Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bradspil (Søv.), et Spil med vandret liggende Aksel, som anvendes til at lette Ankeret med, ved Forhaling - Bradt, - 1) Johan Gottfred, dansk Arkitekt og Kobberstikker, (1741-1770) - 2) Frederik Ludvig, dansk Kobberstikker, (1747-1829) - Bradykardi, langsom Hjerteaktion, det modsatte af Tachykardi. - Bradylali (gr.), Langsomhed i Talen som Følge af hemmet Artikulation - Bradypepsi (gr.), langsom, vanskelig Fordøjelse, se Dyspepsi. - Bradypoda, Bradypodidæ, Bradypus, se Dovendyr. - Braekeleer, Ferdinand de, belgisk Maler, (1792-1883) - Braem, en fra Holland stammende Slægt - Braga, By i Portugal, Prov. Entre-Douro-e-Minho
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bradspil (Søv.), et Spil med vandret
liggende Aksel, som anvendes til at lette Ankeret
med, ved Forhaling og andre lgn. Arbejder,
hvortil der behøves en stor Kraft. B. bestaar
af to svære, lodretstaaende Støtter med Lejer
til Spilstammen. Bevægelsen af Spillet udføres
enten ved Hjælp af Haandspader ell.
Spilbomme, der anbringes i Huller i Spilstammen,
ell. ogsaa ved Hjælp af en Art Pumpestænger,
der bevæges paa lgn. Maade som
Pumpestængerne paa en Sprøjte. For at forhindre Spillet
i at dreje sig tilbage under Paavirkning af
Byrden, findes der uden om Spilstammen en
Palkrans, i hvilken en Pal anbragt paa en
Støtte, Palstøtten, foran Spillet griber ind,
saaledes at Spillet kun kan dreje sig i den ønskede
Retning. B. anvendes nutildags nærmest i
mindre Skibe, særligt i Sejlskibe, hvor der ikke
findes Dampspil.
H. P. C.
Bradt, 1) Johan Gottfred, dansk
Arkitekt og Kobberstikker, f. 1741 i Kbhvn, d. i
Paris 1770. Elev af Kunstakademiet i Kbhvn, fik
dets store Guldmedaille 1764, og 1769
Rejsestipendium til Paris. Han har stukket en Række
Blade efter »Festdekorationer«, udførte af
Wiedewelt, og ligeledes efter dennes Skulpturer
i Fredensborg Slotspark 37 Blade (Monumenta
Fredensburgica, 1769).
2) Frederik Ludvig, foreg.’s Broder,
dansk Kobberstikker, f. 1747 i Kbhvn, d. i
Førslev 1829, er kendt ved en Række raderede
Illustrationer til Holberg’s »Den Stundesløse«, samt
nogle Stik efter holl. Landskabsmalere og efter
J. Juel’s Portrætter. 1766 fik han, der var Elev
af Akademiet i Kbhvn, den store Guldmedaille
i Bygningsskolen og var nogle Aar udenlands,
hvor han stak Vignetter til C. Bonnet’s Œuvres
d’histoire naturelle et de Philosophie (1779);
1786 blev han Medlem af Kunstakademiet, som
han 1789 forelagde »Et Forsøg til en ny
Søjleordens Opfindelse«, hvorom ellers intet
yderligere vides.
A. R.
Bradykardi, langsom Hjerteaktion, det
modsatte af Tachykardi.
Bradylali (gr.), Langsomhed i Talen som
Følge af hemmet Artikulation i Modsætning til
Bradyfrasi, den af træg Tankegang
betingede Langsomhed i Talen; begge er
Symptomer paa visse Hjerneaffektioner.
(A. F.). H. I. B.
Bradypepsi (gr.), langsom, vanskelig
Fordøjelse, se Dyspepsi.
Bradypoda, Bradypodidæ, Bradypus, se
Dovendyr.
Braekeleer [↱bra.kə£e.r], Ferdinand de,
belgisk Maler, f. 1792 i Antwerpen, d. 1883 smst.,
kom efter Læreaarene under Ph. J. Bree paa
Akademiet i Antwerpen til Rom. Hjemkommet
1823 rystede han efterhaanden den David’ske
Klassicisme, som hidtil havde taget ham
fangen, af sig og gik snart fra Historiemaleriet
over til Genrestykket. B. var i Belgien en af
de første, der ret fæstede Blikket paa
Folkelivet; hans Genrebilleder skildrer med kærlig
Omhu og malerisk Forstaaelse Familielivets
Faser; baade i Emnevalg og Kolorit søger han
at tage Traaden op efter de gamle
Flamlændere, og hans Kunst, der blev saa overordentlig
populær, hvad de høje Priser vidner om
(saaledes 130000 frc. for »Huslig Trætte« [1841]),
blev Forbillede for en hel Skare dygtige
belgiske Genremalere. Til hans mest skattede
Arbejder hører: »Guldbryllup« (Museet i Bryssel),
»Jan Steen med sin Familie paa Isen«,
»Ægteskabelig Fred« og »Landsbyskolen«. Sønnen
Hendrik B. (1840—88) var Genre- og
Stillleben-Maler.
A. Hk.
Braem [hollandsk bra.m, dansk bra´m], en
fra Holland stammende Slægt, hvis ældste
Mand, Byfoged og Købmand i Hamburg
Gödert (Gothard) B. (d. c. 1625), var
Fader til Johan B. (1595—1646) og
Gödert (Gothard) B. (1601—55), der begge
kom til at spille en stor Rolle som
Handelsmænd i Danmark. Den ældste af Brødrene er
bl. a. kendt som Direktør for den ostindiske
Handel og for sin Virksomhed i Polaregnene.
Han, der nævnes som Nordens største
Handelsmand i de Tider, stod i Spidsen for
Hvalfangsten og nød store Begunstigelser af Christian
IV. Han døde barnløs. Den yngre Broder var
en Tid Toldforvalter i Helsingør. Han var
Fader til Borgmester i Helsingør Corfitz B.
(1639—88), hvis Efterslægt tæller fl. dygtige
Søofficerer, til Biskop i Aarhus Johan B.
(1648—1713), der oprettede en gejstlig Enkekasse for
Aarhus Stift, og hvis ugifte Søn, Kancelliraad
Gothard B. til Giessinggaard (1688—1733)
blev adlet 4. Apr. 1713, og til
Overkrigskommissær, Etatsraad Gothard B. til Lindholm
(1649—1702), kendt for sin Medvirkning ved
Oprettelsen af Frederik IV’s Landmilits.
Sidstnævntes Søn, Justitiarius i Højesteret, senere
Præsident i Kbhvn, Konferensraad
Christian B. til Nørtorp (1683—1752), hævdede med
stor Energi og Frimodighed Højesterets Stilling
over for den enevældige Konge. Han blev
optaget i Adelsstanden 6. Oktbr 1731 og var
Fader til Geheimeraad, Hvid Ridder Gothard
Albert B. til Baggesvogn (1710—88), der 1772
blev Præsident i Kbhvn, efter Sigende som
Belønning for at have opfordret Brandt til at
styrte Struensee, og til Kaptajn Johan B. til
Asmild Kloster og Skovsgaard (1711—90), med
hvem den adelige Linie af Slægten uddøde.
Kommandør Thorvald B. (1838—1915) var
Slægtens sidste Mand. (Litt.: S. Elvius og
H. R. Hiort-Lorenzen, »Danske
Patriciske Slægter« [Kbhvn 1891]; D. Pfeiff,
»Leichpr. über Goth. B.’s 1655« [Kbhvn]; S.
Hennings, »Bey Leichbegängn. des Hrn Joh.
B.’s« [Kbhvn 1646]).
P. B. G.
Braga [↱brăgə], By i Portugal, Prov.
Entre-Douro-e-Minho, ligger 50 km NØ. f. Porto, 180
m o. H. paa en Høj, der rager op over Destes
Dal. (1911) 30000 Indb., der lever af Handel
samt Tilvirkning af Hatte, Guld- og Sølvvarer,
Vaaben, Kurve, Klæde og Lærred. B. gør et
imponerende Indtryk med sine Mure og Taarne,
brede Gader, store Pladser, Promenader og
gammeldags, smukke Huse; af Bygninger
fremhæves den allerede paa Suevertiden grundlagte
gotiske Domkirke, der er rig paa Kunstskatte
og historiske Monumenter, fremdeles det
ærkebiskoppelige Palads og et stort Citadel.
Ærkebiskoppen af B. er Portugals Primas. B. har
desuden et Lyceum med Bibliotek og et stort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
