Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bremervörde, By i preuss, Prov. Hannover - Bremgarten, By i Schweiz, Kanton Aargau, - Bremiker, Carl, tysk Astronom, (1804-1877) - Bremse er et Apparat, der tjener til at hemme ell. ganske standse Bevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bremervörde [-↱førdə], By i preuss. Prov.
Hannover, Regeringsdistrikt Stade, ved den
sejlbare Oste, et Tilløb til Elben, har (1910)
3864 Indb., nogen Industri (især Ølbryggeri) og
Handel med Kvæg. B. var med sin fra Beg. af
12. Aarh. opførte Borg en Tid Residens for
Ærkebisperne af Bremen, indtil Bremerne tog
den 1547. Under 30 Aars Krigen hærgede bl. a.
Svenskerne Byen (1645); Borgen blev nedrevet
1682.
G. Ht.
Bremgarten, By i Schweiz, Kanton Aargau,
Distrikt B., ligger 28 km ØSØ. f. Aarau 380 m
o. H. paa en Halvø, der omslynges af Reuss.
(1910) 2526 Indb. B. driver Tilvirkning af
Silke- og Straavarer. Indtil 1415 tilhørte B.
Habsburgerne.
G. Ht.
Bremiker, Carl, tysk Astronom, f. 23. Febr.
1804, d. 26. Marts 1877, var en Tid Regner ved
»Berliner astronomisches Jahrbuch«, blev 1868
Sektionschef i det geodætiske Institut i Berlin
og har til sin Død taget virksom Del i det
geodætiske Arbejde i Tyskland (»Die Bonner
Basis«, 1876). Resultaterne af sine Forskninger
paa dette Omraade har han nedlagt i »Studien
über höhere Geodäsie« (1869). Af B.’s øvrige
selvstændige Publikationer fremhæves hans højt
skattede Logarithmorum VI decimalium nova
tabula Beroliniensis (1852, siden 1860 tysk Udg.),
og »Logarithm.-trigonom.Tafeln mit fünf und mit
vier Decimalen« (1872—74). Fra 1850 udgav han
aarlig »Nautisches Jahrbuch«, til Brug for den
tyske Marine. B. har besørget Udgivelsen af
Bode’s »Anleitung etc.« (11. Opl. 1858), v. Vega’s
»Logarith.trigonom. Handbuch« (siden 1856) og
Crelle’s »Rechentafeln« (siden 1857).
J. Fr. S.
Bremse er et Apparat, der tjener til at
hemme ell. ganske standse Bevægelsen af en
Maskine, en Vogn, et Jernbanetog o. s. v., og hvis
Virkning bestaar i, saa længe Bevægelsen
vedvarer, at konsumere Arbejde, alm. ved at der
indskydes en Gnidningsmodstand. Bremsning
anvendes i mange forsk. Øjemed; bruges den
til at standse en Bevægelse, vil det alm. være
saaledes, at Bevægkraften er ophørt at virke,
og det gælder da kun om at konsumere det
Arbejde, Maskinen p. Gr. a. Inertien indeholder
i Form af levende Kraft (Jernbanetog); men der
kan ogsaa forekomme Tilfælde, hvor
Bevægkraften vedbliver at virke, og i saa Fald maa
den ved Bremsningen indførte Modstand tillige
kunne opbruge det af Kraften udviklede
Arbejde, saaledes ved Vindmøller og visse Arter af
Vandhjul, Strømhjul. Bremsning kan ogsaa
bruges til at regulere en Bevægelse, der uden en
saadan ekstra indskudt Modstand vilde foregaa
med for stor Hastighed; dette er f. Eks.
Tilfælde ved et Jernbanetogs ell. en Vogns Passage
ned ad stærke Faldstrækninger, ved Kraner og
Hejseværker, hvor Nedfiringen af Byrder maa
reguleres, o. fl. Ang. B.’s Anvendelse ved
Bestemmelse af en Kraftmaskines Præstationsevne,
se Dynamometer.
Bremsemodstanden fremkaldes alm. ved, at
der udøves et Tryk paa Omkredsen af en
roterende Skive ell. et Hjul. Efter
Beskaffenheden af det Legeme, man bringer i Berøring
med Skivens Omkreds, kan der skelnes mellem
flg. Arter af B.: 1) Bakkebremsen (Fig.
1), hvor A fremstiller den roterende Skive, hvis
Aksel B skal bremses; C er
Bremseklodsen, der ved Vægtstangen DEF presses ind
mod Skiven. Bakkebremsen er langt den
almindeligste af alle B., og navnlig er det denne
Konstruktion, der saa godt som udelukkende
anvendes ved Jernbanerne. Skiven A er i Alm.
af Jern, Støbe- ell. Smedejern, Bremseklodsen
kan være af Træ ell. Jern. Træ mod Jern har
en langt større Gnidningskoefficient end Jern
mod Jern, saa ved Anvendelse af Træklodser
kan Trykket gøres mindre end ved Jernklodser;
til Gengæld slides Træklodserne hurtig, ja p.
Gr. a. den stærke Varme, der udvikles ved
langvarig Bremsning, kan de endog forkulles. Til
Brug ved Jernbanerne anvendes derfor nu mest
Jern til Bremseklodserne, alm. Støbejern med
indblandede Staalspaaner; ofte istøbes ogsaa en
gennemhullet Staalplade ell. »Strækmetal«, der
foruden at forøge Gnidningskoefficienten ogsaa
bidrager til at styrke Klodsen og holde
sammen paa dens Dele, saafremt den maatte gaa
i Stykker. Saadanne Bremseklodser fremstilles
enten i eet Stykke, som efter at være slidt op
udveksles med helt ny, ell. Klodsen deles i en
Sko og en Saal, der fastgøres til Skoen ved
en flad Fjeder; i saa Fald udveksles kun Saalen,
naar den er slidt. I St f. den i Fig. 1 viste
simple Vægtstang til Frembringelse af Trykket
anvendes ofte mere komplicerede Forbindelser
af Vægtstænger og Skruer, særlig indrettede
efter de forsk. Formaal, og i St f. som i Fig. 1
kun at anvende een Bremseklods, hvorved
Akslen udsættes for et stort Sidetryk, foretrækker
man ofte at anbringe to symmetriske Klodser, der
trykkes mod Hjulet med lige stor Kraft. 2) Ved
Baandbremsen (Fig. 2) er Bremseklodsen
 |
| Fig. 1. Bakkebremse. |
|
| Fig. 2. Baandbremse. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
