Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brade, William, Instrumentist (»Violist«) i Christian IV's Kapel - Bradford, - 1) Stad i Nordengland, i West-Riding, Yorkshire - 2) Forstad til Manchester - Bradford, By i U. S. A., Stat Pennsylvania - Bradford on Avon, By i Sydengland, Wiltshire - Brading, By paa den østl. Ende af den engelske Ø Wight - Bradlaugh, Charles, eng. Fritænker og Politiker, (1833-1891) - Bradley, Edward, eng. Forf. (1827-89)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Længden at slaa sig til Ro. I Danmark har
han med god Lønning været ansat 3 forsk.
Gange (1594—96, 1599—1606, 1620—22). I
Mellemtiden har han haft Tjeneste dels som
Stadsmusikant i Hamburg, dels hos Grev Ernst
af Schauenburg, fremdeles ved Hoffet i
Gottorp, endelig gentagne Gange hos Kurfyrsten i
Berlin, hvor han til Slutning (1619) nævnes som
Kapelmester. Af hans Kompositioner foreligger
en Samling af 46 Paduaner, Galliarder,
Allemander o. l. af Tidens yndede Dansemelodier
(Hamburg 1609), fremdeles »Neue Paduanen«
(Hamburg 1614) og »Neue lustige Volten,
Couranten« etc. (Frankfurt a. d. O. 1621). Endelig
er han repræsenteret i en Samling
Dansemelodier af forsk. Komponister (ved Chr.
Hildebrand), Hamburg 1609.
A. H.
Bradford [↱brädfəd], 1) Stad i Nordengland,
i West-Riding, Yorkshire (fra 1888 udgørende
et eget Grevskab), ved en Biflod til Aire, 14 km
V. f. Leeds, ved Midland, Great Northern o. fl.
Jernbaner, har (1911) 288505 Indb. (1801: 13300)
og er en vel bygget By med nette, mest af
Kvadersten byggede Huse og mange med Haver
omgivne Villaer, uagtet den fortrinsvis er en
Fabriksby. B. er Hovedsædet for Spinderi og
Væveri af Kamgarn, og der fabrikeres ogsaa
Klæde, Silke- og Bomuldsvarer, Fløjl og Plyds.
I Omegnen findes Kul- og Jerngruber, og B.
har betydelige Jernstøberier. Staden ejer selv
sine Vand-, Gas- og Elektricitetsværker,
Sporvej, underjordiske Jernbaner, Torvehaller,
Slagterhuse m. m. Der findes 7 Parker,
et Kunstmuseum, udmærkede Folkeskoler,
tekniske Skoler, et Independent-Seminarium,
flere Hospitaler, et Vajsenhus, et
Blindeinstitut og et Døvstummeinstitut. Byen styres
af en Lordmayor (siden 1907), 21 Oldermænd
og et Byraad paa 63 Medlemmer. Til
Parlamentet sender B. tre Medlemmer. Den gotiske Skt
Peterskirke (1485) var indtil 1815 Byens eneste;
men nu findes i B. over 50 Kirker. Af offentlige
Bygninger fremhæves for øvrigt Børsen,
Raadhuset, Musikhallen St George og Cartwright
Memorial Hall. — Allerede Romernes synes at
have drevet Jernminer ved B. Byen blev
ødelagt under Erobringen 1066. Uldindustrien
begyndte rimeligvis snart efter 1300 og afløstes
omkr 1700 af Kamgarnsindustrien. Under
Borgerkrigen holdt B. med Parlamentet og blev
1643 erobret af Jarlen af Newcastle.
2) Forstad til Manchester.
G. Ht.
Bradford [↱brädfəd], By i U. S. A., Stat
Pennsylvania, ligger 200 km NNØ. f. Pittsburg
i Nærheden af Statens Nordgrænse. (1910) 14544
Indb. B. har Petroleumskilder og kem.
Fabrikker.
H. P. S.
Bradford on Avon [↱brädfəd-ən-↱eivən ell.
↱ävən], By i Sydengland, Wiltshire, 8 km SØ.
f. Bath i Avon-Dalen og delt ved Floden i den
gl. og den sydlige, ny By, har (1911) 4501 Indb.,
Bryggeri og Stenbrud; tidligere var den en
Hovedplads for Fabrikation af fint Klæde og
Kashmir. Den gl. St Laurencekirke, opført i 8. Aarh.
og restaureret i 10. Aarh., er et af de faa
bevarede Eksempler paa sachsisk Arkitektur i
England.
G. Ht.
Brading [↱breidiŋ], By paa den østl. Ende
af den engelske Ø Wight, har (1911) 1563 Indb.
og en gl Kirke. 1880 udgravede man i B.
Resterne af en rom. Villa og fandt talrige antikke
Oldsager.
G. Ht.
Bradlaugh [↱bräd£å.], Charles, eng.
Fritænker og Politiker, f. 26. Septbr 1833, d. 30.
Jan. 1891, blev 1847 Skriver for en Kulhandler
i London. Han vaktes 1848 af det chartistiske
Røre og fik samtidig Tvivl om Kristendommens
Sandhed, skønt han tidligere havde været en
flittig Kirkegænger. 1850 optraadte han som
Taler paa radikale Folkemøder, skrev Digte til
Kossuth og Mazzini og udgav sit første
Flyveskrift mod den kristne Tro. B. lod sig derefter
hverve som Dragon, men frikøbte sig 1854 fra
Tjenesten, da han havde faaet en lille Arv, og
hengav sig til en fritænkersk Agitation med
Taler paa Arbejdermøder, offentlige
Diskussioner og Flyveskrifter, under Mærket
Ikonoklastes (ɔ: Billedstormer). 1858 tog han Del i
Forsvaret for S. Bernard, der var anklaget som
Medskyldig i Orsini’s Mordforsøg imod
Napoleon III, og optraadte nu ogsaa som Talsmand
for Republikken. 1866 var han Næstformand
for Reformleague’n og søgte 1868 forgæves Valg
til Underhuset. Han fortsatte sin
Forfattervirksomhed med Skr som: Heresy, its utility and
morality (1870), The Freetinkers textbook (1876)
og Fruits of philosophy (1877), der blev
anklaget for sit usømmelige Sprog. Mest bekendt
blev B. dog ved den Kamp, han i 6 Aar førte
med Underhuset for at hævde den fulde
Trosfrihed, omtr. ligesom Wilkes’ Kamp i 18. Aarh.
1880 blev han nemlig i Northampton valgt til
Underhuset, men vilde ikke aflægge den
foreskrevne Ed, kun afgive en Forsikring i Stedet.
Dette nægtedes ham, og da han saa tilbød at
aflægge Ed, afvistes han som vitterlig Ateist.
Da Domstolen i Marts 1881 afgav en Kendelse
imod ham, nedlagde han sit Valgbrev, blev
genvalgt og paa ny afvist og senere med Magt
ført ud af Huset. Febr 1882 søgte han at løse
Knuden ved at tilsnige sig Edsaflæggelsen; men
den blev ikke taget for god, og han blev atter
udstødt. Skønt han blev genvalgt 1884, vilde
Huset dog ikke modtage ham, og først efter de
alm. Valg 1885 erklærede Formanden i Jan.
1886, at han ikke vilde nægte B.’s Ret til at
aflægge Ed og indtage sit Sæde. Endelig vandt
han 1888 den afgørende Sejr, at begge
Parlamentets Huse vedtog hans Lovforslag om at
tillade Medlemmer at afgive en Forsikring, naar
de enten var uden religiøs Bekendelse ell. af
religiøse Grunde ikke vilde aflægge Ed. Ellers
spillede B. kun en ringe Rolle i Underhuset.
Hans Datter Hypatia Bonner skrev Ch.
B., his life and work (2 Bd, London 1894).
E. E.
Bradley [↱bräd£i, Edward eng. Forf.
(1827—89), studerede Teologi i Durham og blev
senere Præst i Lincolnshire. Under
Pseudonymet Cuthbert Bede skrev han den
humoristiske Novelle The adventures of Mr.
Verdant Green, an Oxford Freshman (1853—57),
der gjorde megen Lykke; han illustrerede selv
Bogen, som giver livlige og, skønt han selv ikke
var Oxfordstudent, mærkelig troværdige
Skildringer af Livet i Oxfords Studenter- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
