Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Briller kaldes et Apparat, der bæres for Øjnene enten for at forbedre Synet ell. for at beskytte Øjnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lysstraalerne vilde gaa, hvis Brilleglasset ikke
var der.
Hos den nærsynede (Myopen) er Øjet for
langt forfra bagtil, hvorfor Lysstraalerne fra
fjerne Genstande samles foran Nethinden i
Brændpunktet for derpaa atter at spredes,
inden de naar Nethinden (Fig. 3). Paa denne
afbildes derfor ethvert Punkt som en lille Plet,
og Følgen er, at Billedet bliver utydeligt.
Derimod findes et andet Punkt (Fig. 3, D), som
ligger nærmere Øjet, hvorfra Lysstraalerne
samles paa Nethinden (de punkterede Linier DBC).
Den Nærsynede kan altsaa ikke se noget
tydelig, der ligger uden for dette Punkt, hans
Fjernpunkt; men man kan hjælpe ham
med konkave Glas, der spreder Lyset saaledes,
at Lysstraalerne, der kommer fra et fjernt
Punkt, ikke samles foran, men paa Nethinden
(Fig. 4, hvor den punkterede Linie viser
Straalernes Gang, hvis Linsen ikke havde været
der). Hos den Fjernsynede
(Hypermetropen) er Øjet for kort forfra bagtil, og Følgen
er, at Billedet paa Nethinden ikke bliver
tydeligt, da Lysstraalerne endnu ikke er samlede,
naar de naar Nethinden (Fig. 5). Ved at
akkommodere kan Hypermetropen imidlertid
overvinde denne Mangel; men da Evnen til at
akkommodere allerede fra Barndommen taber sig
gradvis, maa Hypermetropen tidlig tage
konvekse Glas til Hjælp, og jo mere Øjet er for
kort des tidligere, medens Emmetropen først
behøvede Glas til Hjælp, naar han blev 40—50
Aar. I nogle Tilfælde er Hornhindens Krumning
ikke ens i to paa hinanden vinkelret staaende
Meridianer (Astigmatisme, s. d.), og i
saadanne Tilfælde afhjælper man Fejlen ved
Glas slebne i Cylinderform.
De almindeligste Brilleglas er slebne i
Kugleform, og de kan være slebne paa den ene ell.
paa begge Sider. Man har derfor Brilleglas af
de Former, der er angivne i Fig. 6, og hvoraf
de 3 første virker som Samlelinser, de 3 sidste
som Spredelinser. I de senere Aar har
Brilleslibningen gjort store Fremskridt. Linserne
betegnes efter deres Brændvidde, d. e.
Brændpunktets Afstand fra Linsen. Samler en Linse
Solstraaler 10″ bag Linsen, kaldes den + 1/10;
spreder den Solstraalerne, som om de ikke kom
fra Solen, men fra et Punkt, der ligger 10″
foran Linsen, kaldes den ÷ 1/10. Da hvert Land
benyttede sit Tommemaal, var der tidligere
nogen Uoverensstemmelse mellem Linsernes
Værdi i de forsk. Lande, og da det for den
praktiske Øjenlæge i fl. Henseender var uheldigt at
regne med disse Brøker, især naar man havde
med stærkere Glas at gøre: 1/3, 1/2 o. s. v., idet
Springet mellem Glassene var saa stort, at man
blev nødt til at benytte 1 / 2 1/2 o. s. v., blev man
enig om at forandre Betegnelsen, samtidig med
at man gik over til Metermaalet. De fleste
Øjenlæger benytter nutildags det ny Maal, der er
langt lettere at regne med. Efter dette kaldes
et Glas med 1 m’s Brændvidde 1 Dioptri (D.),
et Glas med 1/2 m’s Brændvidde 2 Dioptrier, 1/4
m’s Brændvidde 4 Dioptrier o. s. v. Det er let
at regne fra det ene System til det andet, idet 1
Dioptri omtr. svarer til 1/40, 2 Dioptrier til 1/20, 4
Dioptrier til 1/10 o. s. v. Samlelinserne betegnes
i begge Systemer med +; Spredelinserne ved
÷. Saaledes vil f. Eks. + 4 Dioptrier sige: en
konveks Linse med Brændpunkt i 1/4 m.
Hvorvidt den enkelte Person skal bruge B.,
og hvilket Glas han skal bruge, bør overlades
til Øjenlægens Afgørelse, da en meget stor
Mængde Forhold maa tages med i Betragtning
ved en Brillebestemmelse, der tit hører til de
allervanskeligste Opgaver. Undertiden benytter
man prismatiske Glas, hvorved
Lysstraalerne brydes til Siden. Dette finder Sted i visse
Tilfælde, hvor Patienten af en ell. anden Grund
har vanskelig ved at rette Synsakserne mod den
Ting, der betragtes, ɔ: ved visse Former af
Skelen ell. Tilbøjelighed dertil. Disse Glas benyttes
i de senere Aar langt sjældnere, end det en
Tid var Tilfældet. Ligesom man kan forene
Cylinder- og Kugleformen i et Glas, idet den ene
Side slibes i den ene, den anden i den anden
Form, kan man ogsaa forene Cylinder- og
Kugleformen med Prisme i et Glas. Findes der
Uklarheder i Hornhinden ell. Linsen, kan man
undertiden med Fordel benytte
stenopæiske B., der bestaar af en uigennemsigtig Skive,
hvori der findes et lille Hul ell. en Spalte til at
se igennem. Man kan naturligvis ogsaa dække
et konveks Glas saaledes med en
uigennemsigtig Masse, at man kun kan se gennem en Spalte.
Til Beskyttelse af Øjet benytter man
dels farvede Glas, der dæmper Lyset, dels
 |
| Fig. 3. Straalernes Brydning i det nærsynede Øje. |
|
| Fig. 4. Konkavlinsens Virkning paa det nærsynede Øje. |
|
| Fig. 5. Straalernes Brydning i det hypermetropiske Øje. |
|
| Fig. 6. Bikonveks, Plankonveks, Konkavkonveks, Bikonkav, Plankonkav, Konvekskonkav. Linseformer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
