Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brasilien (Republica dos estados unidos do Brazil), Republik i det østlige Sydamerika - Brasilietræ, se Rødtræ. - Brasilin er det farvende Stof i Rødtræ - Brasilnøddeolie, Paranødolie, en fed Olie, der faas af Frøene af Bertholletia excelsa - Brask, Hans, Biskop i Linköping, Sveriges mest fremragende Prælat under Reformationskampen, (1464-1538)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
p. Gr. a. sine klerikale Sympatier. Ved det
første Præsidentvalg, 1891, valgtes Fonseca, men
allerede i Slutn. af Aaret blev han tvunget til
at abdicere. Hans uheldige Finanspolitik og
hans anmassende Optræden, som resulterede i
Proklamation af Diktatur, fremkaldte Oprør
af Marinen, hvis Anfører, Custodio do Mello,
truede med at bombardere Hovedstaden.
Fonseca nedlagde da Regeringen og afløstes af
Vicepræsidenten Floriano Teixoto. Hans
Regering blev ikke rolig. I Sydstaterne udbrød
Oprør, og Flaaden belejrede atter Rio de
Janeiro. 1894 valgtes Advokaten Prudente de
Moraes til Præsident. Han søgte at indføre
ordnede Forhold efter Militærrevolterne, som nu
havde varet fl. Aar. Et Oprørsforsøg, udgaaet
fra Militærakademiet i Rio de Janeiro,
undertryktes 1895, og Regeringen tog fat paa at
afhjælpe Finansnøden og gøre Ende paa
Korruptionen i Embedsstanden. Et Oprør i Bahia,
anstiftet af en religiøs Fanatiker, Antonio Maciel,
dæmpedes 1897. Samme Aar rettedes et
Attentat mod Præsidenten, hvorved Krigsministeren,
Bittencourt, dræbtes. Den næste Præsident,
Campos Salles (1898—1902), bragte Ligevægt i
Budgettet, og Status forbedredes stadig, saa at
man 1901 kunde begynde Afbetalinger paa
Statsgælden. En Grænsestridighed med Frankrig
om Oyapoc-Distriktet ved Grænsen af fr.
Guayana bilagdes ved schweizisk Voldgift og faldt
ud til Fordel for B. Den flg. Præsident,
Rodrigues Alves (1902—06), fortsatte
Sparsommelighedspolitikken, og Statens Kredit blev stadig
bedre. En Grænsestrid med Bolivia om
Acré-Distriktet endte med, at B. overtog dette
Distrikt mod at betale Bolivia en Erstatningssum.
1909 ansøgte Beboerne i Distriktet om at blive
optagne som Stat i B., men endnu styres det
som Territorium. En Strid med England om
Grænsen mellem B. og British Guayana
ordnedes ved Voldgift af den ital. Konge. Den
stærkt protektionistiske Toldpolitik gav sig
Udslag i Taubaté-Overenskomsten, hvorefter
Regeringen skulde afkøbe Kaffeproducenterne
deres Høst til en Minimumspris. 1906 afholdtes i
Rio de Janeiro en panamerikansk Kongres.
Alves afløstes af Affonso Moreira Penna (1906—10).
Under hans Regering afsagdes
Voldgiftskendelser ang. Perus Fordringer paa Acré-Territoriet
(1907) og ang. Grænsen mod Colombia (1909).
Han efterfulgtes af Hermes da Fonseca
(1910—15). (Litt.: Martius, Tabulæ
physiognomicæ, Flora brasiliensis [1840—47]; Hartt,
Geology and physical Geography of B. [Boston
1870]; Liais, Climat, géologie, faune et
géographie botanique du Brésil [1872]; Steinen,
»Durch Zentralbrasilien« [1886]; Wallace,
A Narrative of a Travel on the Amazon and Rio
Negro [1889]; Ehrenreich, »Die Einteilung
und Verbreitung der Völkerstämme B.’s«
[»Petermann’s Mitteilungen« 1891]; Goeldi, Os
mammiferos do Brazil [1892]; Warming,
Lagoa Santa [1892]; Steinen, »Unter den
Naturvölkern Zentralbrasiliens« [1893]; Schichtel,
»Der Amazonenstrom« [1893]; Goeldi, Os Aves
do Brazil [1894—1900]; Draenert, O Clima
do Brazil [1896]; Ehrenreich,
»Anthropologische Studien über den Ureinwohnern B.’s«
[1897]; Garraux, Bibliographie brasilienne
[1898]; Levasseur, Le Brésil [1899] med
udførlig Litteraturfortegnelse; Lamberg, »B.,
Land und Leute« [1899]; Handbook of Brazil,
Bureau of the American Republics [1901]; The
new Brazil, its Resources and Attractions [1901];
Alcock, Trade and Travel in South America
[1903]; Akers, History of South America
[1904]; Dawson, The South American
Republics [1904]; Schmidt, »Indianerstudien in
Zentralbrasilien« [1905]; Denis, Brazil, its
Natural Riches and Industries [1910]; Brazilian
Year-Book [aarlig]).
M. V.
Brasilietræ, se Rødtræ.
Brasilin er det farvende Stof i Rødtræ. Det
dannes vistnok for den største Dels
Vedkommende under Træets Lagring ved Sønderdeling
af et Glykosid, og det er det Stof, der udskilles
i Form af Krystaller, til Dels i Forbindelse med
Kalk, ved Henstand af den i Handelen gaaende
Rødtræekstrakt. B., der er opløselig i Vand,
Alkohol og Æter, er en svag Syre og giver med
de tunge Metallers Ilter farvede, uopløselige
Forbindelser, paa hvilken Virkning Brasilietræs
Anvendelse i Farveriet beror. Ved Henstand
af en alkalisk Opløsning af B. iltes dette til
Brasileïn, der er meget tungtopløseligt i
Vand. Opløsningen er lyserød med orange
Fluorescens og giver med Lerjordbejdser røde,
med Jernbejdser graaviolette Farver.
K. M.
Brasilnøddeolie, Paranødolie, en fed
Olie, der faas af Frøene af Bertholletia excelsa,
i hvis Kerner den findes i en Mængde af c.
67 %. Den er farveløs, har en sødlig,
behagelig Smag, gullig Farve, er lugtløs og bliver
meget let harsk. Den stivner ved 0° og bruges
som Madolie og til Sæbe.
K. M.
Brask, Hans, Biskop i Linköping, Sveriges
mest fremragende Prælat under
Reformationskampen, f. i Linköping 1464, hvor Faderen var
Borgmester, d. 1538 i Landflygtighed. 1488 tog
han Magistergraden i Greifswalde, opholdt sig
senere fl. Aar i Rom, blev 1505 Domprovst i
Linköping og samtidig Medlem af Rigsraadet,
hvor han sluttede sig til Svante Nielsen Sture
og Hemming Gad; 1513 blev han Biskop. Han
var en højtbegavet Mand med gode Kundskaber,
en ivrig Forkæmper for Kirkens Rettigheder,
i mange Henseender dygtig og nidkær, en ivrig
Ven af sit Lands Storhed, med aabent Blik
for meget; han er saaledes den første, der har
fremsat Tanken om en Vandforbindelse mellem
Kattegat og Østersøen (en Slags Götakanal);
men han var en snu Natur, der ofte under de
store politiske Kampe holdt sig forsigtig
tilbage, saaledes i Striden mellem Sten Sture den
Yngre og Ærkebiskop Gustaf Trolle, hvor han
søgte at optræde mildnende og dæmpende. Han
blev dog nødt til at medbesegle
Rigsraadbeslutningen af 1517 om Ærkebispens Afsættelse, men
skal have søgt at dække sig ved at faa indlagt
i Seglkapslen en Seddel om, at han gjorde det
nødtvungen, hvilket da senere skulde have
reddet ham ved det stockholmske Blodbad.
Fortællingen skriver sig fra hans senere Modstander,
Reformatoren Olaus Petri, men er i fl.
Henseender mindre sandsynlig, om den end ikke
strider mod Bispens Karakter. 1520 blev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
