Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bray, Jan de, holl. Maler, ( -1697) - Braydon Water, se Yare. - Brayera, se Hagenia. - Braza, ogsaa kaldet Estado ell. Toesa, gammelt sp. Favnemaal - Brazil, By i U. S. A., Stat Indiana - Brazilian-pebble, egl. brasiliansk Rullesten; se Kvarts. - Brazlav (Braclav), By i Vestrusland, Guvernementet Podolien - Brazos, næst Colorado den betydeligste Flod i den nordamerikanske Stat Tejas - Brazza (Oldtidens Brattia), den største af de dalmatiske Øer i Adriaterhavet - Brazza, Pierre Savorgnan de, Greve, fransk Søofficer og Afrikarejsende, (1852-1905) - Brazzaville, Station i fr. Kongo - Brcka, By i Bosnien - Brda, se Montenegro. - Brdywald, skovbevokset Højdedrag i Böhmen mellem Moldau og Beraun - break, se Char-à-banc. - Bréal, Michel J. A., fr. Sprogforsker, (1832- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tænkte paa at flytte til Kbhvn for at gaa i
Christian IV’s Tjeneste), men især uddannet
under Indflydelse fra Fr. Hals og en af Hollands
betydeligste Portrætmalere. Hans Hovedværker
findes i Haarlem (Regentstykker i Haarlems
Museum m. v.). Andre Arbejder i Museet i
Braunschweig (»David med Harpe« [1674]), i
Rijksmuseet i Amsterdam (i Forening med
Broderen, den betydelige Træsnits-Kunstner og
Raderer, Dirck de B.) m. v. »David med
Goliat’s Hoved« i Kbhvn’s Kunstmuseum tilskrives
gerne J. de B.
A. Hk.
Braydon Water [↱breidən-wå.tə], se Yare.
Brayera, se Hagenia.
Braza [↱braþa], ogsaa kaldet Estado ell.
Toesa, gammelt sp. Favnemaal; i
Gammel-Kastilien = 1,672 m, i Madrid = 1,686 m. — I
de spansktalende Lande i Sydamerika bruges
ligeledes Benævnelsen B. — Saaledes er i Chile
og Peru 1 B. = 1,695 m, i Uruguay = 1,718 m,
i Argentinske Republik = 1,732 m.
(C. V. S.). Th. O.
Brazil [brä↱zi£ ell. brə↱zi£], By i U. S. A.,
Stat Indiana, ligger 100 km SV. f. Indianopolis.
(1910) 9340 Indb. B. har betydelige Kulgruber.
Brazilian-pebble [brə↱зi£jən-↱peb£], egl.
brasiliansk Rullesten; se Kvarts.
Brazlav [↱brats£af] (Braclav), By i
Vestrusland, Guvernementet Podolien, ved Bug, har
to rom.-kat. og tre gr. Kirker, fl. Synagoger og
(1907) 9600 Indb., hvoriblandt en Mængde
Jøder. B. blev grundlagt 1331, var afvekslende i
de gl. russ. Storfyrster af Kijev og Vladimirs,
Litauernes, Polakkernes og Tatarernes
Besiddelse; blev 1793 indlemmet i det russ. Rige.
G. Ht.
Brazos [sp. ↱brasås, eng. ↱bra.zous], næst
Colorado den betydeligste Flod i den
nordamerikanske Stat Tejas, opstaar paa Llanos
Estacados af de S. f. Bjerget Kioway i 759 m’s
Højde sammenløbende Floder
Double-Mountain-Fork og Salt Fork. Efter et sydøstligt Løb af
1046 km falder den ved Velasco i den
meksikanske Havbugt. Kun i Regntiden er den
sejlbar i større Udstrækning.
H. P. S.
Brazza [↱brat.sa] (Oldtidens Brattia), den
største af de dalmatiske Øer i Adriaterhavet S.
f. Byen Spalato, er 394 km2 og ved Canale
della B. skilt fra Fastlandet. Den er opfyldt
af Bjerge og naar i S. Vito 778 m o. H., har
fortræffelige Oliven-, Figen-, Mandeltræ- og
Vinplantager, berømte Marmorbrud, men
Mangel paa Drikkevand. (1910) 22967 serbokroatiske
Indb. De betydeligste Byer er: St Pietro, Bol og
Milna, alle Kyst- og Havnebyer, og Neresi inde
i Landet. B. hørte til Republikken Venezia fra
1420 indtil Freden i Campo Formio 1797, da
den kom under Østerrig.
G. Ht.
Brazza [ital. ↱brat.sa, fr. bra↱za], Pierre
Savorgnan de, Greve, fransk Søofficer og
Afrikarejsende, f. i Rom 26. Januar 1852,
d. i Dakar 14. September 1905. B., der
tilhørte en gammel ital. Adelsslægt, traadte 1870
ind i den fr. Marine. 1876—78 foretog han, til
Dels ledsaget af Lægen Ballay, en Rejse op ad
Floden Ogowe i det ækvatoriale Vestafrika.
Med Støtte af den fr. Regering rejste B. 1879
atter til Afrika og anlagde ved Ogowes øvre Løb
den første fr. Station Franceville i det Indre
af disse Egne. 1880 naaede han Stanley Pool,
inden det var lykkedes Stanley V. fra at naa
hertil, og ved Stanley Pools nordlige Bred
anlagdes Stationen Brazzaville. Efter endnu at
have berejst Egnene mellem Ogowe og nedre
Kongo vendte B. 1882 tilbage til Paris, hvor
han blev modtaget med store Æresbevisninger.
1883 rejste B. atter til Afrika og udfoldede i de
flg. Aar en stor Virksomhed med Undersøgelse
og Organisation af Kolonien, der sædvanligvis
benævnes fr. Kongo. 1888 blev B. Koloniens
Generalguvernør. 1891—92 ledede han en
Ekspedition til Støtte for Franskmændenes
Fremtrængen mod Tsad-Søen. 1898 fratraadte B.
Stillingen som Generalguvernør. Kolonien havde
imidlertid ikke økonomisk Fremgang, og der
indtraf Uorden i Administrationen og Uroligheder
bl. de Indfødte. I Spidsen for en
Undersøgelseskommission sendtes B. da Apr. 1905 atter til
Afrika, og paa Tilbagevejen var det, at han
døde i Dakar i Senegambien.
H. P. S.
Brazzaville [braza↱vil], Station i fr. Kongo,
ligger paa den nordlige Bred af den af
Kongo-Floden dannede Sø Stanley Pool, lige over for
Stationen Kinsjassa i Kongo-Staten. Den er
Sædet for Koloniens Administration, har en kat.
Missionsanstalt, fl. Faktorier og (1911) 5000
Indb., hvoraf 500 Franskmænd. B. blev
grundlagt 1883 af Savorgnan de Brazza.
C. A.
Brčka [↱bərt∫ka], By i Bosnien, ligger paa den
frugtbare Slette »Posarina« ved højre Bred af
Sava. (1910) 7000 Indb., hvoraf 2/3 er
Muhammedanere. B. udfører Korn og Blommer.
Brda [↱berda], se Montenegro.
Brdywald [↱bərdivalt], skovbevokset
Højdedrag i Böhmen mellem Moldau og Beraun, hører
til den siluriske Formation (Kvarts og Skifer);
det naar sit højeste Punkt i Tockberg, 857 m.
break [breik], se Char-à-banc.
Bréal [bre↱al], Michel J. A., fr.
Sprogforsker, f. 26. Marts 1832 af fr. Forældre i
Landau (Rhinbayern). Studerede ved École
normale i Paris, derpaa i Berlin under Fr. Bopp
og A. Weber. Efter at have været ansat ved det
kejserlige Bibliotek fra 1859 opnaaede han 1866
den nyoprettede Plads som Prof. ved Collège
de France i sammenlignende Sprogvidenskab,
hvilken Videnskab det væsentlig er faldet i hans
Lod at indføre i Frankrig. 1875 Medlem af
Instituttet, 1879 Generalinspektør for den
offentlige Undervisning. Hans første Arbejder
behandlede Emner af den sammenlignende
Mytologi, idet han betragter dem i
Sprogvidenskabens Lys og navnlig polemiserer mod de
tidligere gængse symbolske Forklaringer (Hercule
et Cacus; Le mythe de Oedipe [1863]). Af stor
Bet. blev hans Oversættelse af Bopp’s
Grammaire comparée des langues indoeuropéennes,
med udførlige og oplysende Indledninger (5 Bd,
1866—74). Et Hovedværk er hans Udg. og
udførlige Fortolkning af de gl. umbriske
Sprogmindesmærker Les tables eugubines (1875). Som
hans Specialitet maa nærmest betegnes Latin
og de beslægtede gl-ital. Sprog. Sammen med
A. Bailly har han bl. a. udg. Dictionnaire
étymologique latin (1885, og ofte senere). I
periodiske Skr har han offentliggjort mange
aandfulde mindre Afh., vedrørende Etymologi e. a.,
mest principielle Sider af Sprogvidenskaben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
