Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - brandfarlige Vædsker - Brandfeber - Brandfoged - Brandforhør - Brandforsikring (Brandassurance)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Brand, er indrettet med en Smelteprop, som
smelter ved en vis lav Temp. og derved lader
Kulsyre undvige; begge Dele: Rørledning og
Aftapningsventil kaldes derfor »brandsikre«.
Systemet er meget sindrigt opbygget, men
forbruger i Driften stadig Kulsyre, en
Omstændighed, der ved store Anlæg maa tages i
Betragtning.
2) Bywater. Dette System, der stammer
fra England, er fremstillet i Fig. 2. B er en
Tregangshane, som i den ene Stilling (I)
forbinder Hovedbeholderen med Tanken A og
samtidig lukker for det Afløb, Røret har
til Kloaken ved B; i den anden (II) lukkes
Adgangen fra Vandbeholderen C til Tanken,
medens denne faar Afløb til Kloaken. Først
fyldes hele Systemet med Vand, idet Hanen
sættes i Stilling I; Vandet trænger da ind til
Højde med Hanen B, og Systemet er færdigt
til Brug. Benzinen fyldes derpaa ned gennem
Aabningen D, idet Hanen bringes i Stilling, II,
og Benzinen trænger ind p. Gr. a. den
overskydende Trykhøjde, men for at ikke Benzinen
skal trykkes ud i Kloaken, er det bøjede Rør,
der udgaar fra Tankens Bund, føjet til, og
givet en Længde saa stor, at Forholdet mellem
Benzinsøjlens og Vandsøjlens Højder svarer til
Forholdet mellem de to Vædskers Vægtfylde,
nemlig som 10 : 7. Aftapningen af Benzinen
sker ved at sætte Hanen B igen i Stilling I;
Vandtrykket fra Cisternen, der overstiger
Benzinsøjlens Tryk, driver da Benzinen ud, men
Vand kan ikke følge med efter Benzinen, da
det ikke kan stige længere end til i Højde med
B.; i dette Øjeblik begynder Udstrømningen i
Kloaken. Systemet arbejder upaaklageligt, men
Anbringelsen af det dybt bøjede Rør er en
Ulæmpe.
E. L.
Brandfeber er en ejendommelig, akut
forløbende Febersygdom, som foreløbig kun er
sikkert konstateret hos Hesten. B. har ikke
noget som helst med Miltbrand at gøre, hvad man
tidligere var tilbøjelig til at antage.
B. optræder oftest med enkelte Tilfælde som en
Følgesygdom efter Kværke og Lungesyge,
men kan dog ogsaa udvikle sig selvstændig.
Den viser sig ved talrige Smaablødninger
(Petechier) i Næseslimhinden og mere ell. mindre
udbredte, skarpt afgrænsede Hævelser (Ødemer)
rundt omkr. paa Kroppen, særlig paa Hovedet
(omkr. og i Næseborene) og paa Lemmerne.
Ved meget store Ødemer paa Hovedet kan
Næseborene blive saa stærkt forsnævrede, at
der opstaar Aandenød, og Benene bliver
ofte saa tykke og stolpeagtig stive, at Dyrene
ikke kan lægge og rejse sig. Huden revner da
gerne ud for Ledene, og undertiden bliver store
Hudpartier brandige og udskilles. Foruden
Luftvejenes Slimhinder og Huden lider ogsaa
ofte Fordøjelseskanalen, og navnlig bliver
Tyktarms-Slimhinden Sædet for betydelige
ødematøse Hævelser og Blødninger, hvilket allerede
i Patientens levende Live giver sig til Kende
ved periodiske Kolikanfald. Som før
nævnt er B. i Reglen ledsaget af en moderat
Feber (Temp. 39,5—40°). Gennemsnitlig varer
Sygdommen 2—3 Uger, men Udfaldet er
desværre meget ofte dødeligt.
Dødelighedsprocenten regnes i Alm. til 50. Sygdommens
Aarsagsforhold er endnu ikke fuldt ud kendte.
Smitteoverførelse fra et Dyr til et andet synes ikke
at finde Sted, og længe var man mest tilbøjelig
til at opfatte Lidelsen som en Forgiftning,
udgaaet fra Patientens eget Legeme
(Autointoksikation). Man kan fremdeles ikke nægte Muligheden
af, at B. skyldes Opsugning af Giftstoffer,
dannede i de sygeligt forandrede Væv, men da
man i disse som Regel kan paavise
Streptokokker (kædedannende, kugleformede Bakterier), er
det rimeligt at sætte Sygdommens Opstaaen i
Forbindelse med Tilstedeværelsen af
Bakterierne. Manglen paa Kendskab til Lidelsens egl.
Væsen har naturligvis gjort Behandlingen i høj
Grad usikker og famlende. De store Hævelser
har man søgt at bringe til at svinde ved
Badninger og ved dybe Indsnit (Skarifikationer);
Kvælningstilfældene afværger man ved at gøre
Luftrørssnit (Tracheotomi), men ellers har man
væsentlig ordineret oplivende og feberstillende
Midler. I den senere Tid har man med Held
benyttet Streptokokserum ved Behandlingen af
B. Dette Forhold taler i høj Grad for
Rigtigheden af den ovf. fremsatte Opfattelse af
Sygdommen som en infektiøs Lidelse.
G. S.
Brandfoged kaldes den Bestillingsmand paa
Landet, som fører Tilsyn med Overholdelsen af
Brandpolitilovgivningen og har Kommandoen
ved Ildebrand, se nærmere under
Brandvæsen.
P. J. J.
Brandforhør kaldes det Forhør, der af
vedkommende Myndigheder optages til Oplysning
om, hvad der har foraarsaget en stedfunden
Ildsvaade. Efter dansk Ret skal Politimesteren
straks efter enhver Ildebrand paa Landet
afholde saadant Forhør paa selve Brandstedet.
A. Gl.
Brandforsikring (Brandassurance).
Ved Overtagelse af en B. paatager den, der
forsikrer (som Regel Selskaber, Foreninger o. l.),
sig at tilsvare den Forsikrede (Interessent,
Medlem e. l.) Erstatning for den ham
paaførte Skade ved Ildebrand, Lynnedslag (selv om
Lynet ikke tænder), ved Eksplosion af Gas og
ved Brandskade, foraarsaget ved Dampkedel
ell. Motoreksplosioner. Der kan i adskillige
Selskaber ogsaa tegnes særlig Forsikring for den
Skade — uden for Brandskade — som selve
Sprængningen foraarsager. Under
Risikoovertagelsen er som Regel ogsaa indbefattet Skade
paa forsikrede Genstande, foraarsaget ved Røg
og Varme, ved Sluknings-, Rednings- og
Nedrivningsforanstaltninger for at hindre Skadens
Udbredelse. Forudsætningen for Forsikrerens
Erstatningspligt, der nærmere fastslaas ved
Kontrakt, Vedtægter, Love, Statutter og Tariffer
ell. gennem særlige Forsikrings- og
Policebetingelser, er navnlig den, at den Forsikrede har
erlagt den kontrakts-, vedtægts- ell.
statutmæssige Ydelse til Forsikreren — ɔ: den aftalte
Præmie — og at han i øvrigt har overholdt
foreskrevne Betingelser for Forsikringens
Overholdelse overensstemmende med Kontrakten,
Vedtægter, Love, Statutter, Tariffer og
Forsikrings- ell. Policebetingelser. Forsikrerens
Erstatningspligt bortfalder, naar Skaden skyldes
den Forsikredes Forsæt, grov Uagtsomhed,
Overtrædelse af gældende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
