Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brasilien (Republica dos estados unidos do Brazil), Republik i det østlige Sydamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Spectyto cunicularia) o. a. Ugler, Høge, Pirol,
smaa Duearter, Natravne, Trupialer, Spætter
o. s. v. Af løbende Fugle forekommer to Arter
Strudse (Rhea americana og macrorhynca) og
Seriemaen. Blandt Slangerne er en
Klapperslange (Crotalus terrificus) karakteristisk for
Campos.
Befolkning.
Indbyggerne i B. er dels den faatallige
oprindelige Indianerbefolkning, dels Efterkommere af
indvandrede Europæere og Negre og endelig de
langt talrigere Blandinger af alle tre
Befolkningselementer. Indianerne er delte i et stort
Antal smaa Stammer, som dog hører til 4
store Sprogætter og fl. mindre. Stammerne
ligger ofte i Strid med hverandre. Den stærkere
overvælder den svagere og bemægtiger sig hans
Jagtdistrikt for atter en anden Gang selv at
blive fordrevet ell. frivillig vandre ud for at
fordrive andre. Beslægtede Stammer bebor
derfor ikke sammenhængende Landomraader, men
findes spredt ofte i de fjernest liggende Egne
af Landet og boende mellem sproglig
fjerntstaaende Stammer. B.’s Indianere staar paa
forskellige Trin af Jægerkulturen. Enkelte
Stammer, saasom Botokuderne, staar paa dens
laveste Trin, men Flertallet har en højere
Jægerkultur, hvor Kvinderne driver lidt
Havebrug. Der dyrkes især Maniok og Majs, ofte
ogsaa Bomuld og Tobak. Jagten er dog hos
næsten alle Stammer Hovederhvervet.
Tupifolkene omfatter Tupierne og en Del
beslægtede Folk. Tupierne er adsplittede i
talrige Stammer, fra det nordlige Argentina, over
Paraguay, hvor de udgør Befolkningens Flertal,
og Brasilien til det østlige Guayana, Tupierne
taler samme Sprog, som i B. kaldes lingua geral,
i Paraguay Guarani. Dialektforskellen er ringe.
Tupierne var de Folk, som Opdagerne først
kom i Berøring med ved Østkysten af B., men
de østlige Stammer, Tupinamba, Tupinac,
Tupinikin o. s. v. er nu paa ringe Rester nær
forsvundne. Endnu bor Yakundaerne og
Tembéerne ved det nedre Løb af Tocantins,
Cyambierne N. f. Amazonas Munding. I det centrale
B. bor ved Xingu Kamayuráerne, Tapirapéerne
o. fl. Stammer ved Tapajós Apiakaerne. Ved
Amazonas, nær Perus Grænse, bor Kokamaerne
og Omaguaerne, ved Bolivias Grænse
Guarayoerne. Alle disse Stammer taler samme Sprog.
Som urene Tupier betegnes et Antal Stammer
med beslægtede Sprog, saaledes
Mundurukúerne og Manhéerne ved Tapajós, Yurunaerne,
Manitsauáerne og Auetøerne ved Xingú. De
fleste Tupier er kraftige, lyse Folk med raa
Ansigtstræk. Enkelte Stammer afviger dog en
Del fra de øvrige i Udseende. De er dygtige
Jægere og til Dels Menneskeædere.
Ges-Folkene bebor især det østl. B. De har
fl. kulturelle Fællesejendommeligheder, bruger
saaledes ikke som de fleste andre Stammer
Hængekøjer, men sover paa Jorden ell. paa Træstilladser,
bygger ikke Baade, men kun raa
Tømmerflaader, paa hvilke de kan sætte over Floderne.
De gennemborer Ørelapperne og Underlæben og
bærer her runde Træskiver. For øvrigt staar de
paa forskellige Kulturtrin. Lavest staar
Botokuderne i Staterne Bahia og Minas Geraes, hvilke
hverken har Boliger ell. kender til Pottemageri
og Væveri. De noget højere staaende
Ges-Stammer i de andre østlige Stater var endnu i Beg.
af forrige Aarh. betydelige Stammer, men er
nu nær ved at forsvinde. I det Indre af Landet
lever derimod fl. Ges-Stammer, saaledes
Suyáerne ved Xingú, Akuæ (Chavantes) ved
Araguaya og Cayapoerne ved Tocantins.
Karaiberne har deres Hovedudbredelse i
Guayana og det nordl. B., men spredte Stammer
træffes langt sydligere. Hertil hører Yumaerne
ved Amazonas og Mundingen af Madeira og
mange Stammer ved Rio Branco, Wayawaierne
N. f. og Aráraerne S. f. nedre Amazonas. Langt
sydligere bor Bakairierne i Xingús
Kildeomraade. Deres Sprog anses for at staa paa et
ældre Trin end de nordlige Karaibers. De har
endnu Traditioner om Indvandring fra Nord.
Nu-Aruak-Folkene bebor dels et stort
samlet Omraade ved Rio Negro, Amazonas, Rio Purus
og Øvre Rio Madeira, dels findes spredte
Stammer i Columbia, Guayana og Matto Grosso. De
vigtigste Stammer er Vapishianaerne Ø. f. Rio
Branco, Ipurinaerne ved Rio Purus og Guanáerne
ved Rio Paraguay, Parecis ved Tapajós,
Wauráerne o. fl. Stammer ved Xingú. Det østligste
Nu-Aruak-Folk var Aruanerne paa Øen Marajó,
S. f. Amazonas Munding, men denne Stamme er
nu uddød. Nu-Aruak-Folkene staar paa
forskellige Trin af Jægerkulturen. De jager Vildtet
med Pusterør og forgiftede Pile ell. fisker med
Net fra deres Barkbaade. Nogle Stammer,
saasom Paumarierne og Yuberierne ved Rio Purus
driver intet som helst Agerbrug, medens dette
hos de nærboende Yamamadier staar temmelig
højt. Af deres Haandværk staar Pottemageriet
særlig højt.
Foruden disse store Stammegrupper findes fl.
mindre, hvoraf kun skal nævnes de vigtigste.
Pano-Folkene bor alle i Grænseegnene mellem
B. og Peru. Af Panoerne er kun en lille Rest
tilbage paa peruansk Grund. Ved Rio Madre
de Dios bor Takanaraerne, ved Rio Madeiras
Fald de ofte besøgte Karipunaer.
Miranha-Folkene bor ved Grænsen mellem B. og Colombia.
Hovedstammen Miranhaerne er Menneskeædere.
De driver Jagt, men ikke Fiskeri. Kvinderne
dyrker Maniok og Bomuld. Hudfarven er
temmelig mørk. Bororóerne ved Rio Paraguays
Kilder er et sprogligt isoleret Folk. De
udmærker sig ved deres store Legemshøjde. De staar
lavt i Kultur, driver kun Jagt, men hverken
Fiskeri ell. Agerbrug og kender ikke
Hængekøjen, derimod laver de gode Vaaben.
Karayá-Folkene omfatter tre Stammer ved Rio
Araguaya og en Stamme ved Xingú. De to
Stammer, Javahéerne og Shambioaerne staar højt i
Kultur og dyrker Bananer, Batater og Maniok.
Deres Landsbyer er renlige og velbyggede.
Karayahierne derimod lever af Fiskeri og driver
kun meget lidt Agerbrug. Ved øvre Xingú lever
endnu en isoleret Stamme, Trumaierne, hvis
Mænd er hæslige og krumbenede, medens deres
unge Kvinder gælder for smukke og efterstræbes
af Nabostammerne. N. f. Paraguays Grænse
lever Guaycuruerne og endelig i Minas Geraes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
