Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broager, Landsby i Sønderjylland, ligger paa den c. 47 km2 store Halvø Broagerland - Broang, d. s. s. Borenda - Broarbejde, se Tænder - Brobane, se Broer - Brobdingnag i J. Swift's »Gullivers Rejser«, Navn paa Kæmpernes Land - Broberg, Christian August, dansk Købmand og Politiker, (1811-1886) - Broberg, Severin Carl Olfert Fischer, dansk Skolemand og Forf. (1822-1900) - Brobygaard, Hovedgaard i Salling Herred, S. f. Faaborg, Hovedsæde i Grevskabet Muckadell - Brobyggerbrødrene (fratres pontifices) var et fr. Broderskab, der anlagde og vedligeholdt Broer, Færger, Veje og Herberger - Brobyværk, Landsby midt i Fyn (Sønder-Broby Sogn, Salling Herred, Svendborg Amt) - Broca, Paul, fr. Kirurg og Antropolog, (1824-1880)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fjendtlig Fremrykning imod Dybbøl i højre
Flanke, og er Forsvareren Herre til Søs, kan
han endogsaa derfra over Egernsund virke mod
Fjendens Retraitelinie ved Alnor. Angriberen
har derfor stedse søgt snarest at komme i
Besiddelse af Halvøen. Under Kampen ved Nybøl
28. Maj 1848 fandt der en mindre Fægtning
Sted her, og da Fjenden 1864 atter rykkede ind
i Sundeved, førte han 17. Febr Tropper over
paa B., dels for at vinde bedre Indsigt i
Dybbølstillingen, dels for at kunne beskyde den
derfra. Den egl. Beskydning af Dybbølstillingen fra
B. begyndte 15. Marts og var under hele det
sidste Forsvar af Dybbøl meget generende for
vore Tropper, saa at særlige Poster opstilledes
for ved Udraabet: »Broager dæk!« at advare
dem mod Projektilernes Kommen.
P. Nw.
Broang, d. s. s. Borenda.
Broarbejde, se Tænder.
Brobane, se Broer.
Brobdingnag [↱bråbdiŋnäg] i J. Swift’s
»Gullivers Rejser«, Navn paa Kæmpernes Land.
Broberg, Christian August, dansk
Købmand og Politiker, f. 3. Apr. 1811, d. 30.
Apr. 1886. B., som var Søn af en anset
Grosserer i Kbhvn, blev Student, men slog straks
efter ind paa Handelsvejen. Dels paa Faderens
Kontor, dels i Udlandet, erhvervede han sig
en grundig kommerciel Dannelse, og han blev
1835 sin Faders Kompagnon og 1852 Chef for
Handelshuset »Chr. B. & Søn«. B. drev denne
Forretning op til at blive Nordens betydeligste
i Kaffebranchen, og han spillede i en lang
Aarrække en ledende Rolle inden for den kbhvn’ske
Handelsstand. 1843—63 var han Medlem af
Grosserersocietetets Komité og i en Del Aar dens
Næstformand. 1857 var han med at stifte
Privatbanken og var fra dens Oprettelse og indtil
sin Død Formand for dens Bankraad. Det var
ogsaa ham, som fremdrog den da unge og
forholdsvis ukendte C. F. Tietgen til
Direktørposten. 1874 truedes det gl. Firma med
Undergang p. Gr. a. fejlslagne Spekulationer i Kaffe.
B., som da var paa Rejse i Frankrig, vendte
straks hjem og reddede med stor Energi og
Dygtighed Firmaet; men den betydelige Formue
og Forretningens ledende Stilling var tabte. B.
nærede varm Interesse for sit Lands offentlige
Anliggender og valgtes tidlig til Medlem af
Rigsdagen. 1849—53 repræsenterede han
Kjøbenhavns 2. Kreds og 1854—56 Kjøbenhavns 3.
Kreds. 1856—63 var han Medlem af Rigsraadet
og efter Novemberforfatningens Vedtagelse,
1864—66, af det ny Rigsraads Landsting. 1882
blev han af den kbhvn’ske Handelsstand udset
til at være dens Repræsentant i Landstinget,
og hans Valg gennemførtes. B. øvede paa
Rigsdagen en Del Indflydelse ved Behandlingen af
økonomiske, særlig kommercielle Spørgsmaal,
men kom ellers ikke til at spille nogen særlig
fremtrædende Rolle. Han tilhørte det
nationalliberale Parti og senere Højre. Dog tog han
Afstand fra den Opfattelse af Grundlovens
Bestemmelser om Kongens Ret til at udstede
provisoriske Love, som under den sidste Del af
hans Rigsdagsvirksomhed var raadende inden
for Landstingets Flertal.
N. N.
Broberg, Severin Carl Olfert
Fischer, dansk Skolemand og Forf. (1822—1900).
Hans litterære Virksomhed omfatter dels forsk.
Skolebøger, dels mindre Afh. vedførende især
den ældre fr. Litt.: han har desuden udg.
Manuel de la langue danoise (1882) og med Held
overført udvalgte Afsnit af Rabelais (1884) og
Villon (1885; 2. Udg. 1892) paa Dansk.
Kr. N.
Brobygaard, Hovedgaard i Salling Herred,
S. f. Faaborg, Hovedsæde i Grevskabet
Muckadell, nævnes 1351 og tilhørte senere Slægterne
Venstermand, Rantzau og Rosenkrantz.
Rigsmarsken Anders Bille blev Ejer af B. 1645 og
anlagde 1648 Geværfabrikken Brobyværk, som
10 Aar senere blev ødelagt under
Svenskekrigen. Hans Svigersøn, Børge Trolle, opførte en
Del af de endnu staaende Bygninger.
Kancelliraad Fogh’s Enke, Christiane Sofie, f. Ernst,
bragte ved sit 3. Ægteskab (1766) B. til
Kammerherre Schaffalitzky de Muckadell, som
efter hendes Død (1771) ved nyt Ægteskab
erhvervede Arreskov og Gjelskov samt ved Køb
Ølstedgaard, af hvilke Godser han 1784
oprettede Grevskabet Muckadell. Arreskov var
tidligere Hovedsædet i Grevskabet, men afløstes
1833 af B. Oldefaderen til Forf. af »Danske
Atlas«, Knud Eriksen Broby, var sandsynligvis
Forvalter ved Brobyværk. Hans lærde Sønner
latiniserede Navnet til Pontoppidan.
B. L.
Brobyggerbrødrene (fratres pontifices) var
et fr. Broderskab, der anlagde og vedligeholdt
Broer, Færger, Veje og Herberger; efter
Sagnet dannedes det i Kraft af en Aabenbaring,
som en Hyrde i Avignon-Egnen havde faaet.
Samfundet stadfæstedes 1189 af Clemens III; B.
bar hvid Klædning med to Brobuer og en Hakke
paa Brystet. Under stigende Velstand udartede
B. og ophævedes derfor af Pius II.
H. O.
Brobyværk, Landsby midt i Fyn
(Sønder-Broby Sogn, Salling Herred, Svendborg Amt),
ved Odense Aa, c. 19 km SSV. f. Odense og
23 km NV. f. Svendborg, med Markedsplads,
Andelsmejeri m. m., havde 1. Febr 1911 104
Gaarde og Huse og 569 Indb. (1906: 490).
H. W.
Broca [brå↱ka], Paul, fr. Kirurg og
Antropolog, f. 28. Juni 1824, d. 9. Juli 1880. B.
studerede Lægevidenskab i Paris, hvor han tog
Doktorgraden 1849 og hurtig gjorde sig
bemærket ved dygtige Arbejder i kirurgisk Patologi,
navnlig en Konkurrenceafhandling
om Brokincarceration (Sur l’étranglement dans les hernies
abdominales [2 Bd, 1856]). Som Privatdocent
og senere som Prof. i klinisk Kirurgi ved forsk.
Paris-Hospitaler udfoldede B. en usædvanlig rig
videnskabelig Virksomhed og offentliggjorde en
lang Række grundige Undersøgelser over
mange vigtige Emner. Af hans litterære Produktion
kan fremhæves: Mém. sur l’anatomie
pathologique du cancer (1852), Traité des aneurismes
(1856), Traité des tumeurs (1863); ved sine
Undersøgelser over Afasi grundlagde han Læren
om Hjernens Lokalisationer (1861). Gennem sine
vidtløftige Studier af Hybriditetsspørgsmaalet
kom B. c. 1860 ind paa Antropologien, som han
kastede sig over med levende Interesse og
udviklede til rationel Videnskab. Han stiftede 1859
det antropologiske Selskab i Paris, senere et
antropologisk Laboratorium med Museum, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
