- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
859

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandtelegraf, elektriske Signalanlæg, hvorved Offentligheden i Ildebrandstilfælde kan tilkalde Brandvæsenet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ført til Jord, er indskudt mellem disse. I
Brandalarmerne haves ligeledes Forbindelse til Jord,
dog kun under Alarmering. Ved Alarmen
tilvenstre sluttes Jordforbindelsen ved
Løbeværkets Igangsætning og afbrydes atter ved dets
Standsning, ved Alarmen tilhøjre har
Typehjulet stedse Jordforbindelse, men
Kontaktfjederen er i Rostillingen isoleret fra Typehjulet
ved et i dette indsat Stykke Isoleringsmateriale.
Er Linien i Orden, indgaar en
Brandalarmsmelding paa begge Morseapparater, er der
Liniebrud, indgaar Meldingen kun paa det
Morseapparat, der ligger paa den hele Gren af
Sløjfen, idet Jordforbindelsen fra Alarmen til
Batterimidten træder i St f. den brudte Del af
Sløjfen. Indgaar samtidigt to Meldinger, vil
hver Melding paa lgn. Maade indgaa paa sit
Apparat. Morseapparaterne maa være
selvudløsende og dobbelt selvbremsende, saaledes at
de standser efter en bestemt kort Løbetid,
saavel naar der er Strøm paa Ledningen, som
naar den er uden Strøm, idet Sløjfen jo ved
Liniebrud er strømløs undtagen under en
Alarmering.

Ved det kombinerede
Morsesikkerhedssystem
anvendes af Bekostnings- og
Pladshensyn kun 2 Morseapparater til 4 à 5
særskilte Sløjfer med hver sit Batteri.
Indgaaende Brandmeldinger overføres enten indirekte
ved Hjælp af Relaiser i de ydre Sløjfer til
Morseapparaterne, der er indskudt i en under
Hvilestrøm staaende Lokalsløjfe, ell. de
overføres direkte til Morseapparaterne, idet den ell.
de ydre Sløjfer, i hvilke Brandmelding indgaar,
ved Hjælp af Faldklaprelaiser, der paavirkes af
Sløjferelaiserne, automatisk indskydes i
Lokalsløjfen, medens samtidig de paagældende ydre
Sløjfers Relaiser og Batterier udskydes.

Signal- og Hjælpeapparater. Ved
indgaaende Depecher slutter Morseapparatet
eller eventuelt dettes Relais allerede ved
første Afbrydelse af Strømmen i Sløjfen
et lokalt Strømløb med en Signalklokke for
at tilkalde Telegrafisten. Ofte indskydes
tillige i hver Sløjfe en Signal-Faldklap, hvis
Relais tillige kan bevirke Tænding af en
Signallampe. For ved Brandalarmsmeldinger at
kunne alarmere Stationens Mandskab uden
Telegrafistens Medvirkning anvendes en
Alarmeringsautomat. Denne er ved Anvendelse af et
Echappement indrettet saaledes, at Strømmen
til Alarmklokkerne først sluttes efter fl.
Strømslutninger og -afbrydelser, saaledes at den ikke
alarmerer ved Liniebrud ell. ved
Brandmandskabets Kaldesignal fra en Alarm. Indgaar
Kaldesignalet, der bestaar af 2 ved Benyttelse
af Alarmens Morsenøgle frembragte Streger paa
Morseapparatets Papirstrimmel, stiller
Telegrafisten Automaten ud af Virksomhed, indtil
Telefonsamtalen ell. Telegraferingen er færdig.
Samtidig med Alarmeringen slutter
Alarmeringsautomaten Strømkredsen til en
Tændeautomat, der tænder Stationens Belysning.

I St f. en Alarmeringsautomat, der kræver
rigtig Ind- og Udstilling fra Telegrafistens Side,
anvendes ogsaa helautomatisk Alarmering, som
kun virker ved Brandmeldinger, men ikke ved
Telegrafering fra ell. Prøve af en Brandalarm.
I Brandalarmen anbringes da en af
Brandalarmdøren paavirket Kontakt, som, naar Døren
aabnes, indskyder en stor Modstand i Sløjfen
parallelt med Typehjulets Kontaktanordning og
Morsenøglen. Ved Telegrafering ell.
Prøvealarmering for aaben Dør bliver Strømmen i
Sløjfen da kun svækket, men ikke afbrudt. Paa
Modtagerstationen indrettes Morseapparaterne
til at kunne arbejde saavel ved Strømsvækning
som ved Strømafbrydelse, og der indskydes i
hver Sløjfe et Relais, som er indstillet saaledes,
at dets Anker forbliver tiltrukket ved de
stedfindende Strømsvækkelser, men falder fra ved
Strømafbrydelser, hvorved Strømmen til
Alarmklokkerne sluttes.

Til Bestemmelse af Tiden for en Alarmerings
Indløb anvendes et af et elektrisk Ur drevet
Tidsstempel, der automatisk stempler Aarstal,
Maaned, Dato, Timer, Minutter, eventuelt
Sekunder paa Morseapparatets Papirstrimmel ved
Siden af Brandalarmsmærkerne. Fra det
elektriske Ur kan drives fl. Ure omkr. paa
Stationen og fl. Tidsstempler, saaledes at de alle
kommer til at stemme nøjagtig overens. Ved
Stationer med mange Brandalarmsløjfer vil det
ofte være for bekosteligt og optage for megen
Plads at have et Tidsstempel for hver Sløjfe.
De paa de enkelte Sløjfers Morseapparater
modtagne Brandmeldinger o. a. Depecher kan da
automatisk overføres til et for alle ell. fl. Sløjfer
fælles Morseapparat med Tidsstempel og
Oprulningshjul for den beskrevne Papirstrimmel —
den saakaldte Samlemorse —, der altsaa
indeholder samtlige paa disse Sløjfer indløbne
Depecher med Tidsstempler. Eventuelt kan tillige
den paagældende Sløjfes Kendingsbogstav ell.
-nummer samtidig stemples ved et fra Sløjfen
paavirket særligt Stempel.

Meddelelsen til Udrykningsmandskabet om
Alarmeringsstedets Beliggenhed kan ske fra
Telegrafstuen ved Indstilling af Kontakterne til
Lystableauer, der gengiver den paagældende
Brandalarms Nummer og anbringes i
Udrykningsremisen o. a. St. Et Kontroltableau i
Telegrafstuen sikrer mod Fejlindstilling og mod,
at Lamperne i Tableauerne ikke lyser, idet
alle Lamper, der belyser samme Tal, er
indskudte i Serie. Da Tableauerne imidlertid kun
kan gengive Numre, kan Meldinger, der
indgaar mundtlig ell. gennem Byens Telefonnet, ikke
gengives paa denne Maade, og der anvendes
derfor ofte i St f. Tableauer Meldesedler, der
udfærdiges af Telegrafisten og f. Eks. ved
Rørpost sendes til Udrykningsremisen.

illustration placeholder
Fig. 12. Morsesikkerhedssystemet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0925.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free