Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brinckmann, Justus, tysk Museumsmand, (1843-1915) - Brindaban, By i Distriktet Muttra i United provinces i Forindien - Brindeau, Paul Louis Edouard, fr. Skuespiller, (1814-1882) - brindisi (ital. Substantiv), Skaal (at drikke en til ved Gæstebud, at drikke ens Skaal) - Brindisi, By i Syditalien, Prov. Lecce, ligger 72 km Ø. f. Tarento - Brindley, James, eng. Mekaniker og Vandbygningsingeniør (1716-72) - Brinell, Johan August, sv. Metallurg, (1849- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den lærde Kender, som ingen anden fortrolig
med Antikvitetshandelens Irgange og i sin
Samlervirksomhed altid forud for sin Tid; før andre
Tyskere grundlagde han en Samling af japansk
Kunsthaandværk, der maaske er Museets
ypperste Afdeling. Hans Kenderblik spændte over
vide Felter, Oldtid og Middelalder, europæisk
Keramik og Bondekunst fra Vierlanden omkr.
Hamburg, og hans Viden kom først og
fremmest hans Museum tilgode; hans litterære
Hovedværk er: »Das Hamb. Museum für Kunst
und Gewerbe, Führer« (1894), der er formet
som en Haandbog i Kunsthaandværkets Historie,
og som stadig fik ny Tillæg i Museets
Aarsberetninger. Men ogsaa Kolleger nød godt af
hans Kundskaber, og især efter at han 1898
havde stiftet det internationale Museumsforbund
(til Værn mod Forfalskninger), stod han som den
fra alle Sider anerkendte og raadspurgt«
»Altmeister«.
C. A. J.
Brindaban, By i Distriktet Muttra i United
provinces i Forindien, (1901) 22717 Indb., ligger
ved Djamna og er en af Hinduernes berømteste
Valfartsbyer med mange Templer og Brønde.
M. V.
Brindeau [brǣ↱do], Paul Louis Edouard,
fr. Skuespiller, f. 20. Decbr 1814 i Paris, d. 9.
Marts 1882 smst. B. spillede først paa de
mindre, parisiske Teatre, hvor han behagede meget
i Elskerroller, kom 1842 til Théâtre-français,
hvor han snart fik et betydeligt Repertoire;
særlig Yndest vandt han i Alfred de Musset’s
Stykker, men da Bressant 1854 ombyttede
Gymnase med Théâtre-français, trængtes B.
pludselig tilbage i anden Linie, og da endog nogle
Roller blev frataget ham, begærede og fik han
1859 sin Afsked; senere gav B. Gæsteroller paa
andre Teatre, snart i Paris og snart i
Provinserne. (Litt.: d’Heylli, Brindeau [Paris
1882]).
A. A.
brindisi [↱brindizi] (ital. Substantiv), Skaal
(at drikke en til ved Gæstebud, at drikke ens
Skaal); smlg. ældre Fransk: brinde, sp.
Verbum: brindar; man forklarer det af Tysk
(ich) bring dir’s.
(E. G.). E. M-r.
brindisi [↱brindizi], By i Syditalien, Prov.
Lecce, ligger 72 km Ø. f. Tarento ved det
adriatiske Hav ell. ved Indløbet til Otranto-Kanalen.
(1911) 28186 Indb. B. har gl. Fæstningsværker,
et af Frederik II bygget Citadel, der nu bruges
som Tugthus, en Katedral fra 12. Aarh. samt
et Gymnasium. B. er Ærkebispesæde. Selve Byen
er til Dels gammeldags, slet bygget og af liden
Interesse. Af Vigtighed derimod er B.’s Havn,
der er den bedste paa hele den ital.
Adriaterhavskyst S. f. Venedig. Havnen bestaar af et
ydre og et indre Parti, der forbindes ved en 1/2
km lang Kanal. Den har nogen Tilbøjelighed til
Tilsanding. I Slutn. af Middelalderen tilsandede
Kanalen, og den indre Havn spærredes af,
samtidig med, at Byen gik tilbage, og
Indbyggerantallet dalede fra 60000 til 3000 ved Slutn. af
17. Aarh. 1775 blev Kanalen dog atter aabnet,
og under Kongeriget Italien er Havnen blevet
yderligere forbedret, saaledes at den nu kan
anløbes af de største Skibe. Efter Aabningen
af Alpebanerne og den østitalienske
Længdebane og navnlig efter Suez-Kanalens Aabning
er B. blevet en vigtig Station paa Vejen til
Østen, og Havnen anløbes regelmæssigt af ital.
østerrigske, gr., eng. og tyske Post- og
Passagerdampere til Orienten, Indien, Østasien og
Australien. Vareomsætningen over B.’s Havn er
ikke betydelig, omend den er i Stigen. Der
indføres særlig Stenkul og Kolonialvarer og
udføres Vin, Sydfrugter, Olie og Koralarbejder.
Byens Industri er ringe. — B., der i Oldtiden
hed Brundusium ell. Brundisium, er rimeligvis
opr. gr. Koloni. 245 f. Kr. blev B. rom. Koloni.
Byen skal da have haft 100000 Indb. og var af
Vigtighed for Forbindelsen med Grækenland og
Orienten. Fra Oldtiden er B. yderligere bekendt
ved Cæsar’s Belejring 49 f. Kr. og for, at Vergil
døde her. I Middelalderen hørte B. først til
Bysanz. I 9. Aarh. var B. en Tid Vaabenplads
for Saracenerne. Senere kom den under
Normannerne. En Blomstringsperiode fik Byen
under Korstogene og særlig under Kejser Frederik
II. Fra Slutn. af Middelalderen væltede
Ulykkerne ind over den. 1348 hærgedes den af en
voldsom Pest. Kong Ludvig af Ungarn og Ludvig
af Anjou plyndrede den 1382 og 1383. Flere
Gange har B. lidt under Jordskælv, saaledes
1458, 1743 og 1858.
H. P. S.
Brindley [↱brind£i], James, eng. Mekaniker
og Vandbygningsingeniør (1716—72), gjorde sig
bemærket ved 1752 at konstruere en hydraulisk
Løftemaskine i Clifton (Lancashire), 1755 en
Silke-Spindemaskine i Congleton (Cheshire) og
blev en alm. anerkendt Autoritet paa
Vandbygningsvæsenets Omraade ved Projekteringen af
den imponerende Bridgewater-Kanal.
Derefter udkastede han Planen til
Vandforbindelsen mellem London, Bristol, Hull og
Liverpool m. m. og syslede endog med Tanken om at
forbinde England og Irland med en Bro. 1768
skrev B. Reports relative to a navigable
communication between the firths of Forth and
Clyde. (Litt.: Smiles, J. B. and the early
engineers [London 1864]).
J. M.-P.
Brinell, Johan August, sv. Metallurg, f.
21. Juni 1849 i Bringetofta Sogn, Jönköpings
Len. Efter at have taget Afgangseksamen ved
Borås tekn. Skole, virkede B. som Tegner ved
industrielle Virksomheder og senere som
Ingeniør paa forsk. Jernværker, indtil han 1903
ansattes som Overingeniør ved »järnkontoret«.
Han er en af Samtidens ypperste Kendere af
Staalets Fremstilling og Egenskaber og vakte
1885 stor Opmærksomhed ved sin Afh.: »Om
ståls texturförändringar under uppvärmning och
afkylning«, i hvilken han gjorde Rede for sin
Opdagelse af de kritiske Temperaturer og
deres Bet. for Strukturen. Resultaterne af sine
fortsatte Undersøgelser fremlagde B. paa
Stockholm-Udstillingen 1897 og paa
Verdensudstillingen i Paris 1900, hvor de (deriblandt
Haardhedsprøven, der senere belønnedes med svenska
Teknologforeningens Polhemsmedalja)
tilkendtes grand prix. Han har undersøgt
Varmebehandlingens Indflydelse paa Staalets Styrke
over for Træk og Slag, Temperaturens
Indflydelse paa Slagstyrken, og Forholdet mellem
Staalblokkenes Tæthedsgrad og kem.
Sammensætning. Han er en fremragende Staalekspert
og har udarbejdet den Metode, efter hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
