Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brocken, i Folkemunde kaldet Blocksberg, det højeste Punkt i Bjergpartiet Harzen, 1142 m - Brockenhuus, gl. dansk Adelsslægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det højeste Punkt i Bjergpartiet Harzen, 1142
m, og Midtpunkt for den til Oberharz hørende
Gruppe Brockengebirge, i hvilken andre
Toppe som Heinrichshöhe (1044 m), Wormberg
(968 m) og Achtermannshohe (926 m) rager i
Vejret. B. selv er en svagt buet Granitkol,
omlejret af Glimmerskifer og Lerskifer, og danner
en nøgen Flade, 2 km i Omkreds, oversaaet
med store Granitblokke; den ligger nær ved
Gruppens Nordrand og falder temmelig stejlt
af mod S. Paa Bjerget findes der et Motel og
et Udsigtstaarn, og det besøges meget af
Turister og naas ved Hjælp af en særlig Jernbane,
bygget 1898. P. Gr. a. den lave Temp. (i Juli
10,7°) er det gerne snebedækket fra Novbr til
Juni, og det er skovløst, men i øvrigt
interessant i bot. Henseende og rigt paa sjældne
Planter (saaledes Anemone alpina, Geum montanum,
Lichen islandicum o. s. v.). Paa Bjerget findes
der ogsaa et meteorologisk Observatorium, da
det er udmærket for Iagttagelser, udsat, som
det er, for stærke Luftbevægelser og betydelige
Skydannelser; Nedbøren er c. 1700 mm. De
meteorologiske Fænomener tilligemed den
Omstændighed, at hemmelige hedenske Fester har
fundet Sted paa B. længe efter Kristendommens
Indførelse, har givet B. en fremskudt Plads i
den tyske Sagnverden. Det var Stedet, hvor de
onde Aander mødtes, og navnlig var det her,
at Heksene fra alle Verdens Egne satte
hverandre Stævne den første Majnat
(Valpurgisnatten), og mange Sagn om B. har endnu fra
Hekseprocessernes Blomstringstid i 16. og 17.
Aarh. holdt sig i Folkemunde. Paa Metaller er
B. ikke meget rig, derimod findes store
Tørvemoser (som Brockenfeld) i Dalene mellem
Brockengebirges Toppe.
G. Ht.
Brockenhuus, gl. dansk Adelsslægt, som
fører et af hvidt og rødt delt Skjold, paa
Delingen tre blaa Roser, paa Hjelmen en Krans
af tre blaa Roser, hvoraf opstaar to røde
Vesselhorn, hver belagt med en hvid Bjælke.
Slægtens Stamfader, Johan B. til Vollerslev
i Fyn og Leerbæk i Jylland, var i Midten af 15.
Aarh. Landsdommer i Fyn; den delte sig med
hans Sønner i tre Hovedlinier og blomstrede
frodig i fl. Aarhundreder, udbredende sig til
Skaane og Norge.
Den ældste Linie stammer fra Oluf B., hvis
Søn Johan B. (d. 1545) under Kong Hans var
Lensmand paa Krogen og 1536 underskrev
Recessen i Spidsen for den fynske Adel. Hans
Søn, Otte B. (d. 1594), var Rentemester under
Frederik II, og hans Sønnesøn, Oluf B. til
Hjuleberg (d. 1672), som var gift med en Søster
til Corfits Ulfeldt, var Sekretær i danske
Kancelli, Slotsherre paa Kbhvn’s Slot og
Landsdommer paa Sjælland, men døde i stor Armod
Med to Sønner af Otte B.’s ældste Søn Jørgen
til Vollerslev og Sebberkloster (d. 1634) delte
denne Hovedlinie sig i de to endnu blomstrende
Linier B.-Løwenhielm og B.-Schack. En tredie
Søn, Franz B. (1623—60), kom ved sit
Ægteskab med en Datter af den rige Frans Lykke
i Besiddelse af betydeligt Jordegods, som gik
over til General Fr. von Arenstorff, der ægtede
Enken. Generalmajor Casper Christoffer
B. til Høvindgaard (d. 1713), hvis Broder var
den kække Rytterofficer Jørgen B., som
udmærkede sig meget under den skaanske Krig
og døde af sine Saar fra Stormen paa Malmö
1677, var gift med en Datter af Generalmajor
Hans Løwenhielm, som efterlod Veirupgaard og
Selleberg til sin Dattersøn, den for sin
Tapperhed under den store nordiske Krig, særlig for
sit kække Forhold i Slaget ved Gadebusch
bekendte Generalmajor Hans B. (d. 1734), mod
at han antog Navnet Løwenhielm og denne
Slægts Vaaben. Et andet Ægteskab bragte
Slægten endnu større Rigdom. En Søn af
Frederik V’s Yndling, Henrik Adam B. til
Jungshoved og Nysø (hvis Fader, Oberst Jørgen
Otto B., havde deltaget med stor Hæder i den
store nordiske Krig), d. 1803 som Geheimeraad
og Stiftamtmand paa Sjælland, Johan
Ludvig B., d. 1830 som Overhofmester hos
Dronning Marie Sofie Frederikke, var gift med
Komtesse Anna Ernestine Schack. Deres Søn,
Henrik Adolf (1794—1847), arvede 1821
Stamhuset Giesegaard med Godserne Gram og
Nybøl i Nordslesvig efter sin Morbroder, Grev
Knud Bille Schack og optoges 1822 i
Grevestanden med Navnet B.-Schack. Hans yngste
Søn, Grev Ludvig B.-Schack (f. 1825, d.
1906), var Amtmand over Tønder, senere over
Svendborg Amt og sad i Folketinget. Dennes
Brodersøn, Grev Frands B.-S. (f. 1863) var
Overhofmarskal hos Kong Frederik VIII og er
nu Chef for det kgl. Teater.
Slægtens anden Hovedlinie sad paa Leerbæk
og Bramstrup. Mikkel B. til Bramstrup (d.
1555) førte under Grevens Fejde Overbefalingen
over Flaaden og var Lensmand paa Pederstrup,
Borreby og Nyborg. Se nedenf. om hans Søn,
Frans B., hvis Søn, Laurids B. til
Bramstrup (d. 1604), Lensmand paa Nyborg og
Stiftslensmand paa Fyn, er bekendt for sin
Strenghed mod Datteren Rigborg, som han lod
indespærre paa Egeskov, fordi hun havde staaet i
Kærlighedsforhold til Frederik Rosenkrantz; en
anden Datter, Birgitte, blev ved sit Ægteskab
med Jacob Ulfeldt Moder til Corfits Ulfeldt.
Mikkel B.’s yngste Søn, Jacob til Nakkebøl
(d. 1577), førte ved Udbrudet af den nordiske
Syvaarskrig den danske Flaade og blev 30. Maj
1563 efter en blodig Kamp under Bornholm og
et heltemodigt Forsvar besejret af den sv.
Admiral Jacob Bagge. Jacob B. faldt i sv.
Fangenskab, blev slæbt gennem Sthlm’s Gader ved et
ilde anbragt Triumftog, som den sindssyge Kong
Erik XIV havde befalet, og først udløst efter
Krigens Slutning. Hans Hustru, Susanne Bølle
(d. 1569), havde imidlertid opført den endnu
bevarede, skønne Hovedbygning paa Nakkebøl.
Hans Søn, Eiler B. til Nakkebøl (d. 1602), er
bekendt for sine righoldige
Kalenderoptegnelser, der indeholder betydelige Bidrag til
Adelens Personalhistorie og er offentliggjorte i Fyns
Stifts litterære Selskabs Samlinger. Denne
Hovedlinie uddøde 1677 med Erik B. til
Leerbæk, som faldt ved Stormen paa Landskrona.
Den tredie Hovedlinie nedstammede fra Johan
B.’s tredie Søn, Henrik til Søndergaarde (d.
1529), hvis ældste Søn, Jacob B. til
Tidsel-holt (d. 1546), var Landsdommer i Fyn. Dennes
Brodersøn, Eiler B. til Søndergaarde, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
