Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Braham, John, (1774-1856), eng. Operasanger (Tenorist) - Brahe, Biflod til Weichsels venstre Bred i Vestpreussen - Brahe er Navnet paa en af Danmarks berømmeligste Adelsætter - Brahe, sv. adelig Slægt, som stammer fra Danmark - 1) Per B., den ældre (1520-90) - 2) Erik B., sv. Rigsraad (1552-1614)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Oberon«. B. komponerede ofte selvstændig
Musik ell. indlagde andre, populære Sangstykker
i sine Operapartier for at brillere med sine
Stemmemidler. Sin store Formue tabte han ved
forsk. Teaterforetagender.
S. L.
Brahe [↱brahə], Biflod til Weichsels venstre
Bred i Vestpreussen, kommer fra Søen
Grossschwessin paa den pommerske Grænse, c. 15
lem Ø. f. Rummelsburg, løber gennem fl. Søer i
sydøstlig Retning, optager i venstre Bred
Chotzen, i højre Kamionka og Zempolna, og
udmunder efter et Løb paa 195 km, af hvilke
14 km er sejlbare, i Weichsel, lidt ndf.
Bromberg. Ved Bromberg-Kanalen staar B. i
Forbindelse med Netze og derved med Oder.
G. Ht.
Brahe er Navnet paa en af Danmarks
berømmeligste Adelsætter, der med Sikkerhed kan
føres tilbage til Slutn. af 14. Aarh. Den førte
en Sølv-Pæl i sort Felt, paa Hjelmen en
opstaaende Paafuglefjer mellem to sorte Vesselhorn,
hvert belagt med en Sølvbjelke og besat med
3 Paafuglefjer. Den hørte opr. hjemme i
Halland og Skaane og kom først under Kong
Frederik I til Øerne. Slægtebøgerne begynder med
Verner B. og hans Søn, Niels B. til
Gyllebo; men først dennes Sønnesønssønner,
Thorkild B. til Rendenæs og Mygdal og Axel B.
til Vidtsköfle findes som Medunderskrivere paa
betydningsfulde Statsakter under Dronning
Margrete. Fra den førstnævntes ældste Datter,
Johanne’s første Ægteskab med Magnus
Laurentsson (Plata) til Finnesta i Sverige stammer de
sv. B., idet Børnene tog Navn efter Moderen.
Axel B.’s Sønnekone Berete Thott
Bondesdatter forsvarede 1487 sin Gaard
Vidtsköfle tappert mod Kong Karl Knutson’s Hær,
som hun sluttelig drev paa Flugt ved Hjælp af
et Kartovestykke. Hun var Farmoder til de to
Brødre, Tyge B. til Tostrup, som sluttede sig
til Kong Frederik I og 7. Septbr 1523 faldt for
Malmö, medens hans Søskendebarn, Niels B.
til Vandås (s. d.) holdt med Christian II, og
Axel B. (s. d.), hvis Slægt blev i Skaane,
indtil den med Otte B. (1582—1642) kom til
Nørrejylland, hvor denne yngre Linie uddøde
1666 med hans Søn Manderup B. til
Torbenfeld og Sæbygaard. Dennes Enke,
Birgitte Trolle Nielsdatter, udnævntes 2. Febr 1672
til Friherreinde af Brahe-Trolleborg, som efter
hendes Død (1687) tilfaldt hendes
Brodersønner, Frederik Trolle (d. 1700) og Niels Trolle
(d. 1722), hvorpaa det faldt til Kongen, som
1722 forlenede Dronning Anna Sofie’s ældste
Broder, Grev Christian Ditlev Reventlow,
dermed. Tyge B.’s Søn, Jørgen B. til Tostrup og
Elved, var Hofsinde hos Kong Christian III,
havde forsk. Forleninger paa Øerne og
kæmpede hæderlig til Søs under Syvaarskrigen, men
omkom 1565 under et Forsøg paa at redde
Frederik II, der var faldet i Vandet ved
Højbro. Hans Hustru, Inger Oxe Johansdatter,
var Overhofmesterinde hos Dronning Sofie og
efterlod sig ved sin Død 1592 en meget
betydelig rede Formue. Jørgen B.’s yngre Broder,
Rigsraaden Otte B. til Knudstrup (1518—71),
Stamfader til de fynske B., var Fader til
Tyge B. (s. d.), Rigsraaderne Steen B. til
Knudstrup, Bregentved, Næsbyholm, Hvedholm
m. m. (s. d.) og Axel B. til Elved og
Orebygaard (1550—1610), Jørgen B. til Tostrup
(1554—1601), hvis eneste Søn, Tønne B. til Tostrup
og Gundestrup, faldt 1611 for Kalmar, Knud
B. (1555—1615) til Tostrup og Engelholm, som
han forsynede med den smukke, endnu
bevarede, Hovedbygning, og Sofie B. (s. d.).
Medens Axel B.’s Afkom uddøde med hans
Sønnesøn, Axel B. til Eskebjerg, fortsattes Steen
B.’s Slægt paa Hvedholm endnu et Aarh. fra
Fader til Søn: Jørgen B. (s. d.), Etatsraad
Preben B. (1627—1718), som underskrev
Suverænitetsakten, Henrik B. (d. 1725), hvis to
Sønner døde ugifte. Den ældste, Jørgen B.,
omkom 1736 ved en Jagt paa Lindholm ved
Gaunø, og den yngste, Preben B., som døde
17. Aug. 1786, var Slægtens sidste Mand. 1751
havde han i Forening med sin ældste Søster
Susanne oprettet Hvedholm til et Stamhus, der
efter hans Død gik over til hans Morbroders
Sønnesøn, Axel Frederik Bille, som ved Patent
af 12. Jan. 1787 fik Tilladelse til at føre de B.’s
Navn og Vaaben i Forbindelse med sit eget.
H.-L.
Brahe, sv. adelig Slægt, som stammer fra
Danmark. Den sv. Stamfader var Magnus
Laurensson, der 1444 var Ridder og
Rigsraad. Han var gift med Johanne Thorkildsdotter
(Bragde), en Broderdatter af den danske
Rigsraad, Axel B. til Vidtsköfle. Han Søn, Peder
Magnusson, d. omkr. 1480, antog Navnet B.
efter sin Mødreneslægt og arvede det i
Södermanland liggende Gods Tärna, som saaledes
blev Brahe-Slægtens Stamgods. Af Slægtens
Medlemmer skal nævnes:
1) Per B., den ældre (1520—90), Søn af den
i det stockholmske Blodbad omkomne Joakim
B. (som var gift med Gustaf Vasa’s Søster), og
Sønnesøn af Peder Magnusson B., blev som
Barn tillige med sin Moder bortført i dansk
Fangenskab og fulgte hende ogsaa, da hun
senere forlod Riget. Han hjemkaldtes 1537 af
Gustaf I, udnævntes 1539 til Statholder paa
Sthlm’s Slot og 1544 til Rigsraad. Allerede 1546
nævntes han som Ridder. 1561 ophøjedes B. i
Grevestanden. 1562 sendtes han i en Mission til
Skotland og 1564 til Polen, ligesom han paa en
overordnet Post deltog i Krigen mod
Danskerne. Under Erik XIV’s Sindssygdom varetog B.
tillige med Sten Eriksson Lejonhufvud Rigets
Styrelse; men ved Hertugernes Rejsning mod
Kongen sluttede han sig til sidst til disse og
blev 1569 udnævnt til Rigsdrost. Med Hertug
Karl laa han i Arvetvist, og Kong Johan’s
Yndest mistede han ligesom mange andre
Raadsherrer 1588, da han beskyldtes for at arbejde
paa Genopbyggeisen af Kalmarunionens
Stormandsvælde. B. har forfattet et Skrift om
Gustaf Vasa (en Del heraf udg. af O. Ahnfelt
1896—97) og har desuden efterladt et for Tidens
Kulturforhold interessant Arbejde »Oeconomia
ell. Hussholde-book för ungt adelsfolk«,
forfattet 1585, men først trykt 1677.
2) Erik B., ovenn.’s Søn, sv. Rigsraad
(1552—1614), blev 1575 Hofmarskal hos Prins
Sigismund og 1587 hans Overhofmester. S. A.
sendtes han til Polen for at udvirke Sigismund’s
Valg til polsk Konge, hvilket lykkedes, og kort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
