Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bremer, Fredrika, sv. Forfatterinde, (1801-1865) - Bremerblaat, se Bjergblaat. - Bremer- (Fredrika-) förbundet, stiftet i Sthlm 1884 - Bremergrønt, se Bjergblaat. - Bremerhaven (Bremerhafen), By i Staten Bremen, ligger 58 km N. f. Bremen ved Weser-Mundingens højre Bred - Bremerholm, en Holm i Sundet mellem Amager og Kbhvn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begyndte at skildre den dannede Middelklasses
Liv, gjorde F. B. det samme Samfundslag til
Genstand for sine Skildringer. F. B.’s
Opfattelse er elskværdigere, hendes Fortællemaade
mere humoristisk; navnlig beundrer hendes
Landsmænd den »äkta svenska lokalfärgen« i
Skildringerne. Overalt i den gotisk-germanske
Verden, i Amerika ikke mindre end i Europa,
vandt hendes Bøger en Udbredelse, som ingen
sv. Bog, end ikke »Frithiofs Saga« havde
opnaaet. Selv udvikledes hun gennem denne
Forfattervirksomhed, gennem hvilken hun
arbejdede paa at klare sig sin egen Livsopfattelse
og bringe den Harmoni ind i Tilværelsen, hun
sukkede efter. Efter 1840 syslede hun mere og
mere med religiøse Spørgsmaal, drevet dertil
lige saa meget af sin higende Intelligens som
af sin varme Følelse. Strauss’ »Jesu Liv« og
den derved fremkaldte Bevægelse i Sverige
bragte hende til at skrive »Morgonväkter« (1843),
der indeholder hendes alt andet end ortodokse
Trosbekendelse. — Aldrig »færdig«, altid
søgende efter »väckelser till ny utveckling« begyndte
hun i sit 48. Aar en Række vidtløftige Rejser.
Et helt Aar opholdt hun sig i Kbhvn, hvor hun
sluttede Venskab med mange fremragende
Personligheder, saaledes H. C. Ørsted, Ingemann,
H. C. Andersen o. m. fl. Over England drog
hun til Amerika. Overalt havde hendes Bøger
skaffet hende Venner, der længtes efter at gøre
hendes personlige Bekendtskab; i Nordamerika,
hvor hun færdedes i to Aar, omgikkes hun bl. a.
Longfellow og Lowell, Emerson og H. W.
Beecher. Skildringen af denne Rejse udkom
1853 i 3 Bd under Titel »Hemmen i nya
verlden« og bringer en Rigdom af Iagttagelser, især
af de sociale Forhold, ikke mindst Kvindernes
Stilling. Nogle Aar efter udsendte hun, vel
vidende, at hun derved satte hele sin Popularitet
paa Spil, Romanen »Hertha«, et Indlæg for
Kvindens Ret til selvstændig Udvikling. Den blev
modtaget med skarp Kritik, baade fordi den
hørte til den efter Datidens Æstetik absolut
forkastelige »Tendensdigtning«, og fordi dens
Tendens var samfundsfarlig. Forsvarere fandt den
dog ogsaa, og Sverige fik saaledes sin
Kvindesagsdebat faa Aar efter den danske
Clara-Rafael-Fejde. Midt under Striden tiltraadte B. sin
anden store Rejse, der gik over Schweiz til
Italien, det hellige Land, Tyrkiet og Grækenland
og varede i 5 Aar. Hun studerede især de
religiøse Forhold, levede i længere Tid i de fri
Menigheder i Schweiz, bl. Valdenserne i
Norditalien, i et Nonnekloster i Rom, men intet af
disse Samfund tilfredsstillede hende helt.
Hendes Ideal var en Kirke, »hvor Fénélon og
Channing, Hildebrand og Luther, Washington og
Vinet, Brigitta og Florence Nigthingale kunde
lovsynge sammen, og hvorfra hverken Lao-tse,
Zoroaster, Buddha, Sokrates ell. Spinoza var
udelukkede«. Efter Hjemkomsten 1861 udgav hun
sin Skildring af Rejsen, »Lifvet i gamla
verlden« i 6 Dele. Sine sidste Aar tilbragte hun
mest i Sthlm, optaget af filantropisk
Virksomhed. Hun havde den Glæde at se de fleste af
de Krav, hun havde stillet paa Kvindernes
Vegne, opfyldte, før hun døde, saaledes Kvindens
Myndighed, Adgang til højere Undervisning
o. s. v. — Beundringen for Fr. B.’s ædle
Personlighed og ideale Virken har været i stadig
Stigen, ikke mindst hos Sveriges Kvinder; i
Hundredaaret for hendes Fødsel lod »Svenska
Akademien« præge en Medaille til hendes Ære.
(Litt.: »F. B., sjelfbiografiska anteckningar
o. s. v.« ved Ch. B. [1868]; Rich.
Petersen, »F. B.« [Kbhvn 1892]; A.
Adlersparre och S. Lejonhufvud, »F. B.« [I—II,
1896]; »F. B.’s bild. Kalender« [1913]).
I. F.-H.
Bremerblaat, se Bjergblaat.
Bremer- (Fredrika-) förbundet, stiftet i
Sthlm 1884, væsentlig paa Tilskyndelse af F.
Bremer’s yngre Veninde, Fru S. Adlersparre, f.
Leijonhufvud, har sat sig til Opgave at arbejde for
Kvindernes Vel i B.’s Aand. Det har arbejdet
virksomt for en Række praktiske Opgaver: for
Kvindernes Studier (bl. a. ved Grundlæggelsen
af et Stipendiefond), for deres Deltagelse i
kommunal Virksomhed, Udvidelse af
Arbejdsmarkedet, Oprettelse af Landhusholdningsskoler,
Beskyttelse af Udvandrede o. m. a.; senere
ogsaa for Kvindernes politiske Stemmeret. Dets
Organ var 1886—1914 Tidsskriftet »Dagny«, fra
1914 »Hertha«.
I. F.-H.
Bremergrønt, se Bjergblaat.
Bremerhaven [-↱ha.fən] (Bremerhäfen),
By i Staten Bremen, ligger 58 km N. f. Bremen
ved Weser-Mundingens højre Bred, hvor den
optager den lille Flod Geeste, og lige over for
den preuss. By Geestemünde, som ligger paa
Geeste’s venstre Bred, er Bremens egl. Havn og
har (1910) 24165 Indb. De store Havneanlæg,
der er tilgængelige for de største Skibe og
paabegyndtes 1826, bestaar af 3 Bassiner, den gl.
Havn (7,2 ha), den 1847—51 anlagte ny Havn
(8,27 ha) og længst mod N. Kaiserhafen (24,75 ha),
hvis ældste Del aabnedes 1876, medens den
yngste Del aabnedes 1899. Bassinerne beskyttes
ved Diger for Tidevandet, der virker stærkt i
Weser-Mundingen, og staar ved Sluser i
Forbindelse indbyrdes og med Floden; bl. de
storartede Varehuse, Værksteder,
Magasinbygninger o. s. v., som omgiver Havnebassinerne,
indtager Norddeutscher Lloyd’s Anlæg en
betydelig Del. Kaiserhafen og den nordlige Del af
Neuerhafen er Frihavn. Paa Vejen ned til
Havet findes der bl. a. 2 Fyrskibe og 8 Fyrtaarne,
deriblandt det store Rothesand Fyrtaarn,
opført 1884—85. Havnen beskyttes af 4 nær Floden
anlagte Forter med Drejetaarne og svært Skyts.
Industrien bestaar væsentlig i Skibsbyggeri og,
hvad der vedkommer Skibsekvipering. B. har et
Gymnasium med Realprogymnasium,
Industriskole, tekn. Skole og Maskinistskoler. B. er
grundlagt af Bremen 1826 paa et af Hannover
erhvervet Omraade.
G. Ht.
Bremerholm, en Holm i Sundet mellem
Amager og Kbhvn, opr. adskilt fra denne ved
et Sejlløb »Dybet«, hvorom der endnu er
bevaret et Minde i Navnet Dybensgade —,
der blev opfyldt i Christian III’s Tid, hvorved
B. blev landfast med Kbhvn. Navnet B. maa
antages at skyldes Handelsmænd fra Bremen,
som i Fisketiden havde deres Boder her. — B.
tilhørte Kongen, og fra det Øjeblik, der kan
tales om en dansk Orlogsflaade, synes
Skibsværftet og de hertil knyttede Bygninger at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
