Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brockhaus, Friedrich Arnold, Grundlæggeren af en af de største Bogforretninger i Tyskland, (1772-1823) - Brockhaus, Hermann, tysk Orientalist, (1806-1877) - Brockmann, Johan-Franz Hieronymus, tysk Skuespiller (1745-1812) - Brockport, By i U. S. A., Stat New York - Brockton, By i U. S. A., Stat Massachusetts - Brockville, By i Dominion af Canada, Prov. Ontario - Brod. Ved B. forstaas i daglig Tale inden for Zoologien det Stikkeapparat - Brod (bot.) er en stivere, børste- ell. haarformet Fremragning fra Spidsen af et Organ - Brod (Søv.), den toppede hvide Kam, der fremkommer paa en Bølge, naar dennes øverste Del »vælter over«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Heinrich’s to Sønner, Heinrich Eduard
(1829—1914) og Heinrich Rudolf
(1838—98) overtog Firmaet 1874, efter begge i en
Aarrække at have været Deltagere i den omfattende
Forretning. Førstnævnte, der tog Doktorgraden
1850, spillede en betydelig Rolle i den tyske
Boghandlerverden, i hvilken han indtog ledende
Stillinger. Han var 1871—78 Medlem af den
tyske Rigsdag. 1881 optoges Heinrich Eduard’s
Søn Albert Eduard (f. 1855) og 1889
Heinrich Rudolf’s Søn, Rudolf Heinrich (f.
1864) i Firmaet; fra 1. Juni 1895 overgik
Ledelsen helt i deres Hænder. Firmaet F. A. B. er nu
en Kæmpeforretning, der beskæftiger op imod
1000 Mennesker, og som har Filialer i Berlin,
Wien, Paris og London. Den i Petrograd 1890
oprettede Filial (B. & Efron) er siden 1898
omdannet til et Aktieselskab.
(I. S.). J. L. L.
Brockhaus, Hermann, tysk Orientalist, f.
1806 i Amsterdam, d. 1877 i Leipzig, blev 1839
Prof. i Jena, 1841 i Leipzig (Sanskrit). Af hans
Arbejder mærkes, »Kathāsaritsāgara . . des
Somadeva« I—V, Sanskr. og Tysk (1839; tysk
Oversættelse alene, 1843); do. VI—VIII (»Abh.
d. Deutsch. Morg. Ges.«, Bd II Nr 5, 1862;
Analyse i »Ber. d. kgl. Sächs. Ges. d. Wiss.
Philol.-hist. Cl.«, XII og XIII); IX—XVIII (Bd IV Nr 5,
1866); Udg. af Kṛshṇamiçra’s
»Probodhacandrodaya« med ind. Scholier (1845); Udg. af
Nachschebi’s pers. Bearbejdelse af »De 7
vise Mestere« (1845); »Lieder des Hafis«, krit.
Udg. (3 Bd, 1854—61; ny Udg. i 1 Bd, 1863);
Udg. af »Vendidad Sade« (1850) efter de
litograferede Udg. i Paris og Bombay med en
Ordfortegnelse og det første Forsøg paa et
Zend-Glossarium. Som Medstifter af »Deutsche
Morgenländische Gesellschaft« besørgede B.
1852—65 Redaktionen af Selskabets Tidsskrift. 1856
overtog han Redaktionen af Ersch und
Gruber’s »Allgemeine Encyklopädie« (Bd 62—99).
(S. S.). D. A.
Brockmann, Johan Franz
Hieronymus, tysk Skuespiller (1745—1812), begyndte
sin sceniske Bane 15 Aar gl ved en
Linedansertrup, der ogsaa spillede smaa Stykker, kom
derefter til omrejsende Skuespillerselskaber og
1771 til Hamburg, hvor han under Fr. L.
Schröder’s Vejledning uddannede sig til en
udmærket Skuespiller; særlig grundlagde han sit Ry
ved som den første tyske Skuespiller at udføre
Hamlet (1776); ved Tilbud om høj Gage
formaaede Josef II ham til at komme til
Burgteatret i Wien, hvor han virkede til sin Død
først som Elsker og Helt, senere som
Karakterskuespiller og til sidst som Fremstiller af
saavel Komediens som Tragediens Fædre. B.
roses for stor Naturlighed, for Finhed i
Opfattelsen og Klarhed i Fremstillingen, for Anstand
og Kraft i Fremtræden.
A. A.
Brockport [↱bråkpåət], By i U. S. A., Stat
New York, ligger 28 km V. f. Rochester ved
Lake Erie-Kanalen. (1910) 3579 Indb. B. er i
U. S. A. bekendt for sin Tilvirkning af
Vandpumper.
H. P. S.
Brockton [↱bråktən], By i U. S. A., Stat
Massachusetts, ligger 32 km S. f. Boston. (1910)
56878 Indb. B. har stor Skotøjsfabrikation.
Brockville [↱bråkvi£], By i Dominion af
Canada, Prov. Ontario, ligger 100 km SSV. f.
Ottawa i Nærheden af St Lawrence River. (1901)
8940 Indb. B. har Fabrikker og driver livlig
Handel.
H. P. S.
Brod. Ved B. forstaas i daglig Tale inden for
Zoologien det Stikkeapparat, som hos Hunnerne
af vore Bier og specielt hos Arbejderne og
Dronningen hos Honningbien er anbragt i Spidsen af
Bagkroppen og er dannet af modificerede
Bagkropsringe. Hos Honningbien bestaar B. af 2
Stikkebørster, der ligger i den saakaldte
Brodskede, som atter er omgivet af de 2
Skedeklapper. Saa længe B. ikke bruges, ligger den
indtrukket i Bagkroppen; samtidig med, at den
træder ud som Værge, trykker Musklerne paa
den foran liggende Giftsæk, og Giften flyder da
gennem en tynd Kanal ud i B. og derfra ud i
Saaret. Zool. set findes en B. hos talrige andre
Insekter, og den optræder ingenlunde altid som
Stikkeapparat, men er hos mange Former f.
Eks. Græshopper det Organ, gennem hvilket
Æggene glider ud, hvorfor det her faar Betegnelse
af Læggebrod. Navnlig inden for de
Aarevingedes Orden antager B. et meget forsk. Udseende;
hos Bierne er den allerede skildret; hos
Bladhvepsene er den kort og plump og omdannet til
en Savklinge, hvormed Bladenes Overhud
gennemsaves; ogsaa i dette Tilfælde flyder der fra
den bagved liggende Giftsæk en Vædske ud i
det Stik, Hvepsen har bibragt Bladet; i det
dannede Hul lægger Hvepsen sit Æg, og ved
Giftens og den af Ægget udkrøbne Larves
Angreb dannes Gallen paa Bladet. Hos
Snyltehvepsene er den undertiden 2—3 Gange saa lang
som Insektets Legeme, traadfin og tynd og
bruges da til at søge de dybt i Træernes Ved
levende Insektlarver, paa hvilke Hvepsene
anbringer deres Æg. Hvad enten B. optræder som
Stikke- ell. som Læggebrod, er den dog altid
sammensat af de selv samme Stykker, hvis
Antal konstant er 10, ordnede i 2 Grupper, en
øvre og en nedre, hver paa 5, bestaaende af
et midterste og uparret Stykke, der bærer paa
hver Side 2 paa hinanden indføjede mindre;
dette midterste Stykke er i Virkeligheden ikke
andet end Ryg- og Bugskinner, lig med de
Skinner, der danner Bagkroppens Segmenter
hos Insekterne. B.’s Optræden inden for de
forskellige Insektordener er ingenlunde konstant;
den mangler f. Eks. ganske hos Sommerfugle.
C. W.-L.
Brod (bot.) er en stivere, børste- ell.
haarformet Fremragning fra Spidsen af et Organ,
som da siges at være brodspidset; saaledes
Smaabladene hos Foder-Vikke.
V. A. P.
Brod (Søv.), den toppede hvide Kam, der
fremkommer paa en Bølge, naar dennes
øverste Del »vælter over«, hvorved Bølgens Forside
bliver hul. B. frembringes enten af Vindens
Tryk paa Bølgen ell. ved, at Bølgerne under
Vandet træffer en Hindring for den fri
Bevægelse, idet de kommer hen over et Sted, hvor
Havbunden pludselig hæver sig, f. Eks. et
undervands Skær. Søen siges at bryde eller
brække paa saadanne Skær, og hvor disse
ligger isolerede med dybt Vand omkr., kan dette
ske, selv naar der er indtil c. 30 m Vand over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
