Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Britisk Columbia, den mellem det store Ocean og Klippebjergenes Hovedkæde liggende Prov. af Dominion of Canada - Britiske Øer, Europas største Arkipelag, der ved Nordsøen og Kanalen skilles fra Fastlandet - Britisk Guayana, se Guayana - Britisk Honduras (Belize, Balize), eng. Koloni i Mellemamerika ved Honduras-Bugten paa Østsiden af Halvøen Yucatan - Britisk Indien, se Indobritiske Rige - Britisk Nordamerika, Fællesnavn for Dominion of Canada og den ligeledes selvstyrende Koloni Newfoundland - Britisk Nord Borneo, britisk Koloni, omfattende den nordlige Del af Borneo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
British Columbia [London 1912]; Begg, History
of B. C. [Toronto. 1895]).
H. P. S.
Britiske Øer, Europas største Arkipelag, der
ved Nordsøen og Kanalen skilles fra
Fastlandet, bestaar af de to Hovedøer
Storbritannien og Irland, skilte fra hinanden ved St
Georges-Kanalen, det irske Hav og Nordkanalen
samt, foruden en stor Mængde Kystøer, af Øen
Man og de tre mindre Øgrupper Hebriderne,
Orkn- og Shetlands-Øerne. Øgruppen, som
ligger paa et undersøisk Plateau og ved en
forholdsvis ringe Hævning af Havbunden vilde
blive landfast med det øvrige Europa, idet
Strædet mellem Calais og Dover kun har en Dybde
af 50 m, strækker sig gennem 11 Breddegrader,
idet det sydligste Punkt, Cap Lizard, ligger
under 49° 58′ n. Br. og Nordspidsen af
Shetlands-Øerne under 60° 51′ n. Br. (c. 1200 km),
og gennem 12 Længdegrader, idet det vestligste
Punkt Dunmore Head paa Irland, ligger under
10° 28′ v. L. og det østligste Punkt, Lowestoft,
S. f. Yarmouth, ligger under 1° 45′ ø. L. f. Grw.
Hele Øgruppens Areal er 314339 km2; deraf er
Storbritannien 217720 og Irland 83751 km2,
begge uden Kystøerne, der alle er meget smaa (kun
10 over 400 km2). Se for øvrigt under
England.
(H. W.). G. Ht.
Britisk Guayana [-gwa^i↱a.na], se Guayana.
Britisk Honduras (Belize, Balize),
eng. Koloni i Mellemamerika ved
Honduras-Bugten paa Østsiden af Halvøen Yucatan; 21475
km2 med (1911) 40458 Indb., hvoraf 600 Hvide
og Resten Negre, Mulatter og Indianere.
Kysten, uden for hvilken der ligger talrige
Koralrev og Klippeøer, er lav og sumpet, bevokset
med Mangrove-Krat. Den vigtigste By, Belize,
ved den sydlige Munding af Floden Belize, har
en god Ankerplads for Skibe, en Del Handel og
(1911) 10478 Indb. Den nordlige Del af Landet,
N. f. Belize, er flad og lavtliggende. S. og SV.
f. Belize er Landet derimod højere, til Dels
bjergfuldt. Cockscomb-Kæden, der gaar
parallelt med Kysten, c. 25 km fra denne,
hæver sig til over 1100 m. De talrige Floder, der
løber fra V. til Ø., har kun faa Katarakter og
er de bedste Færdselsaarer, da der ingen
Køreveje findes. Dalene indeholder uhyre Arealer af
frugtbar Jord, hvoraf dog kun noget over 200
km2 er opdyrket og anvendt til Dyrkning af
tropiske Frugter, Gummiplanter, Kaffe m. m.
Tætte Urskove dækker det meste af Landet;
mod SV. findes dog tørre Strækninger med
Naaleskove og aabent Græsland. Klimaet er
særdeles hedt og fugtigt, Middeltemp. for
Sommeren 28,4°, for Vinteren 24,4°, og aarlig
Regnmængde 1944 mm; dog er Klimaet ikke usundt,
da de friske Passatvinde blæser fra Havet 8—9
Maaneder af Aaret. Befolkningens vigtigste
Næringsvej er Skovhugst; store Mængder af
Mahogni, Ceder og andre værdifulde Træsorter
hugges i Urskovene og flaades ned til Kysten
gennem Floderne. Desuden udføres Bananer og
Kokosnødder, Gummi, Kautsjuk, Svampe og
Skildpaddeskal. 25 % af Handelen er med
England. 1911 beløb Indførselen sig til 2886677
Doll., medens Udførselen var 2685849 Doll.
Koloniens Gæld naaede 1911 946415 Doll. (de
forenede Staters Møntfod indførtes 1894). Kolonien
styres af en Guvernør og har et eksekutivt og
et lovgivende Raad, bestaaende af 5
Embedsmænd og 5 andre Borgere, udnævnte af den
eng. Regering. — De opr. Indb.,
Maya-Indianerne, lever endnu i deres Landsbyer mod
N. og V., nominelt rom.-kat., og ernærer sig
af Majsdyrkning. De første europ. Kolonister
var eng. Flibustierer, som fra 1638 besatte
Kysten, under Ledelse af den skotske Eventyrer
Wallis (sp.: Baliz), fra hvem Navnet Belize
menes at stamme. Spanierne gjorde mange
forgæves Forsøg paa at fordrive Kolonisterne, der
skabte sig en Levevej af Mahogni-Udførsel;
1763 gav Kolonisterne sig ind under den eng.
Krones Beskyttelse, men først efter at de i
»Slaget ved St George’s Cay« 1798 havde slaaet
et sp. Ekspeditionskorps, blev et Forlig sluttet,
der tillod Koloniens fredelige Udvikling. Siden
udvidede Englænderne Koloniens Omraade,
under Protest fra de mellemamerikanske
Republikker og de forenede Stater; først 1859
enedes man om Grænsen. 1853 blev B. gjort til
eng. Koloni under Guvernøren af Jamaica og
fik fra 1884 sin egen Guvernør. B.’s Neger- og
Mulatbefolkning ernærer sig hovedsagelig som
Skovarbejdere og har altid nydt større
Uafhængighed end de vestindiske Negre. I de
sydlige Distrikter lever Cariber, som nedstammer
fra de 1796 hertil deporterede Cariber fra St
Vincent; de er noget blandede med Negerblod
og ernærer sig af Fiskeri og Agerbrug. (Litt.:
A. R. Gibbs, British Honduras [London 1883];
British America [Bd 3 af The British Empire
Series, London 1900]).
G. Ht.
Britisk Indien, se Indobritiske Rige.
Britisk Nordamerika, Fællesnavn for det
halvsuveræne Statsforbund Dominion of Canada
og den ligeledes selvstyrende Koloni
Newfoundland, omfatter hele Nordamerika N. f. de
forenede Stater med Undtagelse af Alaska og
Grønland. Størrelsen er 10027091 km2 med (1913)
8003137 Indb. ell. gennemsnitlig 0,8 pr km2.
H. P. S.
Britisk Nord Borneo [ell. eng. ↱bår-], britisk
Koloni, omfattende den nordlige Del af Borneo,
80560 km2 med (1911) 208183 Indb. Det Indre af
Landet er opfyldt af Bjerge, bl. hvilke
Kinibalu er 4175 m. Klimaet er tropisk med
rigelig Regn til alle Aarstider. Den største Del af
Landet er Skov. Indbyggerne i det Indre af
Landet er Hedninger, ved Kysten
Muhammedanere, alle tilhørende den malajiske Sprogæt.
Hertil kommer et stort Antal kin. Arbejdere,
Handlende og Haandværkere. Landet staar
under det britiske Nord-Borneo-Kompagni, hvis
Direktion er i London, og hvis Myndighed
udøves af en Guvernør, hvis Udnævnelse skal
godkendes af den britiske Regering. Hæren bestaar
af 800 Mand, Indfødte og Indiere, under europ.
Officerer. Statsindtægterne beløb sig 1911 til
159456 £, Udgifterne til 163758 £. Betydelige
Landstrækninger er blevne indtaget til
Plantagedrift. Der dyrkes især Tobak, Maniok, Sago,
Kautsjuk, Kokos og Kaffe. Af mineralske Skatte
findes Kul, Jern, Guld og Petroleum. Hertil
kommer Salangan Reder og Perler. Udførselens
Værdi var 1911: 564293 £, Indførselens: 537025
£. Der udførtes Tobak til en Værdi af 252268 £,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
