- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
948

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bricka, Carl Frederik, dansk Historiker og Rigsarkivar, (1845-1903) - bricole (fr. af mellemlat. bricold) en Kastemaskine, hvorved man under Belejringer slyngede Sten mod Murene - Briçonnet, Guillaume, fr. Reformven - Bridel, Louis, schweizisk Retslærd og Sociolog, (1852- ) - Brides, kaldes de fine Tremmer ell. Stiger, der i syede Kniplinger holder de forsk. Dele af Mønstret sammen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Johs Steenstrup’s udførlige Biografi af B. i 19. Bd af
»Dansk biogr. Lexikon«).
L. L.

bricole [bri↱kål] (fr. af mellemlat. bricola)
en Kastemaskine, hvorved man under
Belejringer slyngede Sten mod Murene. — Spille
par b., se Billard.

Briçonnet [briså↱næ], Guillaume, fr.
Reformven, var Discipel af den reformatorisk
sindede Humanist Le Fèvre d’Étaples og søgte som
Biskop i Meaux (fra 1516) at forbedre de
kirkelige Forhold. Luther’s Optræden førte ham
videre paa denne Bane. Fra 1521 samledes en
reformatorisk Kreds, med Le Fèvre og Farel som
Hovedmænd, ved B.’s Bispesæde, og B. ansatte
sine Venner som Prædikanter i Stiftet, men kom
derved i Strid med Franciskanerne. En god
Støtte havde han i Frants I’s Søster, Marguérite
af Alençon, senere Dronning af Navarra, med
hvem han brevvekslede. Paavirket af
Middelalderens Mystik vilde B. fredelig forbedre den
kat. Kirke; men da det blev Alvor med
Forfølgelsen af Protestanterne i Frankrig (1525),
faldt han fra, fordømte Luther og maatte se
Inkvisitionen tilintetgøre den evangeliske
Virksomhed i Meaux. B. døde 1537. (Litt.: Sthyr,
»Reformationens Forberedelse og Begyndelse i
Frankrig« [Kbhvn 1870]; Samme,
»Lutheranerne i Frankrig 1524—26« [Kbhvn 1879]).
H. O.

Bridel [bri↱dæl], Louis, schweizisk Retslærd
og Sociolog, f. 6. Juli 1852 i Paris, var
1887—1900 Prof. ved Univ. i Genève, hvor han
1896—98 tillige var Medlem af Kantonens store Raad
og øvede megen Indflydelse ved sine Forslag
til Lovreformer, navnlig med Bedring af
Kvindens retslige Stilling som Formaal. Hans
Speciale er den jur. Begrundelse og Udvikling af
Kvindesagen, og hvad dermed staar i
Forbindelse, og som Organ for disse Bestræbelser
grundlagde han Tidsskr. Revue de morale
sociale
. Siden 1900 har B. været Prof. i fr. og
sammenlignende Retsvidenskab i Tokio. Blandt
hans Skr er: La femme et le droit (1884), der
var et Rustkammer for Kvindesagens
Forkæmpere, indtil det afløstes af Le droit des
femmes et le mariage, études de législation
comparée
(1893) og Mélanges féministes (1897).
Paa andre Omraader bevæger han sig i
Géographie juridique de l’Occident (1908), Lettres
du Japon
(1908) og en Haandbog i Arveret,
Succession légale comparée (1909).
K. V. H.

Brides [brid], kaldes de fine Tremmer
ell. Stiger, der i syede Kniplinger holder de
forsk. Dele af Mønstret sammen. Man trækker
en Traad et Par Gange frem og tilbage mellem
to af Mønstrets Dele, og disse Traade oversys
med Knaphulssting.
R. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/1014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free