Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brabant, Landskab i det holl.-belg. Lavland - Brabant, Prov. i Belgien - Brabanter-Hest, belg. Trækheste-Race, se Heste. - Brabantske gyldne Bulle, se Brabant. - Brabrand, Sogne- og Stationsby i det østl. Nørrejylland (Hasle Herred, Aarhus Amt) - Brabrand Sø, en c. 200 ha stor Indsø i Østjylland, Aarhus Amt, Hasle Herred - Bracciano, By i Mellemitalien, Prov. Roma - Bracciolini, Francesco, ital. Digter (1566-1645) - Brace, Charles Loring, amer. Filantrop og Publicist, (1826-1890) - Brachelli, Hugo Franz, Ritter von, Østerrigsk Statistiker (1834-92) - Brachet, Auguste, fr. Filolog, (1845-1898) - Brachinus, se Bombarderbiller. - Brachiopoda, se Armfødderne. - brachium (lat.), Arm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbund med andre Stater. Efter Johanna’s
Død (1406) kom B. ved Arv under Huset
Burgund, og senere (1477) kom det ved Maria af
Burgund’s Giftermaal med Maximilian af
Østerrig ind under det habsburgske Hus. Bryssel blev
under Habsburgerne Residensstad og Hovedstad
for Nederlandene. B.’s økonomiske og
kulturelle Blomstring afbrødes ved de religiøse og
politiske Kampe under Filip II. Under
Nederlandenes Opstand mod Spanien rev det
nordlige B. sig løs og blev 1648 indlemmet i den
nederlandske Republik under Navnet
Generalitetslandene, medens Sydbrabant forblev
under det habsburgske Hus og derved (1713)
kom under Østerrig. Josef II forsøgte at
afskaffe Joyeuse entrée og fremkaldte derved en
alvorlig Opstand (1789—90), der havde sit
Hovedsæde i B. (se Belgien, »Historie«). Efter
den fr. Erobring (1794) blev B. delt i to Dept.,
og efter Belgiens Forening med Holland (1815)
deltes det belg. B. i Prov. Antwerpen og
Syd-B. Oprøret mod Holland (1830) havde sit
Arnested i Syd-B. Kongeriget Belgiens Flag har
B.’s gl. Farver, og den belg. Kronprins bærer
Titlen »Hertug af B.«.
G. Ht.
Brabant, Prov. i Belgien, begrænset mod N.
af Prov. Antwerpen, mod Ø. af Limburg og
Liège, mod S. af Namur og Hainaut, og mod
V. af Østflandern, er 3283 km2 med (1910)
1469677 Indb., Belgiens tættest befolkede Prov.
Af Befolkningen taler 42 % kun Flamsk, 24 %
kun Fransk og 27 % begge disse Sprog. B. er
dannet af en Del af det gl. Hertugdømme B.,
og 1815—30, medens Holland og Belgien var
forenede, kaldtes Prov. B. Syd-B. til Forskel
fra den holl. Prov. Nord-B. B.’s Jordbund
bestaar hovedsagelig af Ler og Sand fra
Tertiærtiden; Overfladen er bølgeformig, de højeste
Punkter, mod S., hæver sig til c. 130 m.
Floderne Dyle, Senne og Demer gennemstrømmer
B., der er rigelig forsynet med Kanaler og
Jernbaner. Agerbruget staar højt; ligeledes
Industrien, der især omfatter Tekstiler. B. deles i
Arrondissementerne Bryssel, Louvain og
Nivelles (opkaldte efter de vigtigste Byer), 29
Kantoner og 346 Kommuner.
G. Ht.
Brabanter-Hest, belg. Trækheste-Race, se
Heste.
Brabantske gyldne Bulle, se Brabant.
Brabrand, Sogne- og Stationsby i det østl.
Nørrejylland (Hasle Herred, Aarhus Amt),
ligger smukt ved B. Sø c. 6 km V. f.
Aarhus. Byen, der er Station paa den østjyske
Længdebane, har Kirke, Skole, Forskole,
Sparekasse (oprettet 1871), Fribolig (Peter Jensen’s
Legatejendom), Planteskole m. m. og 1. Febr
1911: 199 Gaarde og Huse og 1217 Indb. (1906:
886).
H. W.
Brabrand Sø, en c. 200 ha stor Indsø i
Østjylland, Aarhus Amt, Hasle Herred (Sogn og
Landsby af s. N.), c. 7 km SV. f. Aarhus. Søen,
der ligger i en smuk Egn og er omgivet af en
Del Villaer, har Tilløb fra N. i Lyngbygaardaa
og fra S. i den fra Solbjerg Sø kommende
Mølleaa (Aarhusaa), der tillige danner Afløb
for B. Sø og løber ud ved Aarhus.
H. W.
Bracciano [bra↱t.∫ano], By i Mellemitalien,
Prov. Roma, ligger 35 km NV. f. Rom og V. f.
B. Søen. (1911) 5587 Indb. B. har Jernværker,
varme Kilder og Bade. Højt oppe paa en Klippe
ligger Orsiniernes Palads, et af Mellemitaliens
skønneste Slotte, der er bygget af Napoleone
Orsini i Slutn. af 15. Aarh. — B.-Søen, ital.
Lago di B., lat. Lacus Sabatinus, der ligger 164
m o. H. og er c. 57 km2 med en Dybde af indtil
292 m, er en Kratersø med næsten kredsrund
Form. Den fiskerige Sø har gennem Arrone
Afløb til det 18 km fjerne Middelhav.
H. P. S.
Bracciolini [brat.∫o↱lini], Francesco, ital.
Digter (1566—1645), var Sekretær hos Maffeo
Barberini og skrev, da denne valgtes til Pave
under Navn af Urban VIII, et Digt i 23 Sange til
hans Forherligelse. Paven gav ham derfor den
kuriøse Titel Signor delle Api (Familien
Barberini førte Bier i Vaabnet). Hans religiøse
Epos La Croce racquistata nød en Tid en vis
Berømmelse; men mere Lykke gjorde det
komiske Heltedigt Lo scherno degli dei, hvori
Olympens Gudeverden travesteres. Det udkom
første Gang i Firenze 1618, senere i Rom 1626
med et Par mindre Poesier af B.
(E. G.). E. M-r.
Brace [breis], Charles Loring, amer.
Filantrop og Publicist, f. 1826 i Connecticut, d.
1890. Han virkede i en lang Række af Aar med
stor Iver og Dygtighed for at ophjælpe New
York’s fattige Befolkning og var bl. a.
Medstifter af The childrens aid society (1853), en
storartet Opdragelses- og Forsørgelsesanstalt for
fattige og forsømte Børn, med en Mængde forsk.
Afdelinger, f. Eks. det for New York ganske
karakteristiske Logihus for Avisdrenge. Bl. B.’s
mange Skr, der for største Delen udkom i
England, findes The Norsefolk, or a visit to the
homes of Norway and Sweden (1857), en
Skildring af Norges og Sveriges religiøse, sociale
og politiske Forhold.
F. B.
Brachelli [bra↱kæl.i], Hugo Franz, Ritter
von, østerrigsk Statistiker (1834—92), 1860 Prof.,
fra 1872 Direktør for Rigets statistiske
Centralbureau. Bl. hans, til Dels i talrige Oplag
udgivne Skr er at nævne: »Die Staaten
Europas« (1853), »Deutsche Staatenkunde« (2 Bd,
1856—57) og »Statistik der österr. Monarchie«
(1857, 11. Udg. 1887). B. havde store
Fortjenester af den østerr. Handels- og
Jernbanestatistiks Udvikling.
K. V. H.
Brachet [bra↱∫æ], Auguste, fr. Filolog, f.
1845, d. 1898, særlig bekendt ved sin Grammaire
historique de la langue française (1870), der har
gjort megen Nytte ved sin kortfattede, klare
Fremstilling af den nyere Sprogvidenskabs
Hovedresultater m. H. t. det fr. Sprogs Oprindelse
og Udvikling. Af hans øvrige Arbejder skal
fremhæves Dictionnaire des doublets (1868) og
Dictionnaire étymologique (1871). B. er ogsaa
optraadt som Journalist og vakte megen
Opsigt med sin Bog L’Italie qu’on voit et l’Italie
qu’on ne voit pas (1881), hvor han blottede alle
de nyere antifranske Retninger i Italien; det
skaanselsløse Angreb fremkaldte et længere, i
Brevform holdt Svar fra Crispi.
Kr. N.
Brachinus, se Bombarderbiller.
Brachiopoda, se Armfødderne.
brachium (lat.), Arm; b. ecclesiasticum, den
gejstlige Arm, den gejstlige Magt, i Modsætning
til b. sæculare, den verdslige Magt; brachial,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
