Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brentano, Clemens, tysk romantisk Digter, (1778-1842) - Brentano, Giuseppe, ital. Arkitekt, (1862-1889) - Brentano, Lorenz, tysk Politiker, (1812-1879) - Brentano, Lujo, tysk Socialøkonom, (1844- ) - Brentford, By i det sydlige England, Grevskab Middlesex - Brentwood, By i det sydlige England, Grevskab Essex - Brenz, Johann, luthersk Reformator, (1499-1570)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Katolicismen og trak sig 1818 tilbage til Klostret Dülmen
i Westfalen, hvor han iagttog og tilbad den
stigmatiserede Nonne Anna Katharina
Emmerich lige til hendes Død 1824, nedskrev hele
Bind af hendes Udtalelser og rejste rundt for
at forkynde sin ny Tro. Han blev
efterhaanden under sin Omflakken aldeles sindsforvirret
og voldte sin Slægt mange Bekymringer. 1833
bosatte han sig i München, men da han 1841
var blevet syg til Døden, bragte hans Broder
Christian ham til sit Hjem i Aschaffenburg. B.
staar for Bevidstheden som den fuldblods
Romantiker med en glødende, men utøjlet Fantasi.
Hans Værker rummer for mange Vildskud til
at virke som kunstneriske Helheder, men hans
mærkelige Personlighed giver dem dog
psykologisk Tiltrækning. En stor monumental Udg.
af B.’s samlede Værker er under Udgivelse
ved Carl Schüddekopf (München). Hans
Brevveksling med Sophie Mereau er 1911 for første
Gang blevet fuldstændig udg. (Litt.: Georg
Brandes, »Den romantiske Skole« i
»Hovedstrømninger«, II).
C. B-s.
Brentano, Giuseppe, ital. Arkitekt, f.
1862 i Milano, d. 31. Decbr 1889, var Søn af en
Arkitekt og Elev af Boito, studerede i Milano
og lagde sig særlig efter middelalderlig,
kirkelig Gotik. I den internationale Konkurrence til
en ny got. Facade til Domkirken i Milano vandt
han 1888 første Præmie (40000 Lire), men
bortreves kort efter af Døden. Senere er Projektet
opgivet.
(E. S.). C. A. J.
Brentano, Lorenz, tysk Politiker, f. 1812
i Mannheim, d. 1879 i Chicago, blev 1837
Sagfører i sin Fødeby og valgtes 1845 til Badens
andet Kammer; hørte saavel her som i den
tyske Nationalforsamling 1848 til yderste
Venstre. Maj 1849 valgtes han til Medlem af
Badens provisoriske Regering, skønt han ikke selv
havde taget Del i Opstanden, og søgte her at
holde igen imod Struve’s yderliggaaende
Planer, samt at opnaa Forstaaelse med
Storhertugen. I Slutn. af Juni s. A. maatte han flygte
til Schweiz og udvandrede senere til
Nordamerika; var først Landmand i Michigan og blev
1859 Sagfører i Chicago, samt Udgiver af et
stort tysk Blad. 1872—76 var B. nordamerik.
Konsul i Dresden.
E. E.
Brentano, Lujo, tysk Socialøkonom, f. 18.
Decbr 1844 i Aschaffenburg, Bayern. Efter en
for hans Udvikling og Studier betydningsfuld
Rejse til England, hvor han satte sig ind i
den moderne Fagforeningsbevægelse og dens
Historie, udgav han det fortræffelige Værk »Die
Arbeitergilden der Gegenwart« (2 Bd,
1871—72) og blev 1872 Prof., foreløbig i Breslau;
senere har han virket i Strassburg, Wien,
Leipzig og siden 1891 i München. Af hans talrige
Skr skal ved Siden af nævnte Hovedværk her
kun anføres: »Ueber das Verhältniss von
Arbeitslohn und Arbeitszeit zur Arbeitsleistung«
(1875, 2., gennemgribende omarbejdede Udgave
1893; dansk Overs. ved A. Fraenkel, 1894),
»Das Arbeitsverhältniss gemäss dem heutigen
Reent« (1877), »Die Arbeiterversicherung« (1879),
»Die Christlich-soziale Bewegung in England«
(1883), »Ueber die Ursachen der heutigen
sozialen Not« (1889). Fra 1890-Aarenes Slutning
vender han sig med Fynd mod den
agrar-protektionistiske Toldpolitik og den stedse mere
fordringsfulde Etatisme i Tyskland i »Die
Agrarpolitik« (1897), »Reaktion oder Reform?«
(1899), »Das Freihandelsargument« (1900), »Die
Schrecken des überwiegenden Industriestaates«
(1901), »Die deutschen Getreidezölle« (1911). Af
hans »Gesammelte Aufsätze« er kun Bd I,
»Erbrechtspolitik. Alte und neue Feudalität« (1899)
kommet til Udgivelse. B. har siden 1893
redigeret to meget omfangs- og indholdsrige
Samlinger af samfundsvidenskabelige Skr: sammen
med Walter Lotz (Stuttgart) »Münchener
volkswirtschaftliche Studien« og sammen med Em.
Leser (Leipzig) »Sammlung alterer und neuerer
staatswissenschaftlichen Schriften des In- und
Auslandes«, der begge fremdeles udkommer. B.
staar som en af Samtidens betydeligste ledende
Personligheder i tysk økonomisk Videnskab. I
klar og aandfuld Fremstilling giver hans lærde,
men letlæste Skr stedse dybt tænkte og
rammende Bidrag til Belysningen af de behandlede
Emner. Han karakteriseres ofte som
»Katedersocialist«, men tilhører nærmest den hist.-etiske
Retning i Socialøkonomien og anvender med
udpræget Sans for de reale Kendsgerninger dens
Argumentation, bygget paa Historie, Statistik,
Psykologi og Virkelighedsiagttagelse. Han er en
frisindet Reformven. Uden at gøre Socialismen
Indrømmelser, er hans Sympatier
uforbeholdent og uden Doktrinarisme paa de arbejdende
Klassers Side. Hans fængslende Forelæsninger
har altid haft stærk Tilstrømning.
K. V. H.
Brentford [↱brentfəd], By i det sydlige
England, Grevskab Middlesex, paa venstre Bred af
Thames, ved London & S. V. Jernbanen, 20 km
oven for London-Broen og ved den sejlbare
Brents Munding, bestaar hovedsagelig af en 2
km lang, med Themsen parallelt løbende Gade
og har (1911) 16571 Indb., Sæbe- og
Maltfabrikation, Brænderier og Savværker samt
betydelige Gartnerier. Det nærliggende tidligere
Nonnekloster Sion-House er Hertugen af
Northumberlands Herresæde. I Slaget ved B.
sejrede Edmund Jernside over de Danske
Sommeren 1016, og 1642 blev Parlamentets Tropper
slaaede her af Royalisterne under Prins Rupert.
G. Ht.
Brentwood [↱brentwud], By i det sydlige
England, Grevskab Essex, 23 km NØ. f. London,
med (1911) 6923 Indb., en Sindssygeanstalt,
Bryggerier og Teglbrænderier.
G. Ht.
Brenz [brænts], Johann, luthersk
Reformator, f. 24. Juni 1499, d. 11. Septbr 1570. B.
studerede i Heidelberg, blev grebet af Luther’s
Optræden og holdt Forelæsninger og
Prædikener, der mere og mere var i luthersk Aand.
Fra 1525 organiserede han en evangelisk Kirke
og Skole i Hall i Schwaben, skrev 1527—28 den
første lutherske Katekisme og blev
efterhaanden Schwabens Reformator. Luther’s
Nadverlære fandt en ivrig Tilhænger i B., som deltog i
adskillige af Tidens vigtige teol. Forhandlinger.
B. forfattede den rent lutherske
württembergske Bekendelse 1551 og gav Møde paa
Tridentinerkoncilet for at forhandle med Katolikkerne,
dog uden at udrette noget. 1553 blev B. Provst
i Stuttgart og gennemførte Württembergs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
