- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
861

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandtelegraf, elektriske Signalanlæg, hvorved Offentligheden i Ildebrandstilfælde kan tilkalde Brandvæsenet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ved Etslagklokkesystemet, saaledes som dette
nu er udviklet af Gamewell og navnlig Siemens
& Halske, anvendes for samtlige Melde- og
Alarmsløjfer i Anlægget eet Hovedapparat
(Repeater), der automatisk overfører en indgaaet
Brandalarmmelding samtidig saavel til
Stationens egne Apparater (Registrerapparat med
Tidsstempel, Indikatorer og Klokker) som til
Bistationerne. Da der kun benyttes eet
Centralapparat for samtlige Brandalarmsløjfer, er det
nødvendigt at anvende Brandalarmer, som er
forsynede med særlige Indretninger, der i
Forbindelse med andre paa Modtagerstationen
forhindrer samtidigt Indløb af flere
Brandalarmmeldinger, men lader dem indgaa efter
hinanden. Systemet udføres i øvrigt med
Traadbrudsikkerhed og med Anordninger, der paa
lgn. Maade som ved det under Morsesystemet
beskrevne automatiske Alarmeringssystem
hindrer, at Telegrafering ell. Prøve af
Brandalarmerne bevirker Alarmering af Stationernes
Mandskab, samt med Lystableauer i St f.
Indikatorer. Siemens & Halske bygger
helautomatiske Modtagerstationer, ved hvilke enhver
Betjening efter Indløbet af en
Brandalarmmelding, selv Tilbagestilling af Indikatorerne,
bortfalder.

Ved Siemens & Halske’s
Viserapparatsystem (se Fig. 17), der navnlig er bestemt
for mindre Byer, anvendes som
Modtagerapparat et elektromagnetisk Viserapparat, hvor den
benyttede Brandalarms Nummer angives ved
en springende Viser paa en Skive, der
indeholder alle Numrene paa den paagældende
Sløjfes Brandalarmer. Brandalarmernes Løbeværk
maa ved dette System være saaledes indrettet,
at Typehjulet kun gør een Omdrejning for hver
Alarmering, og Typehjulet maa ikke som ellers
have fl. Tandgrupper med samme Nummer, men
kun een Tandgruppe svarende til Alarmens
Nummer (se Fig. 18). For hver af Typehjulet
frembragt Afbrydelse med paafølgende
Slutning af Strømmen i Sløjfen
springer Viseren et Felt frem,
altsaa i alt saa mange Felter,
som der findes Tandmellemrum
paa Typehjulet, idet Strømstødene overføres til
Viserechappementets Magnetbeviklinger ved et i Brandalarmsløjfen
indskudt Relais. I Viserapparatskabet findes i
øvrigt Apparater til Kontrolering af Ledning
og Batterier samt en Signalfaldsklap, der falder
ved en Strømafbrydelse. Endvidere findes ved
Skabet en Telefon til Samtale med
Brandmandskabet, naar dette kalder Stationen fra en
Brandalarm, og en Klokke, der ringer ved
Signalklappens Fald, samt en Alarmklokke, der
træder i Virksomhed, naar Viseren har naaet
Tallet 1. Anlægget kan i øvrigt indrettes med
Traadbrudsikkerhed og med Apparater, der
henviser den ene af to samtidige Alarmeringer
til et Reserveviserapparat. Hvis Brandmændene,
hvad der i Reglen vil være Tilfældet i saadanne
mindre Byer, hvor Viserapparatsystemet
anvendes, ikke har Vagt paa Brandstationen, men
skal tilkaldes fra deres Hjem ell.
Arbejdspladser, kan dette ske ved Anbringelse af
Vekselstrømsklokker paa disse Steder. Klokkerne
indskydes paa selve Brandalarmsløjfen, og
Opringningen sker ved en paa Stationen anbragt
Vekselstrøminduktor, se nederst i Fig. 17.

Ved Mix & Genest’s
Tælleapparatsystem, der er indrettet efter et ganske lgn.
Princip som Siemens & Halske’s
Viserapparatsystem, findes ingen Viser, men selve Talskiven
drejer sig og lader det paagældende
Brandalarmsnummer komme til Syne bag en lille
Rude.

Foruden de offentlige Brandalarmer findes
paa disses Sløjfer private
Brandalarmer
, der kun er bestemte til Benyttelse ved Brand
i de Bygninger ell. industrielle Anlæg, hvori de
er anbragte. Saafremt Bygningens
Brandfarlighed ell. Anlæggets Udstrækning gør
Anbringelsen af mange Brandalarmer ønskelig, ell. hvis
der ønskes anbragt automatiske
Brandalarmer
, anbringes der kun enkelte ell.
nogle faa til den offentlige Brandalarmsløjfe
knyttede Brandalarmer, men disse indrettes til at
kunne udløses foruden paa samme Maade som
de offentlige Brandalarmer ogsaa ad
elektromagnetisk Vej. Til hver af disse Brandalarmer
knyttes der et internt, under Hvilestrøm
staaende særligt Anlæg, der indeholder de Brandalarmer,
ved hvilke Hovedbrandalarmen kan udløses ad
elektromagnetisk Vej. Det interne Anlæg udgaar
fra et Indikatorskab, se Fig. 19, og deles i en
Række Brandalarmsløjfer, der dog i
Indikatorskabet alle er forbundne i Serie, saa at de
danner een stor Sløjfe, hvis Ender er forbundne
med Batteriet, fra hvilket ogsaa udgaar
Ledninger til Hovedbrandalarmens Udløsemagneter,
der saaledes ogsaa er under Hvilestrøm. For
hver enkelt Brandalarmsløjfe findes i

illustration placeholder
Fig. 18. Typehjul til Siemens

og Halske’s Viserapparatsystem.


illustration placeholder
Fig. 19. Indikatorskab til private

Brandalarmeringsanlæg. Døren er fjernet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0927.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free