brugte Form er
Halvcirklen, men efter som det passer med
Forholdene, kan man bruge større ell. mindre
Forhold mellem Højden (Pilhøjden) og Vidden;
i første Tilfælde faas Spidsbuer (meget sjældne
ved B.), Ellipser ell. lign. Former, sammensatte
af Cirkelbuer, i andet Tilfælde Stikbuer
(Cirkelsegmenter), flade Ellipser (f. Eks.
Dronning Louises B. i Kbhvn) ell.
Kurvehankbuer (sammensatte af Cirkelbuer og
nærmende sig Ellipseformen). Af Hensyn til
Stabiliteten gør man ikke gerne Buerne for flade,
dog er man i enkelte Tilfælde gaaet ned til
et Forhold mellem Pil og Korde i Buen af 1 : 16.
Hvælvingerne bygges af nøjagtig tilhuggede
Kvadre af Granit ell. en anden Stenart, af
Brudsten ell. af brændte Sten (Klinker), ved lidt
større B. i Cementmørtel, ell. endelig (og det i
den nyeste Tid mere og mere alm.) af Beton.
Hvælvingens Tykkelse kan være konstant ell.
ved større Spændvidder voksende fra Toppen
hen mod Vederlagene; den mures over
Lærebuer (Buestillinger) af Træ ɔ: et Træstillads,
der foroven bærer en efter Hvælvingens Form
dannet Forskalling. Nærmest Pillerne anbringes
ofte en Bagmuring, der slutter sig tangentielt
til den ydre Hvælvflade, dels for at styrke
Hvælvingen over for delvis Belastning, dels af
Hensyn til Vandafledningen fra Hvælvingens
Overflade. Hvælvingen overdækkes nemlig med et
vandtæt Isoleringslag, bestaaende f. Eks. af
Cementpuds, Klinker i stærk Cementmørtel,
Asfaltfilt ell. Asfaltpap, Asfalt-Bly-Isolering e. l.
Vandets Bortledning herfra sker ved
Endepillerne ud over disse og fra deres Bagside ved
Dræn, ved Mellempillerne gennem Afløbsrør, der
føres ned gennem Pillerne ell. Hvælvingerne.
Oven paa Hvælvingen opføres langs dens to
Sider Frontmure til Begrænsning af Brobanen,
og Rummet mellem disse fyldes ved mindre B.
alm. med Jord, hvorpaa Vejen ell. Banen
anlægges. Over og nærmest ved Mellempillerne
udspares dog ofte, navnlig ved lidt større B.,
Hulrum, der overdækkes med smaa sekundære
Hvælvinger paa langs ell. paa tværs af B. for
at formindske ell. tilvejebringe en anden
Fordeling af Vægten, og i den nyeste Tid er man
ogsaa for murede B. (ved Efterligning af
Jernbeton- og Jernbuer) kommet ind paa at lade
disse Sparebuer træde frem i Facaden, saaledes
som det ses i Fig. 6. Denne Figur fremstiller
en af de største eksisterende Stenbroer, over
Isonzo ved Solcano for Jernbanen
Triest—Klagenfurt, med 85 m Spændvidde. En anden
Konstruktionsnyhed, der ligeledes er
fremkommen ved Efterligning af Jern- og Jernbetonbroer,
gaar ud paa ved brede B. at opløse
Hvælvingen i to ved Siden af og i nogen Afstand fra
hinanden liggende Buer, hvorefter
Mellemrummet overdækkes med en sekundær Konstruktion
til Understøtning af Brobanen. Ved B. over
Vandløb har man ofte over Mellempillerne udsparet
gennemgaaende Kanaler, de saakaldte
Broøjne, for at give større Gennemstrømningsareal
for Vandet ved Højvande, ligesom man ved
andre Lejligheder, for at tilvejebringe en
mindre pludselig Indsnævring, har afskaaret
Hvælvingens Kant skraat, stærkest nærmest
Vederlagene (de saakaldte Kohorn). Frontmurene
afsluttes foroven med en Gesims, Rækværkerne
kan enten dannes af de forhøjede Frontmure,
som i saa Fald ofte er gennembrudte, ell. af
Støbe- ell. Smedejern.
Tidligere har man altid muret Hvælvingen
i eet med Pillerne, uden Afbrydelser, men siden
1880’erne er man begyndt ligesom i Jernbuer
undertiden at indskyde Charnierer, i Alm. 3,
nemlig i Toppen og ved Vederlagene ell. noget
uden for disse. Konstruktionen, der først er
udført af v. Leibbrand i Württemberg,
medfører fl. Fordele, navnlig Uafhængighed af en
mulig Eftergiven af Pillerne, Svind af
Hvælv-Materialet, Synkninger i Stilladserne og Frihed
for Temperaturspændinger, saaledes at dens
Anvendelse nutildags vel altid vil blive taget
under Overvejelse i alt Fald ved flade Buer
med nogenlunde stor Spændvidde. Charniererne
udføres af Granit- ell. Betonkvadere, der
støtter mod hinanden med afrundede Flader, ved
Indlæg i Fugen af en Blyplade ell. endelig
ganske som ved Jernbroer af Staalstøbegods.
 |
| Fig. 6. Bro over Isonzo ved Solcano. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
