- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
853

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandt, Carl Joakim, dansk Præst og Forf., (1817-1889) - Brandt, Christian, Præsident for danske Kancelli og Statsminister (1735-1805) - Brandt, Christian Peter, dansk Musikdirektør, (1815-1895) - Brandt, Enevold, Greve, dansk Hofmand (1738-72)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at være blevet Student 1835 var B. i fl. Aar
Huslærer i det Kolderup-Rosenvinge’ske Hus,
hvor han havde Lejlighed til at se og tale med
Mænd som Oehlenschläger, Thorvaldsen,
Ørsted’erne o. fl. 1841 blev han teol. Kandidat;
hans Ønske var at kunne vie sig til
videnskabeligt Arbejde, og efter at have faaet en Plads
som Lærer ved Vajsenhuset kastede han sig
over Studiet af ældre dansk Sprog og Litt.
Hans vigtigste Skr paa dette Omraade er:
»Gammeldansk Læsebog«, »Ældre danske
Digtere« I, »Romantisk Digtning fra Middelalderen«
I—III, »Chr. Pedersens danske Skr« I—V og
endelig »Den danske Salmedigtning« I—II, der
indeholder Bidrag til en dansk Salmehistorie
og et Udvalg af danske Salmer. Han har ogsaa
skrevet nogle originale Salmer, oversat en Del
og deltaget i Udarbejdelsen af Tillægget til
»Roskilde Konvents Salmebog« (1873) og af
»Salmebog for Kirke og Hjem« (1885, gennemset 1888).
Af hans andre Skr kan nævnes »Bibelsk
Billedbog« (6. Opl. 1893), »Legender«, versificerede
Gengivelser af gl. Legender, og
»Lundekanniken Chr. Pedersen og hans Skr«; desuden
var han (1845) Grundlægger og i c. 30 Aar
Udgiver af »Dansk Kirketidende«, der indeholder
mange Artikler af ham om kirkelige
Spørgsmaal. 1856—59 var han Forstander for
Grundtvig’s Højskole paa Marielyst ved Kbhvn,
1860—72 Sognepræst for Rønnebæk og Olstrup i
Sydsjælland og blev 1872 Grundtvigs Eftermand som
Præst ved Vartov. B. hørte til de betydeligste
Ordførere for den Bevægelse, som Grundtvig
har vakt i Kirke og Skole, og han samlede
baade i Rønnebæk og Vartov en talrig Kreds
om sin Forkyndelse. (Litt.: F. Rønning,
»C. J. B.« [1892]).
F. R.

Brandt, Christian, Præsident for danske
Kancelli og Statsminister (1735—1805), Sønnesøn
af Christian V’s Overrentemester Peter B. (af
en sønderjysk borgerlig Æt) og Broder til
Enevold B. — B. begyndte, som Følge af sine
Familieforbindelser, allerede i en meget ung
Alder den Embedskarriere, der til sidst (1789)
førte ham op til den ansvarsfulde Stilling som
Kancellipræsident, hvorefter han (1797)
indtraadte i Statsraadet. Desuden var han
Forstander for Herlufsholms Skole og beklædte fl. a.
Tillidshverv af lgn. Art. B., der ikke i nogen
Henseende lignede sin Broder, røgtede sine
mange Hverv med den største
Samvittighedsfuldhed og en ikke ringe Duelighed, om han
end ikke som Kancellipræsident i en saa
vanskelig Periode som 18. Aarh.’s sidste Decennium
var i Besiddelse af den overlegne Dygtighed,
der var nødvendig for en saa højtstillet
Embedsmand, Han tog sin Afsked 1799. En
Samtidig af B. har (i »Personalhistorisk Tidsskr.«,
2. R. II, S. 184—90) givet en meget sympatetisk
Skildring af hans Personlighed.
(C. F.). L. K.

Brandt, Christian Peter, dansk
Musikdirektør, f. 28. Oktbr 1815 i Aalborg, d. 6.
Marts 1895 i Kbhvn. B. uddannede sig opr. som
Militærmusiker, indtraadte kun 12 Aar gl i 2.
jyske Regiment, steg efterhaanden til
Værdigheden som Dirigent for Brigademusikken (1850),
i hvilken Egenskab han gik af ved denne
Institutions Ophævelse efter Krigen 1864. 1846 blev
han knyttet til Lange’s Selskab som
Musikinstruktør, virkede som saadan fra 1848 ved
Kasinoteatret, først under Lumbye, senere som
selvstændig Musikdirektør, i hvilken Egenskab
han var særdeles paaskønnet. Med Direktør
Andersen gik han 1884 til Dagmarteatret, og
tog 1886 sin Afsked. Han har besørget
Musikarrangementet til den store Mængde
Teaterstykker, der under hans mangeaarige
Teatervirksomhed gik over Scenen.
A. H.

Brandt, Enevold, Greve, dansk Hofmand
(1738—72). B. studerede Jura og blev 1764
Assessor i Højesteret; han var imidlertid tidlig
blevet knyttet til Hoffet (1755 Hofjunker, 1760
Kammerjunker) og søgte at gøre
Karriere her. P. Gr. a. taktløs
Optræden, foranlediget ved
hans Skinsyge mod Christian
VII’s daværende Yndlingsfavorit Grev
Holck, faldt han dog i
Unaade og fik (Maj 1768)
Ordre til at forlade Landet.
Han opholdt sig derefter i
Udlandet,
men fik senere under Christian VII’s
Udenlandsrejse Lejlighed til at vise sig for Kongen,
toges atter til Naade, udnævntes til
Kammerherre og fik Sæde i den oldenborgske
Regering. Ved Struensee’s Indflydelse vendte han
1770 tilbage til Hoflivet og kom nu i den flg.
bevægede Tid til at spille den Rolle, Struensee
havde udset ham til — en Selskabsbroder og
Sygevogter for den sindssyge Konge. Officielt
fik han Styrelsen af Teatrene og blev Direktør
for Kunstkamret og Malerisamlingen; samtidig
med Struensee modtog han Mathildeordenen og
ophøjedes i Grevestanden. Som Hoffets maître
de plaisir
sørgede han for de utallige
Forlystelser, der i broget Vekslen afløste hverandre i
denne Periode. — I Struensee’s Regimente
havde han ingen som helst Del, og om en
nærmere Forbindelse mellem dem i politisk
Øjemed var der ikke Tale; B. havde sikkert
Struensee’s Fortrolighed i dennes rent personlige
Anliggender, men i øvrigt følte han sig snart
yderst misfornøjet med den lidet
misundelsesværdige Stilling, Struensee lod ham beklæde;
hans Skinsyge mod denne voksede, der var
ofte stærke Rivninger imellem dem, og B. lagde
til sidst selv Planer til at styrte Struensee.
Katastrofen 17. Jan. 1772 afbrød dog alle slige
Planer fra B.’s Side og bragte ham paa
Anklagebænken sammen med Struensee. B.’s
Opførsel mod Kongen havde ved fl. Lejligheder i
høj Grad været hensynsløs og stødende for
Omgivelserne; efter en Dag at være blevet
truet med Prygl af Kongen fandt han sig endog,

illustration placeholder
E. Brandt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0919.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free