- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
848

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandslukningsredskaber (hertil 2 Tavler)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kun være ringe, da i saa Fald en Slangeledning,
forbundet direkte med Brandhanen, vil være i
Stand til at befordre Vandet under
tilstrækkeligt Tryk til, at Straalen vil have effektiv Kraft
over for en ikke ubetydelig Ild, selv i de højere
Etager af et Hus.

For Kbhvn’s Vedk. medføres
Haandkraftsprøjten i den Vogn, der i øvrigt rummer en
Slangevogn med Slange, Redskaber af forsk. Art
og fornødent Mandskab (en Sprøjtedeling). I sin
Helhed kaldes det da en Stationssprøjte,
Tavle I, Fig. 1, og danner sammen med en mek.
Stige første Udrykningsdeling.

I andre Landes Byer, hvor Vandtrykket er
svagere, erstattes Stationssprøjten med en
Kulsyresprøjte (Gasspritze, chemical engine,
pompe à gaz). Den er en videre Udvikling af
Ekstinktøren, saaledes at Kulsyren her ikke
udvikles paa Stedet, men medføres som flydende
Kulsyre i en Kulsyreflaske, altsaa under et højt
Tryk (40—50 Atm.). Aabnes der for Flasken,
udvider Kulsyren sig samtidigt med, at den
gaar over i luftformig Tilstand og trykker
Vandet fra en Beholder, rummende nogle Hundrede
l, ud gennem en Slange med Straalerør. Som
første Slukningsredskab vil Kulsyresprøjten
kunne bruges, indtil Beholderen er tømt, og et
kraftigere Redskab er bragt i Stand til
Virksomhed (en Dampsprøjte f. Eks); denne maa da
danne en Del af første Udrykningsdeling.
Kulsyresprøjten monteres i øvrigt med Redskaber
og Mandskab som en Stationssprøjte.

Dampsprøjten, Tavle I, Fig. 2. et
kraftigt B., der bygges i Størrelser paa i
Reglen 1000—3000 l, ja mere — den
kjøbenhavnske Norm er paa 2200 l — bestaar
af en Dampkedel med tilhørende Armatur, en
Dampmaskine, to eller trecylindret med lodret
Stempelbevægelse, og en Pumpe med sine
Stempelstænger i Forlængelse af
Dampcylindrenes, alt anbragt paa en Undervogn. Kedlen er
bygget med det Formaal for Øje hurtigt at
kunne skaffe det fornødne Damptryk til, at
Maskinen kan sættes i Gang (8 à 10 Min.); den
har derfor et meget lille Vandvolumen og en
meget stor Varmepaavirkningsflade, hvortil
tjener en betydelig Del svagt skraanende og
hinanden krydsende Rør, inden for Vandvolumenet.
Maskinen anbringes enten bag ved Kedlen ell.
foran den; i første Tilfælde er Fyrdøren
anbragt paa Siden og Fyring under Kørslen til
Brandstedet umulig, men paa den anden Side
Pasningen lettere under Brugen; i det andet
Tilfælde vender Fyrdøren bagud mod den
Platform, hvorpaa Maskinist og Fyrbøder har deres
Plads under Kørslen. Kbhvn’s Brandvæsen har
foretrukket denne Form, idet der er regnet
med den Omstændighed, at det Tidsrum, der
hengaar til Kørslen fra Brandstationen og til
Brandstedet, vil være langt nok til, at
Damptryk vil være til Stede inden Ankomsten, ell.
i alt Fald under Slangeudlægningen, naar
Fyring kan foretages paa Vejen.

Da Dampsprøjten foruden at være et godt B.,
naar den har naaet til Ilden, tillige skal kunne
fremføres let og hurtigt af et Par Heste —
Vægt 3—4 t — bygges den saa sammentrængt
som muligt og har kun Plads til de 2
Maskinfolk, en Fører og en Kusk; den behøver
derfor et Hjælpekøretøj til Befordring af Mandskab
og Redskaber, nemlig en Tender, Tavle I,
Fig. 3. Denne indeholder foruden nødvendige
Redskaber i dertil indrettede Rum tillige en
større Beholdning Slanger paa Slangeruller, Kul
til Fødning af Kedelfyret og endelig Sæder til
Anbringelse af det Dampsprøjten betjenende
Mandskab — i Kbhvn en Fører og 7 Mand
foruden Kusken.

Foruden de Redskaber, der i egl. Forstand
maa betegnes som B., benytter et Brandvæsen
ogsaa andre ved Slukningsarbejder med dertil
knyttede eventuelle Redningsarbejder, navnlig

illustration placeholder
Fig. 3. Haandkraftsprøjte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0910.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free