Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bremse er et Apparat, der tjener til at hemme ell. ganske standse Bevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og hurtige Tog. 1899 fremkom Knorr med en
Trykluftbremse, hvis Virkemaade i Princippet
er ganske lig Westinghouse’s, men som
væsentlig adskiller sig fra denne sidste ved en
enklere Konstruktion af Førerbremseventil og
Hurtigbremseventil samt en større
Gennemslagshastighed, nemlig indtil 220 m pr Sek., hvorfor
den allerede har vundet en Del Indpas. Saavel
de her nævnte Trykluftbremser som
New-York Aire Brake, Schleifer-B. og
Soubrin-B., der alle er byggede efter samme
Princip, er Enkammerbremser, d. v.
s. B., hvori Trykluften først ved Bremsning
slippes ind i Bremsecylinderen paa den ene
Side af Stemplet, medens den anden staar i
Forbindelse med Atmosfæren. Der er imidlertid
ogsaa udført Tokammerbremser af
Carpenter, Schleifer, Wenger og
Lipkowski, hvorved forstaas B., hvis
Bremsecylindre paa begge Sider af Stemplet under
Kørslen er fyldt med Trykluft; ved Bremsning
slippes Luften ud af Hovedledningen og den ene
Ende af Cylinderen, hvorved Luftens Overtryk
i den anden Ende bevæger Stemplet frem, og
B. træder i Virksomhed. Ogsaa ved disse B. er
Princippet ens, medens Detailkonstruktionerne
er forsk. For at opnaa saa stor en
Gennemslagshastighed som muligt, har man ved
Schleiferbremsen søgt at anvende elektrisk styrede
Bremseventiler, dog uden gunstigt Resultat. Paa
Bjergbaner med lange og stærke
Faldstrækninger anvendes undertiden
Henry-Westinghouse Dobbeltbremse, som er en
Kombination af den direkte virkende og den
automatiske Westinghousebremse.
Trykluftbremserne arbejder med et Tryk paa 4 à 6 Atmosfærer
i selve Toget og et Par Atmosfærer højere Tryk
paa Lokomotivet.
9) Vakuumbremser. Princippet i den
Smith’ske B., der fremkom 1870, har dannet
Grundlaget for den første egl. Vakuumbremse,
den saakaldte Hardy’s simple
Vakuumbremse, der indførtes i Østerrig 1877;
Anordningen ved denne er flg.: Paa Lokomotivet
findes en ved Damp drevet
Dobbel-Ejektor (ɔ: Luftsuger); den ene (og mindste)
Ejektor staar ved en Rørledning i Forbindelse med
Lokomotivets og Tenderens Bremsecylindre —
Vakuumcylindre, medens den anden
Ejektor er forbundet med Togets
Hovedledning og de sig dertil sluttende
Vakuumcylindre, hvis Konstruktion fremgaar af Fig.
7; Cylinderen er delt lufttæt i to Rum ved
et Læderdiafragma b, til hvis Midte en
Stang er befæstet; Stangens anden
Ende er forbundet med Bremsetøjet.
Vakuumcylinderens øverste Rum a staar
gennem Rørledningen d i Forbindelse med
Hovedledningen, det nederste med den ydre Luft. De
enkelte Vognes Hovedledninger er
sammenkoblede paa lignende Maade, som ved
Trykluftbremserne ved Hjælp af Gummislanger.
Skal der bremses, aabner Lokomotivføreren en
Dampventil, hvorved Damp gennemstrømmer
Ejektoren, og Luften suges ud af
Hovedledningen, Stikledningen d og Rummet a; herved
bliver der Luftovertryk under Diafragmet, som
hæver sig og den dertil fastgjorte Stang, og
B. trækkes til; slippes der derefter gennem en
Luftklap Luft ind i Ledninger og Cylinder,
falder Diafragmet tilbage i sin opr. Stilling, og
B. løses. Denne B., der altsaa er en direkte
virkende, ikke automatisk Enkammerbremse, har
p. Gr. a. sin enkle Konstruktion og lette
Haandtering haft en stor Udbredelse. Til
Enkammerbremserne hører ogsaa Körting’s B., der
væsentligst adskiller sig fra Hardy’s B., derved,
at der i Vakuumcylinderen i St f. Diafragmet
anvendes et Støbejernsstempel med
Gummimanchetpakning til Tætning langs Cylinderens
Flade. 1880 fremkom Clayton (Vakuum
brake Co.) med en automatisk
Vakuumbremse, en Tokammerbremse, der
blev indført i England; denne B. er senere
blevet betydelig forbedret og 1895 gjort
hurtigvirkende af Firmaet »Gebrüder Hardy« i Wien,
Tokammerbremserne adskiller sig fra
Enkammerbremserne derved, at Vakuumcylinderens
to Rum begge er afspærrede fra den ydre Luft;
under Kørslen er der Luftfortynding paa c. 1/3
Atm. — et Vakuum paa 0,65 Atm. — paa begge
Sider af Stemplet, der p. Gr. a. sin Vægt da
indtager sin nederste Stilling. Ved Bremsning
slippes Luft ind under Stemplet, som derved
hæves; denne Bevægelse overføres paa
sædvanlig Maade gennem Bremsetøjet til
Bremseklodserne. Luftudsugningen og Lufttilførslen
sker i øvrigt paa samme Maade som for den
»simple« Vakuumbremse gennem en
Dobbel-Ejektor paa Lokomotivet. Ved Hardy’s
automatiske Hurtigbremse er der
imellem hver Vakuumcylinder og Hovedledningen
indskudt en Hurtigbremseventil, der automatisk
aabner sig, saa snart der sker en pludselig
Trykforøgelse i Hovedledningen, hvorved
Trykket yderligere stiger stærkt paa det
paagældende Sted i denne; herved bringes atter
Nabo-Hurtigbremseventilerne til at træde i
Virksomhed o. s. fr. gennem hele Togets Længde. Ved
Hardy’s automatiske
Vakuum-Godstogshurtigbremseanbringes yderligere
en Slutventil paa bageste Vogn, og der er ved
denne B. maalt en Gennemslagshastighed paa
indtil 350 m pr Sek., hvad der er den største
hidtil ved nogen B. opnaaede Hastighed. Til
Tokammerbremserne hører foruden
forannævnte ogsaa de af Körting og Sanders
konstruerede automatiske Vakuumbremser, der
kun i Detailkonstruktionerne, men ikke i
Princippet, adskiller sig fra Clayton’s B. Endelig
skal nævnes Eames’ B., der er en
Kombination af den »simple« og den automatiske
Vakuumbremse, ganske svarende til
Henry-Westinghouse Dobbel-Trykluftbremse.
Paa de danske Statsbaner anvendtes før
1895 Hardy’s »simple« Vakuumbremse, men i
dette Aar indførtes Hardy’s automatiske
Vakuumbremse. Den nyeste Type Vakuumcylinder
ses i Fig. 8; Cylinderens to Rum a og b er
lufttæt adskilte fra hinanden ved en »Rullering« c
 |
| Fig. 7. Hardy’s Vakuum-Bremse. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
