Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bramsejl (Søv.), et Raasejl, der er underslaaet paa Bramraaen og sættes mellem denne og Mærseraaen - Bramsen, Alfred, dansk Tandlæge og Forfatter, (1851- ) - Bramsen, Henry, dansk Violoncellist, (1875- ) - Bramsen, Ludvig Ernst, dansk Socialpolitiker og Forsikringsmand, (1847- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bramsejlskuling er den Vindstyrke,
som tillader et Skib at føre B. ved bidevind
Sejlads, og som efter den internationale
Beaufort’s Vindskala betegnes ved Tallet 3.
H. E.
Bramsen, Alfred, dansk Tandlæge og
Forfatter, f. 4. Oktbr 1851 i Kbhvn, blev Student
1868 og tog Aaret efter dansk Tandlægeeksamen,
studerede derefter Medicin og Tandlægekunst
ved Missouri Dental- og St Louis Medical
College i Amerika (Dr. chir. dent. 1871).
Praktiserede i Kbhvn fra 1872. Under en Sygdom
paabegyndte han, paavirket af J. P. Pavlov og
H. Fletcher, at studere Ernæringsfysiologi og
begyndte snart at udsende Skr dette Fag ang.
B. har i det hele udfoldet en meget betydelig
Virksomhed som populær-hygiejnisk Forfatter
(»Vore Børns Tænder« [1887]; »Tændernes
Bevaring« [1890]; »Vegetarismen« [1903];
»Kunsten at blive gammel« [1904]; »Kunsten at spise«
[1906]; »Det ny Menneske« [1906]; »Livets
Manna« [1907]. Betydeligst er »Angst og Sygdom«,
»Alkoholtrang« [1910] og »Den virkelige Fare«
[Kræft] [1911]. Hertil slutter sig »Børneflokkens
Begrænsning« [1912]). B. er tillige kendt som
Samler af nyere dansk Malerkunst og har
skrevet en Del om Kunst: »Kunst og Dilettantisme«
(1897); »Racen, Kulturen, Kunsten« i »Ord och
Bild« (1901). Han ejer en betydelig Samling af
Maleren Vilh. Hammershøi’s Arbejder, der
delvis vil blive udstillet i Statens Samling for
Kunst. Om nævnte Kunstner har B. skrevet
»Vilh. Hammershøi’s Arbejder« (1900) og en
Monografi i »Zeitschrift f. bild. Kunst« (1905).
J. S. J.
Bramsen, Henry, dansk Violoncellist,
foreg.’s Søn, f. i Kbhvn 3. Oktbr 1875, Elev af
Jul. Klengel i Leipzig, gav 1894 sin første
Koncert, og har senere koncerteret og gjort Lykke
baade hjemme og i Udlandet, bl. a. i Kria og
Sthlm, Berlin, Wien, London, Petrograd og i
Amerika. 1897 udnævntes han til kgl.
Kammermusikus, 1903 ægtede han den norske
Sangerinde Marta Sandal.
S. L.
Bramsen, Ludvig Ernst, dansk
Socialpolitiker og Forsikringsmand, f. 9. Septbr 1847
i Kbhvn som Søn af den i den danske
Forsikringsverden kendte Luis Ernst B.
(1819—86), Stifteren af »Nye danske
Brandforsikringsselskab«, d. 20. Juni 1914 smst. B. blev
Student 1865 og ansattes s. A. ved ovenn.
Brandforsikringsselskab, hvis Direktør han blev efter
Faderens Død. I denne Egenskab har B.
betydelig udvidet Selskabets Virksomhed og kunde
1914 som Direktør fejre Selskabets 50-aarige
Bestaaen. Paa mangfoldige Maader har B. tillige
virket til Fremme af Forsikringsvæsenet i
Danmark. Saaledes blev B. 1886 Redaktør af
Tidsskriftet »Fra Forsikringsverdenen«, 1889
Formand i »Forsikringsforeningen«. Allerede tidlig
havde B. interesseret sig for politiske og sociale
Spørgsmaal, men traadte dog først i Midten af
1880’erne, da de tyske Arbejderforsikringslove
havde henvendt Opmærksomheden paa det
sociale Spørgsmaal, frem som
nationaløkonomisk Forf. 1884 udgav B. »Arbejderes
Forsikring mod Ulykkestilfælde«, 1885 »Et
Alvorsord til Arbejderne«, 1889 et større Værk
»Englands og Tysklands Lovgivning for Arbejdere i
Industri og Haandværk«, der, prisbelønnet med
Univ.’s Guldmedaille, blev trykt paa
Indenrigsministeriets Foranstaltning. Som Forf. har B.
Betydning ved at have samlet
og tilrettelagt et stort
Stof til Oplysning om de
sociale Bevægelser i fremmede
Lande; men han har tillige
leveret værdifulde Bidrag
til Løsningen af en Række
sociale og økonomiske Spørgsmaal.
Her skal kun nævnes
hans Forslag til en
Statsforsørgelsesanstalt for ubemidlede Gamle og
Arbejdsudygtige og det paa Industrimødet 1892
fremsatte Forslag om Arbejdsretter og
Enighedskamre. Men desuden har B. paa mange
Maader grebet ind i den danske Socialpolitik.
1890 var B. sammen med Tietgen og Topsøe
Danmarks Delegerede ved den store
internationale Arbejderkongres, som Kejser Vilhelm II
kort efter sin Tronbestigelse lod afholde i
Berlin, og hvor alle Deltagerne forpligtede sig til
af al Evne at virke for at faa Kongressens
Beslutninger virkeliggjorte i deres Hjemland,
hvilket fik Bet., da B. senere blev
Indenrigsminister. Nævnes skal det ogsaa, at B. blev
Medlem af det Fællesudvalg til Afgørelse af
Arbejdsstridigheder, som nedsattes 1898, og som
under den store Lockout 1899 udfoldede forsk.
Bestræbelser for at stifte Forlig. Ganske
naturligt bragte B.’s Interesse for sociale
Spørgsmaal ham ind paa den politiske Bane, og 1892
valgtes han til Medlem af Folketinget, hvor
han repræsenterede Aalborg Amts 2. Valgkreds
20. Apr. 1892—5. Apr. 1898. Som
Folketingsmand fik han rig Anvendelse for sin store
Kundskabsmængde og sit betydelige Initiativ.
Saaledes indbragte han Forslag om
Arbejdsretter og Enighedskamre, som vedtoges i
Folketinget, men standsedes i Landstinget, og
Udviklingen er senere gaaet andre Veje ved at
bygge paa direkte Forhandlinger mellem
Arbejdsgivernes og Arbejdernes Organisationer.
Men navnlig fortjener at nævnes den store
Andel, som B. havde i Ulykkesforsikringsloven
af 7. Jan. 1898, for hvis Gennemførelse han
arbejdede med stædig Energi, og hvis Tanker
væsentlig er hans. B. var selvskrevet Medlem
af Arbejderforsikringsraadet, hvis Oprettelse
var forudsat i Loven af 1898, og som skulde
føre denne ud i Livet, og han kom saaledes til
at deltage i det første, for Lovens praktiske
Udførelse grundlæggende Arbejde. Endvidere
udarbejdede og fremlagde han i Folketinget et
privat Lovforslag om Landarbejderes
Ulykkesforsikring. 1899 indtraadte B. som
 |
| L. E. Bramsen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
