Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brederode, Henrik, Greve af, Forkæmper for Nederlændernes Befrielse (1531-1568) - Brederoo, Gerbrant Adriaentz, holl. Komedieskriver og Poet (1585-1618) - Bredflaben, se Tussefisk. - Bredfok (Søv.), et stort firkantet Sejl, der anvendes i Skonnerter og Jagter under rumskøds Sejlads - Bredgrund. - 1) Sundet, V. f. Skaanes Sydvestspids mellem Falsterbo og Flinterenden - 2) Lille Bælt, Sandflade S. f. Als - Bredhoveder, se Klæpaal. - Bredikhine (Bredichin), Fedor Alexandrovitsch, russ. Astronom, (1831-1904) - Bredius, Abraham, holl. Kunsthistoriker, (1855- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra det sp. Herredømme, f. i Bryssel 1531, d.
24. Aug. 1568. B. sluttede sig til Reformationen
og blev en af Hovedmændene for den adelige
Opposition imod Filip II’s Regimente. I Spidsen
for 300 Adelsmænd overrakte han 5. Apr. 1566
Statholderinden Margrete et Bønskrift om
Inkvisitionens Afskaffelse, og ved den
efterfølgende Banket var det vistnok ham, der foreslog at
optage Spottenavnet gueux (Tiggere) som
Partinavn. Han deltog i de flg. frugtesløse Forsøg
paa at rejse en væbnet Modstand mod
Spanierne; men ligesom de fleste andre af Partiet
var han nødt til at flygte bort og døde i
Recklinghausen i Tyskland.
Kr. E.
Brederoo [↱bre.dəro.], Gerbrant Adriaentz,
holl. Komedieskriver og Poet i den holl.
Litteraturs klassiske Tid, f. 16. Marts 1585 i
Amsterdam, d. smst. 8. Juli 1618. Han forsøgte sig
først som Maler, men kom snart i Berøring
med Samtidens ansete Forf. og blev derved
lokket ind paa litterær Virksomhed, og allerede i
en Alder af 18 Aar regnedes han af Mænd som
Vondel og Coster for Digter. Han udfoldede nu
i Løbet af en halv Snes Aar en meget frugtbar
Produktion, skrev en Mængde Skuespil og Digte
og opnaaede saavel paa det dramatiske som
paa det lyriske Omraade sin Samtids Yndest i
fuldeste Maal. I sine Skuespil følger han Tidens
Mode og skriver højtidelige Ridderdramaer;
men af og til afbryder han deres tørre
Ensformighed ved indstrøede, groteske Scener af
det amsterdamske Folkeliv, som han kendte af
Selvsyn. Mange af disse Scener og Typer var
ligesom visse Scener i Holberg’s Komedier
nærmest beregnede paa at indfange det bredere
Lags Bifald. Men der var troligvis langt fl., som
morede sig over disse hjemlige Optrin, om end
Kritikken lod haant om dem og anbefalede ham
flittig at studere Terents. Paa Indførelsen af
dette ny folkelige og lavkomiske Element beror
B.’s Bet. for hans Lands Litt. Han viser sig
paa dette Punkt som en Aandsbeslægtet af
saadanne djærve samtidige Genremalere som Jan
Steen og Teniers. Af hans Skuespil er de
berømteste: »De klucht van de Koe« (1612), »De
klucht van den Molenaer« (1613), »Spaanschen
Brabander Jorolimo« (1618). Andre af hans
sceniske Arbejder er Oversættelser, saaledes er
»Moortje« en fri Bearbejdelse af Terents’
Eunuchus; det gjorde umaadelig Lykke og holdt
sig 80 Aar paa Repertoiret. Hans lyriske Digte
er snart tungsindige, snart muntre. De fleste
af dem handler om Elskovens Omskiftelser, som
B. i sit Liv havde rig Lejlighed til at lære at
kende. Hooft vidner, at han var kun alt for
følsom for kvindelig Skønhed, og det samme
Indtryk giver hans Digte. Ogsaa paa dette Felt
viser han sig som den folkelige Skribent, der
er forholdsvis lidet hildet i den kedsommelige,
klassiske Manér. Hans Sprog er friskt og
naturligt; han hævder selv, at han ikke har lært
det af nogen Bog, men af Folkets daglige Tale.
I »Boertingh amoreus en aendachtigh
Liedt-Boeck« samlede han sine lystige Viser og
tilegnede Amsterdams lystige og muntre Ungdom
disse »muntre Børn«, og Amsterdammerne fandt
et saadant Behag i dem, at de et Aarh.
igennem blev sungne daglig. B. nød stor Anseelse i
sin Fødeby. Derom vidner det, at han nød den
meget eftertragtede Ære at blive valgt til
Fændrik for et Skytteselskab. Hans samtlige
Værker er udgivne i 3 Bd (Amsterdam 1885—88).
(Litt.: J. ten Brink, »B.« [3. Opl., Leyden
1888]).
A. I.
Bredflaben, se Tussefisk.
Bredfok (Søv.), et stort firkantet Sejl, der
anvendes i Skonnerter og Jagter under
rumskøds Sejlads. Det hejses op under en
Bredfokkeraa paa Fortoppen og adskiller sig fra
andre Raasejl ved ikke at være fast underslaaet
paa Raaen. B. tages helt ned efter endt Brug.
H. E.
Bredgrund. 1) Sundet, V. f. Skaanes
Sydvestspids mellem Falsterbo og Flinterenden,
adskilt fra Landet ved et smalt Løb. Paa B.
ligger fl. Sten og Stenrøser med 1 à 2 m Vand.
Grunden er godt afmærket. Paa dens Østside
staar et Fyr paa et Betonfundament.
2) Lille Bælt, Sandflade S. f. Als, skilt fra
Landgrunden ved Kekenæs ved et smalt Løb
med over 10 m Dybde. Mindste Dybde paa B.
er 4,5 m.
G. F. H.
Bredhoveder, se Klæpaal.
Bredikhine [brədi↱kin] (Bredichin),
Fedor Alexandrovitsch, russ.
Astronom, f. 8. Decbr 1831 i Nicolajeff, d. 14. Maj
1904 i Petrograd, blev 1857 Prof. i Astronomi
i Moskva, 1865 tillige Direktør for Observatoriet
smst. og var 1890—95 Direktør for Observatoriet
i Pulkovo. B. har især vundet sig et Navn ved
sine talrige Afh. fra 1860 over Kometer, specielt
Dannelsen af Komethaler. Disse er samlede og
bearbejdede af R. Jaegermann: »Prof. Dr. Th.
B.’s mechanische Untersuchungen über
Cometenformen«, Petrograd 1903. Ved Siden heraf har
han beskæftiget sig med Solen og Stjerneskud.
Fra 1890 var B. Medlem af Akademiet i
Petrograd og har i dets Publikationer og i Annales
de l’Observatoire de Moscou offentliggjort sine
fleste Afh.
J. Fr. S.
Bredius, Abraham, holl. Kunsthistoriker,
f. i Amsterdam 18. Apr. 1855. Han begyndte at
uddanne sig som Musiker og viste i denne
Retning stort Talent, men overanstrengte sig
og maatte iflg. Lægens Ordre drage til Italien
fer at genoprette sin Sundhed. Her førte
Tilfældet ham sammen med nogle tyske
Kunsthistorikere, hvoriblandt Bode, Berlin-Galeriets
navnkundige Direktør, og gennem deres
Paavirkning blev han ført ind paa Studiet af det
holl. Maleri, særlig i dettes Glansperiode i 17.
Aarh. Paa dette Omraade skulde han faa
banebrydende Bet., fordi han var den første, der
forbandt indgaaende Arkivstudier med et
omfattende praktisk Kendskab til og Studium af
dette Emne. Hans geniale Skarpblik for
Sammenhæng og Kunstnerindividualitet lærte ham
efterhaanden at finde Vej i dette Vildnis, hvor
der hidtil kun var gjort saa lidt for at bringe
Orden til Veje. Flittige Rejser rundt om til de
europæiske Galerier styrkede hans naturlige
Talent og gav ham et indgaaende Kendskab til
de gl. Nederlænderes vidtspredte Produktion.
De fleste Biografier af 17. Aarh.’s holl. Malere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
