Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Braila, Brahilov, By i Rumænien, Landskab Vallakiet - Brailas, Peter Armeni, gr. Filosof og Diplomat, (1812-1884) - Braile ell. Brile, en stor Ketser, der benyttes til Østersfiskeri og det saakaldte B.- ell. Læifiskeri - Braille, Louis (1809-52), fransk Blindelærer og Opfinder af det brailleske Punktsystem for Blinde ell. Punktskriften - railleskrift, d. s. s. Punktskrift, se Blindeundervisning. - Braine-l'Alleud, By i den belg. Prov. Brabant, Arrond. Nivelles - Braine-le-Comte, Brennia Comitis, By i den belg. Prov. Hainaut - Brainerd, By i U. S. A., Stat Minnesota - Braintree, By i Sydengland, Grevskab Essex - Braintree , By i U. S. A., Stat Massachusetts - Braise (fr.) er en Slags Stegning ell. Kogning i Damp - Braith, Anton, tysk Maler, (1836-1905) - Brak er i Landbruget Betegnelsen for - 1) den Behandling, man giver en Mark (at brakke); - 2) det Areal, der er Genstand for Brakbehandling (Brakmark, Brakskifte, Brakager ell. blot B.); - 3) den Tilstand, hvori det Paagældende Areal henligger (at ligge b.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Genstand for Russernes Angreb i Krigene med
Tyrkerne i 18. Aarh., ligger nu i Ruiner.
(H. W.). H. P. S.
Brailas [↱vra^ilas], Peter Armeni, gr.
Filosof og Diplomat, f. 1812 paa Korfu, d. 1884
i London, studerede Filosofi i Italien og
Frankrig og skrev bl. a. »Urideernes Oprindelse«
og »Gud og Sjælen«. 1850 blev han
Generalsekretær for de ioniske Øers Senat og var efter
Øernes Indlemmelse Marts—Oktbr 1865 græsk
Udenrigsminister og senere Sendemand i London
1867—73, Petrograd 1874—80, Paris 1880—82 og
paa ny i London.
E. E.
Braile ell. Brile, forekommer vel endnu,
men kun meget sjældent. Den bestaar af en
stor Ketser, der benyttes til Østersfiskeri og
det saakaldte B.- ell. Læifiskeri, der tidligere
foregik i ret stor Udstrækning om Vinteren
paa Isen i visse jyske Fjorde, f. Eks.
Ringkjøbing Fjord. Brailen bestaar af en 2,5—3 m
lang Pose, som er fastgjort til en stor Bøjle,
hvis Bundstykke er henved 2 m i Længde
og 5 cm i Bredde. Stangen, til hvilken
Brailen er befæstet, maa være mindst 2 m
længere end Vandets Dybde. B.-Fiskeriet
udføres ved, at der hugges en stor T-formet
Vaage i Isen, og et Par m fra Enden af denne
et Hul, »Plumphullet« kaldet. B. fires gennem
Vaagen ned til Bunden og langs denne i
Vaagens Retning samtidig med, at der ved Hjælp
af en Kølle stødes ell. pulses gennem
Plumphullet, hvorved Fisken (Flynderen) jages i B.
F. D.
Braille [brɑ.j], Louis (1809—52), fransk
Blindelærer og Opfinder af det, efter ham
opkaldte, brailleske Punktsystem for Blinde ell.
Punktskriften (se Blindeundervisning).
I en Alder af 3 Aar mistede han Synet og blev
derfor nogle Aar senere optaget som Elev paa
Blindeinstituttet i Paris, hvor han, p. Gr. a.
sin fremragende Dygtighed, siden forblev som
Lærer. Sin Opfindelse offentliggjorde han 1829,
og fra den Tid benyttedes den af hans
Kammerater og Elever; men først 1852 blev
Punktskriften officielt indført paa Instituttet i Paris,
til Brug ved Trykning af Skolebøger. B.’s
Opfindelse har haft indgribende Bet. m. H. t.
Blindeundervisningens Udvikling i det hele; alle
ældre Metoder har efterhaanden maattet vige
Pladsen for Punktskriften, og de nyere
Systemer er til Dels kun Varianter af B.’s
Opfindelse.
F. B.
Brailleskrift [brɑ.j-], d. s. s. Punktskrift, se
Blindeundervisning.
Braine-l’Alleud [↱bræn-l-a↱lø], By i den
belg. Prov. Brabant, Arrond. Nivelles, har
(1913) 9752 Indb. og Industri i Bomuld, Klæde
og Glas.
G. Ht.
Braine-le-Comte [↱bræn-lö-↱kǡ.t], Brennia
Comitis, By i den belg. Prov. Hainaut, Arrond.
Soignies, vigtigt Jernbaneknudepunkt, har (1913)
9539 Indb., betydelige Stenbrud, Bryggerier og
Handel med Agerbrugsprodukter. B. har en
Kirke fra 13. Aarh.
G. Ht.
Brainerd [↱breinəd], By i U. S. A., Stat
Minnesota, ligger 170 km NV. f. Minneapolis
paa begge Sider af Mississippi og ved Northern
Pacificbanen. (1910) 8526 Indb. B. driver
Træhandel og Træindustri.
H. P. S.
Braintree [↱breintri.], By i Sydengland,
Grevskab Essex, 55 km NØ. f. London med got.
Kirke, Silke- og Bomuldsmanufaktur og (1911)
6168 Indb. B. er vokset sammen med den N. f.
liggende Landsby Boching. Biskopperne af
London havde tidligere et Slot i B.
G. Ht.
Braintree [↱breintri.], By i U. S. A., Stat
Massachusetts, ligger 16 km S. f. Boston. (1910)
8066 Indb. B. er Sæde for Thayer Academy og
driver forskelligartet Industri.
H. P. S.
Braise [↱bræ.z] (fr.) er en Slags Stegning
ell. Kogning i Damp. Kødet lægges ned i en
forholdsvis lille Gryde med fuldstændig tæt
sluttende Laag, og lidt Vand hældes paa, hvorefter
Gryden enten sættes ind i en varm Ovn, ell.
stilles over svag Ild. I sidste Tilfælde lægges
der Gløder oven paa Grydelaaget.
R. H.
Braith [bra^it], Anton, tysk Maler, f. 1836
i Württemberg, d. 1905 smst., blev uddannet
dels i Stuttgart, dels og særlig i München. B.’s
Arbejder, Landskaber med Staffage af Husdyr,
særlig Faar og Geder, udmærker sig ved
betydelig tekn. Færdighed og indtrængende
Karakteristik af Dyreformerne. Bekendte
Arbejder: »En Drift Okser« (1870, Hamburgs
Kunsthalle), »Kalve paa Engen« (1886, Berlins
Nationalgaleri) m. fl.
A. Hk.
Brak er i Landbruget Betegnelsen for 1)
den Behandling, man med nogle Aars
Mellemrum, sædvanlig een Gang i hver Rotation,
giver en Mark (at brakke); 2) det Areal, der
er Genstand for Brakbehandling (Brakmark,
Brakskifte, Brakager ell. blot B.); endelig 3)
den Tilstand, hvori det paagældende Areal
henligger (at ligge b.). Ordet stammer fra Tysk
og bet. opr. at opbryde ældre, græsbunden Jord.
— Formaalet med Brakbehandlingen er
flersidigt, idet man herved tilsigter 1) at faa
Jorden godt tilberedt til Saaning af den
paafølgende Afgrøde, 2) at rense Jorden for Ukrud,
3) at bringe Jorden i en for Plantevæksten
gunstigere fys. Tilstand, end den korte og travle
Foraarstid tilsteder, 4) at frigøre en Del
bunden Plantenæring samt 5) at faa Lejlighed til
at faa forsk. Grundforbedringsarbejder udførte.
Fremgangsmaaden er temmelig
vekslende, idet Brakbehandling gives i meget forsk.
Omfang, ligesom ogsaa Behandlingen maa
rettes noget efter Jordbundsforholdene, efter
Beskaffenheden af det tilstedeværende Ukrud m.
m. Den fuldkomneste Form er Helbrak
(Renbrak, Fuldbrak, sort B.), hvorunder Jorden
ligger ubevokset et helt Aar og pløjes — til
vekslende Dybde — indtil 10 Gange, hver
Pløjning, undtagen Opbrydning om Efteraaret, saa
vidt overkommeligt efterfulgt af Harvning med
paafølgende Tromling. I Løbet af Sommeren
udbringes Gødningen paa Brakmarken. En
billigere Fremgangsmaade er Halvbrak, der
bestaar i, at Græsjorden brydes op ved Skt
Hansdags Tid efter at være afgræsset ell. slaaet
een Gang og behandles da i 2—3 Maaneder.
En anden Form for Halvbrak er »benyttet B.«,
hvorved der i Brakmarken tages en
hurtigvoksende Afgrøde, der enten saas saa tidlig
(f. Eks. Staldfoder), at Jorden efter dens
Fjernelse kan faa nogen Bearbejdning, ell. saa sent
(f. Eks. Turnips), at der forud kan finde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
