Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 842 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandkorps, de til Bekæmpelse af Ildebrande og Redning af Liv og Løsøre organiserede Menneskekræfter - Brandkugle, se Brandprojektiler. - Brandlinie, se Brandbælte. - Brandmajor kaldtes den første Direktør over Brandvæsenet i Kbhvn - Brandmaleri, Pyrografi, Kunsten at hrænde Ornamenter ind i Træ - Brandmalm, d. s. s. Idrialit. - Brandmester (Søv.), den øverste Befalingsmand i Orlogsværftets Brandkorps - Brandmos, se Fontinalis. - Brandmur ell. Brandgavl, Bygningsmuren, der ligger i Skellet af Nabogrunden - Brandmus (Mus agrarius), se Mus. - Brandon, By i Prov. Manitoba i Dominion of Canada

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forholdene har udviklet sig, kan det forudses,
at denne vil være indført inden længe overalt,
og det selv om der maa regnes med en
Anskaffelsesudgift af 20—30000 Kr for hvert
Redskab og med en forholdsvis hurtig Amortisation.

Udrykningsdelingen bestaar i Kbhvn i Alm. af
to Redskaber: en Haandkraftsprøjte og en mek.
Stige, i hvilken Haandkraftsprøjten under
særlige Forhold erstattes af enten en Dampsprøjte
med sin Tender ell. en Motorsprøjte. Andre
Steder er Enheden noget anderledes, saaledes i
de fleste tyske Byer, hvor Slukningen ikke kan
anlægges paa direkte Sprøjtning fra Brandhane,
idet Trykket i Vandledningen er mindre end i
Kbhvn. Der forøges Enheden med en
Kulsyresprøjte, og hvis den ikke forslaar, gaas der
straks over til Dampsprøjten.

	Indbygger- antal	Office- rer	Underbefa- lingsmænd og Mandskab	Stationer og Vagter	Bekostning pr. Indbygger
København	485500	9	312	8	1,55 Kr.
Aarhus	62089	2	18	1	0,70 -
Kristiania	241834	3	137	8	1,53 -
Bergen	79000	3	84	4	2,40 -
Stockholm	382085	5	224	8	1,62 -
Göteborg	173875	2	121	5	1,13 -
Malmö	92250	2	50	2	0,72 -
Berlin	2082111	28	1071	18	2,10 Mk.
Hamburg	1103152	12	577	10	2,47 -
Amsterdam	595258	7	375	13	0,78 G.
Paris	2846986	52	1803	27	1,19 Fr.
London	4521685	117	1256
Wien	2137523	14	635	15	1,30 K.

Idet Udviklingen af større Byers Brandvæsen
følger parallelle Linier, vil der ad tabellarisk
Vej kunne skaffes en Sammenligning til Veje
om Stillingen, og da en saadan Sammenligning
kan paaregne Interesse, er der indsat
Ovenstaaende Tabel, i hvilken tillige er angivet den
Udgift, Byerne afholder til deres Brandvæsen, i
hvilken Henseende maa erindres, at Havnebyers
med deres store Varefrekvens og dertil hørende
store Pakhusbenyttelse maa udgøre mere end
Indlandsbyers.
E. L.

Brandkugle, se Brandprojektiler.

Brandlinie, se Brandbælte.

Brandmajor kaldtes efter Frdn. af 1. Novbr
1805 den første Direktør over Brandvæsenet i
Kbhvn, medens den anden Direktør benævnedes
Vice-Brandmajor.
E. L.

Brandmaleri, Pyrografi, Kunsten at
hrænde Ornamenter ind i Træ, har vel i
tidligere Tid været i Brug med saa primitive
Midler som selve Ilden og en Ildrager, men er
dog først i den senere Tid naaet op til virkelig
kunstindustriel Bet., først og særlig i England
og Amerika. Sit Opsving skylder B., der kan
opnaa saa smukke Resultater ved de rige
mørkebrune Toners forsk. Afskygninger,
fornemmelig Opfindelsen af et Apparat The Vulcan Wood
Etching Machine, som bevirker, at man ikke
behøver hvert Øjeblik at standse Arbejdet for
at ophede Instrumentets Platina-Spids,
hvormed man brænder ind i Træet. Er først
Ophedningen af Instrumentet tilvejebragt ved en
Spirituslampe, holdes den ved lige ved Hjælp
af Benzoldampe, der stadig tilføres
Piatina-Spidsen under Arbejdet. Fra en Flaske med den
brændbare Vædske udgaar to Slanger som paa
en »Refraichisseur«, den ene til selve
Platina-Naalen, den anden endende i en Kugle, der
virker som Blæsebælg. Den Arbejdende trykker
da paa denne med den ene Haand, medens
Naalen føres med den anden. B. vil kunne
have mangfoldig Anvendelse, til Stole (Borter,
Monogrammer), Rammer etc., og benyttes ofte
i Forbindelse med Farver. (Litt.: Mrs.
Maude, Hand-Book on pyrography; J. Trapper,
»Entwürfe zu praktisch verwendbaren Objecten
der Holzbrandtechnik« [München 1893]).
A. Hk.

Brandmalm, d. s. s. Idrialit.

Brandmester (Søv.), den øverste
Befalingsmand i Orlogsværftets Brandkorps, der er
underlagt Ekvipagemesteren og bestaar af 1 B. og
c. 20 Brandmænd af 1. og 2. Klasse. B.
rangerer med Baadsmænd, efter 8 Aars Tjeneste
med Overbaadsmænd, og er uniformeret som
disse; dog er Kasketten forsynet med en
Guldtresse, Ærmedistinktionerne er anbragte midt paa
begge Overærmer, og Korpsemblemet er Anker
og Brandøkse over Kors med en Brandhjelm i
Midten. Brandmænd af 1. Klasse rangerer med
Reserveunderofficerer, Brandmænd af 2. Klasse
er Menige.
H. E.

Brandmos, se Fontinalis.

Brandmur ell. Brandgavl,
Bygningsmuren, der ligger i Skellet af Nabogrunden.
Denne B. skal efter dansk Lovgivning være af
Grundmur, hvad enten Nabogrunden er
bebygget ell. ikke, og dens Tykkelse skal i
Købstæderne og paa Landet være 1 Sten = 23 cm,
men i Kbhvn noget mere. I en B. maa der
ikke anbringes større Aabninger. Dog kan der
faas Tilladelse til at indsætte smaa, 23 cm
i Kvadrat holdende Lysaabninger, med et
Mellemrum af 1,88 m. B. skal derhos række over
Taget, i Købstæderne og paa Landet 16 cm,
i Kbhvn 32 cm og være 1 Sten tyk. Dette Stykke
kaldes Brandkam. En B. kan være fælles
for to Ejendomme; for Nybygninger dog kun,
naar de samtidig opføres. Der maa da ved
tinglæste Deklarationer skaffes Sikkerhed for,
at B. ikke kan borttages, saa længe en af
Bygningerne staar. Undtagelsesvis, naar to
sammenstødende Huse ønskes satte i midlertidig
Forbindelse, kan der faas Tilladelse til at
indsætte Døre i B.; dog maa de lukkes med
Jerndøre til begge Sider.
(I. F.). C. B-r.

Brandmus (Mus agrarius), se Mus.

Brandon [↱bränd_ən], By i Prov. Manitoba i
Dominion of Canada, ligger 200 km V. f.
Winnipeg paa højre Bred af den herfra sejlbare
Assiniboine River. (1901) 15573 Indb. B. er
Station paa den kanadiske Pacifikbane og
Markedsplads for Manitobas Korndistrikt.
H. P. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>