Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Tyge (Tycho), dansk Astronom, (1546-1601)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidligere, Vinteren 1568—69. I denne By, med
sin centrale Beliggenhed mellem Tyskland og
Frankrig og ikke langt fra Italien, haabede
han at finde den videnskabelige Omgang, han
savnede i sit Fædreland. Han bestemte sig til
at bosætte sig her. Gennem Schweiz, over
Augsburg og Regensburg for at bivaane Kejser
Rudolf II’s Kroning, hastede han hjem for at
hente sin Familie og drage tilbage til Basel.
Til alt Held havde Danmark dengang en
Konge, Frederik II, som laante villig Øre til de
Forestillinger, Landgreven af Hessen gjorde for
at udvirke, at der kunde aabnes B. Virkefelt
hjemme, saa at han ikke skulde være nødt til
at ekspatriere. Kongen tilbød B. et af sine
Slotte, som han kunde indrette efter sin
Bekvemmelighed, men B. afslog dette Tilbud af
Frygt for at blive for meget forstyrret i sine
Studier; derimod modtog han Øen Hveen, hvor
han kunde vente at finde den nødvendige Ro, og
en aarlig Løn af 500 gode gl. Daler (omtr. 2000
Kr). 22. Febr 1576 aflagde B. sit første Besøg
(saavidt vides) paa Hveen og tog samme Aften
sin første Observation, Konjunktion af Mars og
Maanen. Grundstenen til det Hus, han agtede
at opføre midt paa Øen, blev lagt 6. Aug. 1576
af den fr. Gesandt, Carl Danzæus, og Bygningen
skred saa rask frem, at B. allerede 14. Decbr
s. A. kunde anstille sin første Observation af
Solen, som han stadig observerede i mere end
20 Aar; men Huset synes ikke at have været
fuldt færdigt før 1580. Denne efter sin Tid
storartede Bygning fik Navn efter Astronomiens
Muse og kaldtes derfor Uraniburgum ell.
Uranienborg (s. d.).
Efter som B.’s Planer for at samle
Observationer udvidedes, og fl. og fl. unge Folk
ønskede at assistere ham, følte han mere og mere
Savnet af fl. Instrumenter og fl.
Observationsrum, hvor de forsk. Iagttagere kunde placeres
uden at forstyrre hverandre. Han byggede
derfor 1584 S. f. Uranienborg et nyt Observatorium,
Stjerneborg (Stellæburgum).
Alle disse Bygninger og Instrumenter vakte
Samtidens udelte Beundring, og de blev tagne
i Øjesyn af alle, som besøgte Hveen, hvad
enten de var fyrstelige Personer (Jakob VI af
Skotland 20. Marts 1590, Christian IV 3. Juli
1592) ell. videnskabelig interesserede, der
rejste til Norden i den specielle Hensigt at aflægge
et Besøg paa Hveen for at lære at kende de
mange mærkelige Instrumenter og de
industrielle Anlæg (Bogtrykkeri og Papirmølle), som
her var samlede, de mange aandrige
Indskrifter, som overalt mødte Øjet, og ikke mindst
den Mand, der var Sjælen i det hele. Hele
Verden kendte B. og hans Ø, og den
videnskabelige Virksomhed, som der øvedes. Alt,
hvad Datiden ejede af Aand, satte hinanden
Stævne paa den lille Ø i Øresund i de 21 Aar,
B. herskede her som en »Konge blandt
Astronomerne«.
Men alle disse Bygninger, alle disse Anlæg,
alle disse Instrumenter kostede mange Penge,
og store var ogsaa de Indkomster, B.’s
Velynder, Frederik II, havde forlenet ham med.
Foruden Øen Hveen med alle dens Herligheder
havde B. Indtægterne af Nordfjord i Norge,
Kullen i Skaane og Hellig tre Kongers Kapel i
Roskilde Domkirke. Men da Kongen døde 1588,
begyndte Tilværelsen i Danmark at blive
mindre behagelig for B. Den indsatte Regering
under Kongens (Christian IV’s) Mindreaarighed var
vistnok i de første Aar B. gunstig; men da
Klagerne over hans Hensynsløshed og Urimelighed
mod sine Underordnede blev mere og mere
højlydte, og de ved nærmere Undersøgelse viste sig
ikke at være ugrundede, og tillige hans
Efterladenhed i Opfyldelsen af Pligter, som
paahvilede ham ved de Len, hvis Indtægter han
nød, gentagne Gange gav Anledning til skarpe
Paamindelser, begyndte Regeringen, efter
Kongens Kroning 1596, at fratage ham det ene Len
efter det andet, saa at han 1597 kun havde
Hveen tilbage — den havde han faaet paa
Livstid —, og han maatte sælge sin Del af
Fædrenegaarden Knudstrup til Broderen, Steen B., for
at dække noget af sin Gæld. Foraaret 1597
forlod han Hveen efter at have indsat en Foged
til at have Opsyn med, hvad han ikke tog med
sig, og bosatte sig i sin Gaard i Kbhvn; men da
han ikke fik Tilladelse til at anstille sine
astronomiske Observationer paa det Stykke af
Volden, han 1589 havde faaet til Laans til dette
Øjemed, og det blev ham forbudt at anstille
kem. Forsøg i sin Gaard i Farvergade, lagde
han Danmark bag sig og rejste med sin
Familie, Instrumenter, Manuskripter og
Medhjælpere til Rostock. Herfra skrev han et
underdanigt Brev direkte til Kongen, hvorpaa han
langt om længe fik et koldt og afvisende Svar.
Efter Modtagelsen af dette »Kongebrev« skrev
B. sit Elegia ad Daniam, hvori han tager
Afsked med Danmark. Han havde da taget Bolig
paa Rantzau’s Ejendom, Wandsbeck, uden for
Hamburg, hvor han forfattede en Beskrivelse af
sine Instrumenter (Astronomiæ instauratæ
mechanica, Opera omnia V), som han dedicerede
til Kejser Rudolf II, og udarbejdede en
haandskrevet Fortegnelse over de af ham bestemte
Fiksstjerner, to Arbejder, som viste hans
fremragende Evner og store Flid. Da fl. Forsøg paa
at ombestemme Christian IV til at kalde B.
hjem igen var uden Held, modtog han Rudolf
II’s Tilbud, at komme til Prag. Efteraaret 1598
forlod B. Wandsbeck, drog over Wittenberg,
hvor han tilbragte Vinteren 1598—99. og rejste
Foraaret 1599 til Prag. Her blev han meget
gæstfrit modtaget af Kejseren, der gav ham
Slottet Benátky til Bolig; men da B. ikke
trivedes der, købte Kejseren et Hus til ham i
Prag, hvor han døde i en Alder af 54 Aar, »et
kort Liv, hvis man sammenligner det med den
Alder, mange opnaar — et langt Liv, dersom
man udmaaler det med, hvad han i det har
udrettet«. Hans Lig er bisat i Teynkirken i Prag.
Enken døde allerede 1604, og ingen af hans 6
Børn fik Hjem i Danmark.
B.’s vigtigste Publikationer er, foruden den
allerede nævnte i Wandsbeck udgivne
Astronomiæ instauratæ mechanica, hans Astronomiæ
instauratæ progymnasmata, hvoraf 2. Del blev
trykt paa Uranienborg 1588, medens 1. Del ikke
udkom før efter hans Død, 1602 (Opera omnia
II—IV). I disse Værker er det, at han har
nedlagt Resultaterne af sine astron. Studier, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
