Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 8 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brightske Syge, se Nyrebetændelse - Brigitinerorden, d .s .s. Birgittinerorden - Brignoles, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Var - Brignoles, meget bekendte tørrede Blommer, uden Stene, der faas fra den fr. By af samme Navn - Brigsdalsbræen i Norge gaar ned til Nordfjord paa Nordsiden af Justedalsbræens store Snemark - Brigsejl (Søv.), det agterste Gaffelsejl paa en Brig - Brihaspati ell. Brahmanaspati (»Bønnens Herre«), i den ind. Mytologi Gudernes Lærer - Brihatkatha, en Eventyrsamling af Gunâdhya i »Piçâca-Sproget« - Brihuega, By i Mellemspanien, Prov. Guadalajara - Brik, et Fiskeredskab, der bestaar af en rund Træskive, som flyder frit paa Vandet med en lodret opstaaende Træpind - Brik-Brak, se Bismer - Briketter kaldes en Slags kunstigt Brændsel, der fremstilles ved Sammenpresning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brightske Syge [↱braj´tsk_ə-], se
Nyrebetændelse.

Brigitinerorden, d. s. s. Birgittinerorden.

Brignoles [bri↱n_jål], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Var, Arrondissement B.,
ligger ved Floden Carami og ved
Middelhavsbanen i en frugtbar Del, omgivet af skovklædte
Bjerge, har (1911) 3692 Indb., Industri i Læder,
Silke og Brændevin og Handel med Vin og Olie;
men Byens mest bekendte Handelsvare er dog
Svesker (se ndf.). B. var ofte Residens for
Greverne af Provence; den blev erobret og plyndret
af Karl V 1524 og af Hugenotterne 1528.
G. Ht.

Brignoles [bri↱n_jål], meget bekendte tørrede
Blommer, uden Stene, der faas fra den fr. By
af samme Navn.

Brigsdalsbræen i Norge gaar ned til
Nordfjord paa Nordsiden af Justedalsbræens store
Snemark. Den er meget besøgt af Turister.

Brigsejl (Søv.), det agterste Gaffelsejl paa
en Brig. B. kaldes i andre Skibe Mesanen ell.
Bommesanen (se Bomsejl). B.’s Underlig
strækkes langs Brigbommen, Overliget
langs Briggaflen.
H. E.

Brihaspati ell. Brahmanaspati
(»Bønnens Herre«), i den ind. Mytologi Gudernes
Lærer, Søn af Angiras; han repræsenterer
Bønnens (bráhman) allestedsnærværende Magt. Da
bráhman er nødvendig til Gudernes
Virksomhed, er det paa en Maade ham, der
udfører alle Guders Bedrifter, navnlig Agni’s (fra
hvem han undertiden vanskelig kan skelnes),
Soma’s og Indra’s (han kæmper med
jordiske Fjender og med Dæmoner som Indra’s
Forbundsfælle). — I Astronomien er B.
Planeten Jupiter og Guddom for Nakshatra’en (s.
d.) Pushya (δ i Krebsen). — B. skal være
Ophavsmand til de praktiske Videnskaber
(arthaçastra); en Lovbog bærer hans Navn
(oversat i Sacred Books of the East, XXXIII), og
mærkeligt nok henføres ogsaa en højst ilde
omtalt materialistisk ateistisk Sekt til B. (Litt.:
E. W. Hopkins, The Religions of India
[London 1896], især S. 136).
(S. S.). D. A.

Bṛihatkathā, en Eventyrsamling af
Guṇāḍhya i »Piçāca-Sproget«, som kendes af senere
Sanskritbearbejdelser af Kshemendra og
Somadeva.
(S. S.). D. A.

Brihuega [bri↱wæga], By i Mellemspanien,
Prov. Guadalajara, ligger 35 km NØ. f.
Guadalajara ved Tajuna, (1900) 3400 Indb. B. har et
gl. Slot. I den
sp.
Arvefølgekrig blev Byen
1710 indtaget
af Hertugen af
Vendôme, der
tog den eng.
Besætning til
Fange.
H. P. S.

Brik, et
Fiskeredskab,
der bestaar af
en rund
Træskive, som
flyder frit paa
Vandet, og som bærer en lodret opstaaende
Træpind. Til B. er fæstet en Snøre, der ligger
oprullet om Pinden; Snørens frie Ende hænger
ned i Vandet, og til den er fæstet en Krog med
en levende Agnfisk. Fiskeri med B. kan
anvendes efter Gedder; bider en Gedde paa, vælter
B., og Snøren vikles af. Simplere Flydere
(»Dukker«) af Flæg bruges paa lgn. Maade paa
Sjælland. (Litt.: Arthur Feddersen,
»Færskvandsfiskeriet« [Kbhvn 1894]).
C. V. O.

Brik.

Brik-Brak, se Bismer.

Briketter kaldes en Slags kunstigt
Brændsel, der fremstilles ved Sammenpresning af
Tørv, Trækuls-, Brunkuls-, Stenkuls- ell.
Kokespulver med ell. uden Anvendelse af et
Bindemiddel. Til Fremstilling af B. af Tørv bliver
Tørvemassen tørret og ophedet saa stærkt, at
en Del af Tørvenes humusagtige Bestanddele
bliver flydende og ved den paafølgende
Presning i en med Damp ophedet Presse
sammenkitter de øvrige Bestanddele saaledes, at den
færdige B. omtr. har samme Fasthed som alm.
Brunkul og udgøres af en mørkebrun, næsten
sort Masse med glinsende Overflade. B. af
Brunkul fremstilles ved, at man tørrer
Pulveret saaledes, at det kun indeholder 5—15
% Vand, og derefter presser det under et
meget stærkt Tryk, over 1000 kg pr cm². P. Gr. a.
Trykket varmer Presseformen sig stærkt, og
den afkøles derfor til 70—150°, ved hvilken
Temp. de bedste B. faas. Brunkuls-B. fremstilles
ogsaa, ligesom for øvrigt B. af alle Slags
Materialer, paa den for Stenkuls-B. ndf.
beskrevne Maade ved Hjælp af Bindemidler. Disse kan
undværes for Brunkullenes Vedk., fordi
Brunkullene indeholder harpiks- ell. parafinagtige
Stoffer, der ved Opvarmningen bliver næsten
flydende og erstatter de kunstig tilsatte
Bindemidler. Ved Fremstillingen af B. af Stenkul,
hvilke ikke ell. i alt Fald ikke i tilstrækkelig
Mængde indeholder saadanne Stoffer, tilsættes
før Presningen som Regel Beg; men der har
desforuden været foreslaaet og anvendes ogsaa
undertiden en hel Mængde Stoffer, dels
organiske, saasom Klister, Dekstrin, Affald fra
Stivelsefabrikationen, Tang, Melasse, Blod o. a.,
dels uorganiske saasom Ler, Kalk, Vandglas,
Magniumoxyklorid, naturlig Asfalt o. a., dels
en Blanding af begge Slags Stoffer, navnlig en
Tilsætning af Alun, Salpeter, Soda, Potaske o. a.
Salte til de organiske Stoffer. Ved Anvendelsen
af uorganiske Bindemidler er der den
Ubehagelighed, at Askemængden forøges i betydelig
Grad. Begen opvarmes og blandes med det i
Forvejen vaskede og sigtede Kulpulver,
hvorefter Blandingen presses, og der er til disse
Operationer konstrueret talrige forsk.
Maskiner, der leverer B. i forsk. Former, f. Eks. som
Mursten, Æg, Cylindre o. a., og i alle Størrelser
fra 25 gr til 10 kg., undertiden, til Lettelse af
Forbrændingen, gennemhullede. Paa lgn. Maade
fremstilles B. af Kokes, og undertiden
fabrikeres B. af en Blanding af de nævnte
Raastoffer. Bet. af B.-Fabrikationen er den, at det
ved Kulgruberne fremkomne Affald, for
hvilket der betales en saa ringe Pris, at det ikke
kan bære synderlige Transportomkostninger,
paa denne Maade omdannes til et værdifuldt
og let sælgeligt Produkt. Dette har endog p.
Gr. a. Stykkernes regelmæssige Form visse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>