Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandt, Heinrich v., preuss. General, (1789-1868) - Brandt, Heinrich Franz, schweizisk Medaillør, (1789-1845) - Brandt, Johann Friedrich von, tysk Zoolog (1802-79) - Brandt, Johannes Herman, dansk Landskabs- og Sømaler, (1850- ) - Brandt, Josef v., polsk Maler, (1841-1915) - Brandt, Kristian Kornelius Hagemann, norsk Læge, (1859- ) - Brandt, Marianne (egl. Marie Bischof), tysk Operasangerinde, (1842- ) - Brandt, Mårten Ture Emil, sv. Sygegymnast (1819-95) - Brandt, Max von, tysk Kolonialpolitiker og Forf., (1835- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skr, af hvilke navnlig de efter hans Død
udkomne Memoirer har særlig Interesse: »Aus
dem Leben des Generals H. v. B.« (Berlin
1870).
B. P. B.
Brandt, Heinrich Franz, schweizisk
Medaillør, f. 1789 i La Chaux de Fonds, d. 1845
i Berlin. Fra 1808 blev han uddannet som
Stempelskærer i Paris og erhvervede 4 Aar efter
den store Pris for »Theseus, der opdager sin
Faders Vaaben«. Paa en Understøttelse fra den
fr. Regering rejste B. derefter til Italien, hvor
han opholdt sig i fl. Aar og opnaaede en
saadan Anseelse ved sine Medailler, at han 1817
blev udnævnt til første Medaillør ved Mønten i
Berlin. Fra hans Berlin-Virksomhed skriver sig
en Del gode Medailler, til Dels efter Rauch’s
Modeller, saaledes A. Humboldt-Medaillen;
endvidere kan anføres Medailler af Thorvaldsen,
Luther og Calvin.
A. Hk.
Brandt, Johann Friedrich von, tysk
Zoolog (1802—79), studerede opr. Medicin og
Botanik i Berlin, hvor han 1826 blev Assistent
ved det anatomiske Museum og 1828
Privatdocent. 1831 kaldtes han til Petrograd som Prof.
i Zoologi og komparativ Anatomi ved det
mediko-kirurgiske Akademi. Af hans Arbejder maa
nævnes den, i Forbindelse med Ratzeburg
udgivne, »Medizinische Zoologie« (1827—34),
Descriptiones et icones avium rossicorum (1836),
Collectanea palæontographica Russiæ (1849),
Symbolæ sirenologicæ (1846—68), »Beiträge zur
nähern Kenntnis der Säugethiere Russlands«
(1855), »Untersuchungen über die Verbreitung
des Tigers« (1856), »Beiträge zur
Naturgeschichte des Elens« (1870), »Ueber die fossilen und
subfossilen Cetaceen Europas« (1873—74, 2 Bd),
»Monographie der tichorhinen Nashörner« (1877)
samt »Geschichte der Entwickelung der
Zoologie in Russland« (1879).
(J. C.). R. H. S.
Brandt, Johannes Herman, dansk
Landskabs- og Sømaler, f. i Kbhvn 29. Aug.
1850. Efter i nogle Aar at have studeret dels
paa Kunstakademiet, dels under Kyhn,
udstillede han 1872 sit første Billede, hvortil han,
ligesom til mange af sine senere Værker, havde
hentet Motiver fra Bornholms Kyst. I det hele
maler han med særlig Forkærlighed
Strandpartier med Klipper, og det lykkes ham ofte
at give et virkningsfuldt Billede af Brændingen
og de store, fremvæltende Bølgemasser.
S. M.
Brandt, Josef v., polsk Maler, f. 11. Febr
1841 i Polen, d. 12. Juni 1915. Som Maler
tilhører han tysk Kunst, er uddannet i Paris
(under Landsmanden Kossak) og under Fr. Adam
og Piloty i München, hvor han 1867 oprettede
et Atelier, og hvor han senere hovedsagelig har
virket. Hans effektfulde, ofte i graa Farve
stemte, Soldater- og Krigsbilleder, særlig fra
30-Aarskrigen, og polske Genrebilleder med
interessant Karakteristik af den polske
Nationaltype og med de rige Nationaldragters maleriske
Apparat, har skaffet B. et stort Publikum.
»Polsk Rytterangreb paa Tyrkerne i 17. Aarh.«
(1867) bragte ham en af hans første
kunstneriske Sejre; fra 1872 er hans berømte »Slaget
ved Wien 12. Septbr 1683«, fra 1878
»Tatarkamp« (Berlins Nationalgaleri). Af hans øvrige
rige Produktion skal her blot anføres »Polsk
Kavaleris Overfart til Jylland under Felttoget
1658« (1870), »Ukrainiske Kosakkers Krigssang«
(1874, Museet i Königsberg), »Kosakheste i
Snestorm« (1885, Neu. Pinakothek i München) og
»Bøn« (1893, Mus. i Lemberg).
A. Hk.
Brandt, Kristian Kornelius
Hagemann, norsk Læge, f. i Kria 16. Oktbr 1859,
blev Student 1877, cand. med. 1884. Efter at
have tilendebragt sin Hospitalsuddannelse ved
Rigshospitalet og Fødselsstiftelsen, rejste han
1885 gennem Amerika til de hawajiske Øer,
men vendte 1886 tilbage til Kria, hvor han
virkede som praktisk Læge, idet han særlig
kastede sig over Studiet af Kvindesygdomme og
Fødselsvidenskab. 1893 tog han den medicinske
Doktorgrad med en Afh. om »det ektopiske
Svangerskab«. 1896—99 var han Reservelæge
ved Fødselsstiftelsen. 1900 blev han
Universitetsstipendiat i Gynækologi og holdt nu, ligesom
i øvrigt tidligere, Forelæsninger i dette Fag ved
Univ. Efter Schønberg’s Død blev han 1906
Prof. i Gynækologi og Fødselsvidenskab og
Bestyrer af Fødselsstiftelsen. B.’s videnskabelige
Arbejder, som for største Delen findes i Norsk
Magasin for Lægevidenskaben, beskæftiger sig
saavel med gynækologiske som obstetriske
Emner, og han har i stor Udstrækning deltaget i
Diskussionen af disse Spørgsmaal. Siden 1898
har han været Medlem af Kria
Sundhedskommission. Han har planlagt og forestaaet
Opførelsen af den store ny »Kvindeklinik«
(Fødselsstiftelse og gynækologisk Universitetsklinik),
som indviedes 1914.
S. T.
Brandt, Marianne (egl. Marie
Bischof), tysk Operasangerinde, f. 12. Septbr
1842 i Wien. 1868—82 var hun knyttet til
Hofoperaen i Berlin, hvor hendes Repertoire
omfattede ikke alene de større Alt- og
Mezzosopranpartier (bl. a. Fides i »Profeten«,
Eglantine i »Euryanthe«, Ortrud, Orfeus o. s. v.),
men ogsaa enkelte deciderede Sopranpartier (f.
Eks. Fidelio, Valentine i »Huguenotterne«). 1876
og 1882 medvirkede hun ved
Wagner-Forestillingerne i Bayreuth (bl. a. Kundry i »Parcifal«),
og efter at have forladt Berlin-Operaen er hun
optraadt som Gæst forsk. Steder, bl. a. ved den
tyske Opera i New York.
S. L.
Brandt, Marten Ture Emil, sv.
Sygegymnast (1819—95). B. var Militær og tog sin
Afsked som Major 1873. Tidlig viede han sig
til Gymnastikken og var Elev og senere Lærer
ved »Gymnastiska centralinstitutet«. Som
Sygegymnast ved forsk. Badesteder iagttog han
Gymnastikkens Indvirkning paa
Kvindesygdomme og fandt Lejlighed til at behandle
kvindelige Underlivslidelser lokalt, hvorefter han
efterhaanden dannede sig et helt System,
nærmest en Art Massage, til disse Sygdommes
Bekæmpelse. I forsk. Skr har han fremstillet
Systemet, navnlig vakte »Behandlung weiblicher
Geschlechtskrankheiten« (1891) ved sin
Fremkomst stor Opsigt, ikke mindst i Tyskland, og
Metoden fik en ret udbredt Anvendelse, men
har dog nu næsten ingen Dyrkere. B. var en
uegennyttig og menneskekærlig Mand.
Lp. M.
Brandt, Max von, tysk Kolonialpolitiker og
Forf., f. 8. Oktbr 1835 i Berlin, var først
Officer, blev 1862 preuss. Konsul i Japan, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
