Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandes, Georg Morris Cohen, dansk Forf., (1842- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestemt til. Slag i Slag holdtes og udkom de flg.
Forelæsninger, »Romantikken i Tyskland« (1873),
»Reaktionen i Frankrig« (1874), »Naturalismen i
England« (1875). Samtidig oversatte B. Stuart
Mill’s Bog om »Kvindens Underkuelse«, der gav
Kvindeemancipationen dens Katekismus, samt
hans »Moral, bygget paa Lykke- ell.
Nytteprincipet«. En lille Skare Talenter samlede sig
om B.; han blev Fanen, hvorunder alle
Fremgangsvillier i Nationen fylkedes, og Talenter
som Drachmann, Schandorff, J. P. Jacobsen o.
fl. a. følte sig hver paa sin Vis begejstrede af
B.’s Kamp for at skaffe nyt Blod, en kraftigere
moderne Virkelighed i Litt. og for hans
radikale Revoltetanker. I det af Vilh. Møller
redigerede »Nyt dansk Maanedsskrift« fandt den
B.-’ske Bevægelse en Tumleplads, og efter
dettes Ophør endnu mere i »Det 19. Aarh.«, som
B. i Forbindelse med sin Broder, Edvard B.,
der ligeledes ivrig havde sluttet sig til
Bevægelsen, udgav 1874—78.
1877 forlod B. imidlertid Danmark for en
Aarrække; han trængte til at komme paa
Afstand og ud af den polemiske Kampstilling; man
nægtede ham haardnakket den ledige
Professorpost i Æstetik, og hans Meningers Fremgang,
hans Persons Prestige syntes snarest at være
tjent med en saadan midlertidig Bortfjernelse.
Han bosatte sig i Berlin, og medens han selv
med alt sit Væsens Smidighed og
Modtagelighed ad tusinde Traade satte sig i Rapport med
moderne tysk Kulturliv (se hans Bog »Berlin«
[1885]), skrev han, — der allerede inden sin
Afrejse havde udg. to Arbejder over dansk
Litt., det ene noget ensidig tendentiøst: »Søren
Kierkegaard«, det andet fuldt af kærlig
Forstaaelse for dansk Digtning: »Danske Digtere«
(1877), — en Række Monografier: »Esaias
Tegnér« (1878), »B. Disraeli« og »Lasalle« (1881)
samt udgav (1882) 5. Bd af
»Hovedstrømningerne«, »Den romantiske Skole i Frankrig«,
Værker, i hvilke hele hans Gave til at tegne
Menneskeskikkelser og karakterisere Aandsliv
aabenbaredes i al sin uomtvistelige Gedigenhed.
S. A. (1882) sikrede et Antal Private ham for
en Aarrække en Art privat Professorgage, og
Aaret efter vendte han tilbage til Kbhvn.
Her havde Forholdene forandret sig en Del,
siden han drog bort. De ny Ideer havde grebet
om sig i Samfundet; en rig dansk og norsk
Litt. med kraftig Virkelighedsskildring og
revolterende Samfundskritik var blomstret frem;
Alliancen mellem det litterære og det politiske
Venstre gav endelig et godt socialt Rygstød.
Siden den Tid har B. ogsaa indtaget en betydelig
Magtstilling i Danmarks Kulturliv. Medens han
i »Politiken«, hvor Broderen E. B. udførte den
daglige Gerning, havde en snart i mange Kredse
toneangivende Talsmand for sit Standpunkt og
rundt om sig saa det ene Kuld af unge Forf.
efter det andet vokse op under stærk
Paavirkning af sig og søge sig som litterær Mentor,
vidste han dels ved Forelæsninger paa Univ.
(bl. a. over »Det unge Tyskland«, der udkom
1890, over Goethe, Shakespeare, hebr. Poesi),
dels ved Bøger som »Mennesker og Værker«,
»Det moderne Gennembruds Mænd« (1883), »L.
Holberg« (1885), »Indtryk fra Rusland« (1889),
»Indtryk fra Polen« (1889), foruden fl. Saml.
»Essays«, at befæste sin store Anseelse som
Litterærkritiker og utrættelig lede ny Livskilder
ind i dansk Litt.’s Vande. Selv udviklede B.
sig herunder en Del ud over sit Standpunkt
fra 1870. Under Paavirkning af Mill og Taine,
af Nyttemoral og Udviklingslære og den
Hegel-Taine’ske Betoning af »Tidsaand« og »Samfund«
paa Individernes Bekostning, var der dengang
noget socialt kollektivistisk og
praktisk-utilitarisk i hele hans Synsmaade. Men
efterhaanden kom B. — under Paavirkning dels af sit
eget Studium af fremragende Personligheder
som f. Eks. Lasalle, dels af moderne europæiske
Aandsretninger (Renan, Nietzsche, »Rembrandt
als Erzieher«) — mere og mere til at se
Personlighedens gennemførte Udarbejdelse og
frieste Udfoldelse som det, det særlig kommer
an paa, og i Overensstemmelse hermed ogsaa
til at se Kunsten under et friere, mere
ublandet æstetisk Synspunkt end tidligere. I
Modsætning til det demokratiske Fremskridtsparti
proklamerede han sig som »Aristokrat« og
bestred Fremskridtsbestræbelsernes Bet.; i senere
Forelæsninger hyldede han Parolen L’art pour
l’art i Modsætning til de første Forelæsningers
saa misforstaaede Løsen om at »sætte
Problemer under Debat«; i Modsætning til de første
Bd af »Hovedstrømninger« lægger de senere
Hovedvægten paa de enkelte Forfatteres
Individualiteter og opløser sig som »Den romantiske
Skole i Frankrig« næsten til en Række
Monografier. Under denne Udvikling kom B. flere
Gange i Sammenstød med tidligere
Meningsfæller; 1889, da han slog til Lyd for Nietzsche
— for Danmark som for Tyskland og hele
Europa —, udspandt der sig saaledes en for
Strømbrydningerne meget betegnende Strid mellem
B. og Prof. Høffding.
1890’ernes — og vel overhovedet B.’s —
Hovedværk var den store Bog om Shakespeare
(I—III, 1895—96), i hvilken han ved at leve sig
ind i Digterens Tids- og Livsforhold og
indtrængende at fordybe sig i Dramaerne er naaet
til en Belysning af Shakespeare’s Personlighed
og Digtning og gennem dette store Eksempel
til en Forstaaelse af Kunstfrembringelsen
overhovedet, som, om end næppe uanfægtelig,
havde meget genialt og frugtbart i sig.
Efterhaanden som dette Storværk i tyske og eng.
Oversættelser trængte igennem til den europæiske
Almenhed, fastsloges den Stilling som europ.
Kritiker, europ. Aand, som B. efterhaanden
havde skabt sig ved sine oversatte Værker og ved
publicistisk Virksomhed først i tyske, siden
ogsaa i fr., eng. o. m. a. Landes Blade og
Tidsskrifter. Hans Navn og Bet. naaede fra Norden
og Tyskland over den slaviske Verden, over
Frankrig og Italien og den eng.-amer. Verden;
ved talrige Rejser og en vidtløftig
Brevveksling knyttede og vedligeholdt han personlige
Forbindelser rundt om i Landene, under stor
Tilslutning holdt han Foredrag i de fleste
europæiske Storstæder og er paa forsk. Maade
blevet hædret og udmærket. I Danmark
vedblev han vel at staa i Modsætning til det store
Flertals Anskuelser, men fik mere og mere den
oplyste Intelligens paa sin Side, og selv kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
