Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brendekilde, Hans Andersen, dansk Maler, (1857- ) - Brendel, Albert, tysk Maler, (1827-1895) - Brendel, Franz, tysk Musikforf. (1811-68) - Brendler, Franz Frederik Edvard, Komponist, (1800-1831) - Brendstrup, Thorald, dansk Landskabsmaler, (1812-1883) - Brenet, Michel, se Bobillier, M. - Brenets, Les, Fabrikby i det vestlige Schweiz, Kanton Neuchâtel - Brenham, By i U. S. A., Stat Texas - Brenner, et 1370 m højt Alpepas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at uddanne sig til Billedhugger, men snart viste
det sig, at hans Evner gik i en anden Retning;
han begyndte at male Landskaber og Figurer
og vakte allerede ved sine tidligste Billeder,
»Søndag Eftermiddag i en fynsk Bondegaard«
og »Farvel« (1883), en Del Opmærksomhed;
med al deres ubehjælpsomme Brogethed
vidnede de dog om selvstændig koloristisk Evne, og
i Følelsen var de baade sunde og kraftige.
Meget hurtigt vandt B. et ikke ringe Herredømme
over Farverne, samtidig med, at han udviklede
sig til en energisk Skildrer af den danske
Landalmues Færden og sjælelige Liv.
Undertiden ser han paa Tilværelsen med et vist
godmodigt Lune, saaledes i »Store Neels ska’
males a’« (1886), men som oftest er Stemningen i
hans Billeder vemodsfuld ell. dog alvorlig,
saaledes i det store »Udslidt« (1890), en gl
Arbejder, der falder sammen og dør paa Marken,
hvilket Arbejde har vakt Opmærksomhed
ogsaa paa fremmede Udstillinger. Andre
Hovedværker af B. er »Juletræer fældes i Skoven«,
det store »En Landevej«, som 1893 erhvervedes
til Nationalgaleriet, og »Vor Herre i den fattige
Hytte« (1894), med sit Udtryk af Inderlighed i
de lyttende Gamles Ansigter. Mærkelige er
ogsaa adskillige af de Billeder. B. har hjembragt
fra en Rejse i Orienten.
S. M.
Brendel, Albert, tysk Maler, f. 1827 i
Berlin, d. 1895 i Weimar. W. Schirmer og
Marinemaleren W. Krause i Berlin var hans første
Lærere; senere arbejdede han under Couture og
Palizzi i Paris og slog sig efter en Del
Omflakken igen i en halv Snes Aar ned i Paris og
Fontainebleau-Egnen, var her nøje knyttet til
Barbison-Skolens Hovedmænd, Rousseau, Millet
etc., og stærkt paavirket af disses Kunst. Hans
Arbejder, særlig de fortrinlige Billeder med
Faar, har ogsaa Barbison-Skolens fine
Forstaaelse af den landskabelige Skønhed og brede
maleriske Foredrag. Luxembourg-Museet i Paris
ejer et af hans Billeder med Faar (1863). I
tyske Kunstsamlinger er hans Kunst rigelig
repræsenteret. B., der 1875 blev Prof. ved
Kunstskolen i Weimar, virkede i fl. Aar som
Direktør ved samme Skole.
A. Hk.
Brendel, Franz, tysk Musikforf. (1811—68),
studerede i Leipzig Filosofi og samtidig
Klaverspil hos Fr. Wieck. I Berlin tog han
Doktorgraden og helligede sig derefter udelukkende
til Musikstudier. 1843 holdt han musikæstetiske
Forelæsninger i Freiberg og Dresden, n. A.
overtog han i Leipzig Ledelsen af det af
Schumann grundede »Neue Zeitschrift für Musik«,
hvilket han, der var en begejstret Tilhænger af
Wagner og Liszt, gjorde til et betydningsfuldt
Organ for den »nytyske« Skole. Efter at B. var
blevet Prof. ved Konservatoriet i Leipzig, trak
han sig ud af de staaende musikalske Kampe
og ønskede en Formidling tilvejebragt, hvad han
dog ikke opnaaede at udvirke inden sin Død.
B. har skrevet »Grundzüge der Geschichte d.
Musik« (6. Opl., 1887), »Geschichte d. Musik in
Deutschland, Italien u. Frankreich« (7. Opl.,
1888, ny Udgave 1903), B.’s Hovedværk, et
populært, ikke just dybtgaaende, men ofte
aandfuldt og selvstændigt Arbejde, »Liszt als
Symphoniker« m. fl.
W. B.
Brendler, Franz Frederik Edvard,
Komponist, f. i Dresden 4. Novbr 1800, d. i
Sthlm 16. Aug. 1831. Med Faderen, der blev
Hofkapellist i Sthlm, kom han tidlig til Sverige,
hvor han blev sat i Købmandslære i Visby. Men
hans Musiktalent lod ham ikke i Ro. 23 Aar gl
nedsatte han sig som Musiklærer i Sthlm og
vakte snart Opmærksomhed ved sine talentfulde,
af Spohr paavirkede Kompositioner,
Pianostykker, Sange, en Symfoni og fl. Arbejder for
Scenen, Melodramerne »Spastaras Død« samt
»Edmund och Clara«. En Opera »Ryno« naaede han
ikke at fuldføre. Den blev komponeret færdig
af daværende Kronprins Oscar (I).
A. H.
Brendstrup, Thorald, dansk
Landskabsmaler, f. i Fjenneslevlille 25. Maj 1812, d. 4.
Maj 1883. Efter en Del Aar at have arbejdet
som Dekoratør paa den kgl. Porcelænsfabrik,
samtidig med, at han modtog Undervisning paa
Kunstakademiet, udstillede han 1835 sit første
Landskabsmaleri og malede i de flg. Aar en
Del Billeder, af hvilke fl. erhvervedes af
Kunstforeningen. 1839 foretog han en Rejse, der bl. a.
førte ham til Portugal; senere opholdt han sig
med Stipendier fl. Aar i Rom. Efter sine
sydlandske Studier udførte han adskillige Billeder,
der udmærker sig ved omhyggelig
Formgivning, nobel Farvestemning og nydeligt
Foredrag; ogsaa bl. hans danske Landskaber findes
der mange af Værdi.
S. M.
Brenet [brö↱næ], Michel, se Bobillier, M.
Brenets, Les [læ-brö↱næ], Fabrikby i det
vestlige Schweiz, Kanton Neuchâtel, i
Doubs-Dalen, med (1910) 1436 Indb., driver
Urfabrikation ligesom i den 4 km mod Ø. liggende By
Locle, med hvilken B. siden 1890 er i
Jernbaneforbindelse. V. f. B., ved den fr. Grænse,
udvider Doubs sig til en langstrakt Sø, den
smukke, af mægtige Klippemure omgivne Lac
des B., ved hvis Ende Floden brusende og
skummende styrter sig ned over en c. 25 m høj
Klippevæg (Saut du Doubs).
G. Ht.
Brenham [brenem], By i U. S. A., Stat
Texas, ligger 160 km Ø. f. Austin. (1910) 4718
Indb. B. er Jernbanecentrum og har betydelig
Fabrikvirksomhed samt Handel med Bomuld.
H. P. S.
Brenner, et 1370 m højt Alpepas, der skiller
Stubayer-Alperne fra Zillerthaler-Gruppen af
Hohe Tauern og danner Vandskellet mellem
Sill paa Nordsiden og Eisack paa Sydsiden.
Passet var allerede paa Romertiden en kendt
Vej mellem Italien og Tyskland og blev i
Middelalderen benyttet af de tyske Kejsere paa
deres Tog til Italien. 1772 blev Pasvejen
anlagt paa ny og er meget benyttet, da det er det
laveste af alle Alpepasserne og tilgængeligt paa
alle Tider af Aaret. Paa Pashøjden ligger paa
Nordsiden den lille Brennersø, paa
Sydsiden det gl. Brennerbad og det ny
Wildbad B. med varme Kilder. Over B. fører nu
B.-Banen, bygget 1864—67, der gaar fra
Innsbruck til Bozen (129 km); den har 27 Tunneller,
men overskrider selve Pashøjden under aaben
Himmel. Banens Bet. er meget stor, da den er
den korteste Vej mellem det østlige Tyskland og
Italien.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
