Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boye, Caspar Johannes, dansk Præst og Digter, (1791-1853) - Boye, Claudius Julius, dansk Læge, (1823-1879) - Boye, Johannes, dansk Skolemand og Filosof, (1756-1830) - Boye, Peter Henrik, dansk Litterat, (1816-1889) - Boye, Thorvald, norsk Jurist, (1871- ) - Boye, Vilhelm Chr., dansk Arkæolog, (1837-1896) - Boy-Ed, Ida, tysk Forfatterinde, (1853- ) - Boyen, lille Fæstning i preuss. Prov. Østpreussen - Boyen, Leopold Hermann Ludvig von, preuss. General, (1771-1848)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1826 blev B. Præst i Søllerød paa Sjælland, 1835
i Helsingør og 1847 ved Garnisonskirke i Kbhvn.
Efter hans Udnævnelse til Præst bliver hans
Produktion væsentlig religiøs. Han var en
meget frugtbar Salmedigter; hans Salmer, hvoraf
omtr. 30 er optagne i Roskilde Konvents
Salmebog, blev udgivne i »Salmer« (I—III, 1847—54).
Af sine Prædikener har han givet et Udvalg i
2 Samlinger (1838—39 og 1853). Baade hans
Salmer og Prædikener viser, ligesom hans
verdslige Digtning, Tilbøjelighed for svulmende
Ordfylde og Billedpragt; Naturstemninger
spiller en stor Rolle i dem. (Litt.: »C. J. B.«,
»Udvalgte og samlede poetiske Skr« [I—IV,
1850—51]).
F. R.
Boye, Claudius Julius, dansk Læge, f.
16. Juli 1823 paa Amager, d. pludselig 5. Aug.
1879 paa en Konsultationsrejse i Fyn. 1842 blev
han Student fra Sorø, deltog i den første Krig
og tog sin Embedseksamen 1849. 1850—55
praktiserede han i Graasten i Slesvig; men da
hans Skepticisme over for Lægernes Evne til at
udrette noget tiltog, opgav han sin Praksis og
købte sig en Landejendom, Haughus, ved Vejle,
som han vedblev at drive til sin Død. Han
kunde imidlertid ikke slippe for at praktisere i
den Egn, hvor han havde bosat sig, og derved
fik han Lejlighed til 1867 efter indstændige
Opfordringer fra en Patient at gøre en Ovariotomi,
den første Operation af den Slags i Danmark,
som Patienten overlevede. Fra nu af
praktiserede B. særlig som Gynækolog, da hans Navn
snart blev bekendt. Der blev betroet B. mange
Tillidshverv, og ved Univ.’s 400 Aars Fest 1879
kreeredes han til Æresdoktor i Medicin. 1880
rejstes der et smukt Mindesmærke paa hans
Grav paa Jelling Kirkegaard.
G. N.
Boye, Johannes, dansk Skolemand og
Filosof, f. 19. Decbr 1756 i Kbhvn, d. 1. Febr
1830, blev 1783 Rektor i Nakskov og forflyttedes
1806 til Fredericia, hvor han tog sin Afsked
1811. Hans filos. Standpunkt er den tyske
Oplysnings; ud fra dens Teorier bekæmper han
Kant’s Filosofi og giver en meget fornuftig
Fremstilling af den eudaimonistiske Etik.
Særlig Interesse har hans Antecipation af den
Darwin’ske Lære om Kampen for Livet og hans
Antagelse af Menneskets Afstamning fra
Dyrene. Hans Hovedværk er »Statens Ven«
(1792—1814).
A. T-n.
Boye, Peter Henrik, dansk Litterat, Søn
af ovenn. A. E. B., f. 19. Oktbr 1816, d. 7. Marts
1889; han var fra 1847 ansat i det danske
Kancelli, senere i Overformynderiet. Hans mest
bekendte Arbejde er »Om Karen Margr. Rahbek’s
Brevveksling« (1881).
F. R.
Boye, Thorvald, norsk Jurist, f. i
Arendal 1. Febr 1871, cand. jur. 1894, 1897 ansat i
Justitsdepartementet, 1911 Bureauchef her, 1913
i Departementet for sociale Sager. Med
Universitetsstipendier har han studeret international
Privatret og alm. Folkeret i Berlin, Paris og
London. 1901 fik han Univ.’s Guldmedaille for
en Afh. om Grundprincipperne for den
internationale Privatret, 1912 blev han Dr. jur. med
et større Arbejde om »De væbnede
Neutralitetsforbund«. Foruden en Række folkeretlige Afh. i
Tidsskr har B. desuden offentliggjort en
Haandbog i »Norsk Medicinallovgivning« (1912). Siden
1912 er han Lærer i Folkeret ved den milit.
Højskole.
K. V. H.
Boye, Vilhelm Chr., dansk Arkæolog, Søn
af ovenn. C. J. B., f. 28. Juni 1837 i Helsingør,
d. 22. Septbr 1896 i Kbhvn. B. var fra sin
tidlige Ungdom interesseret for dansk Arkæologi
og knyttedes af C. J. Thomsen til Virksomheden
ved Museet for nordiske Oldsager. Efter i
Krigen 1864 at have deltaget som Frivillig havde
han i en længere Aarrække væsentlig
journalistisk Virksomhed og Biblioteksgerning; 1885
ansattes han ved Museet og knyttedes ved
Reorganisationen 1892 til Nationalmuseets II (hist.)
Afdeling. B. har udført en Række arkæol.
Undersøgelser i Marken og skrevet en Række
mindre Afh. og Lejlighedsarbejder samt »Fund
af Egekister fra Bronzealderen«. 1896.
H. A. K.
Boy-Ed [-↱e.d], Ida, tysk Forfatterinde, f.
17. Apr. 1853 i Bergedorf ved Hamburg. Hendes
Fader, V. M. Ed, som var Bogtrykker og Forf.,
flyttede 1865 til Lübeck og kom i Forbindelse med
de bedste Familier. Paavirket af Faderens
aandelige Opvakthed og Eksempel modnedes hun
tidlig til Bevidsthed om sit æstetiske Kald; men
da hun i en ung Alder blev gift med Købmand
Carl I. Boy og kom til at staa i Spidsen for
et stort og rigt Hus, maatte hun foreløbig lade
sit Hang til poetisk Virksomhed hvile; Lysten
vaagnede dog snart igen med uovervindelig
Magt, og efter haarde Kampe med sin Mands
pengestolte Familie forlod hun sit Hjem og
rejste til Berlin, hvor hun under mange Savn og
haardt Arbejde beviste Verden, at hun kunde,
hvad hun vilde, og vendte derpaa tilbage til
den forsonede Familie. Hun har skrevet en Del
meget yndede Romaner; eksempelvis skal
nævnes: »Ein Tropfen« (1882), »Seine Schuld« (1885),
»Ich« (1888), »Werde zum Weib« (1895), »Die
Schuldnerin« (1899), »Ein Augenblick in
Paradis« (1901) samt en Biografi af Charlotte von
Kalb. Byen Lübecks Senat har tilladt hende
og hendes Sønner at antage Dobbeltnavnet
B.-E. Hendes Bolig Burghaus i Lübeck er
overladt hende som Æresbolig af Staden.
C. B-s.
Boyen [↱bå^yən], lille Fæstning i preuss. Prov.
Østpreussen, Regeringsdistrikt Gumbinnen,
opkaldt efter General Boyen, ligger V. f. Lötzen
ved Löwentin- og Store Mauersø.
Boyen [↱bå^yən], Leopold Hermann
Ludvig von, preuss. General, f. 20. Juni 1771 i
Kreuzburg, d. 15. Febr 1848. Kun 13 Aar gl
traadte han ind i Hæren som Fanejunker, blev
1788 Sekondløjtnant og optoges paa Krigsskolen
i Königsberg, i hvilken By han havde Lejlighed
til at høre Kant’s Forelæsninger, der fik en
betydelig Indflydelse paa den unge Officer.
Efter Felttoget i Polen 1794—96 helligede B. sig
til de milit. Studier og skrev fl. Afh., hvilket
bevirkede, at Kongen ansatte ham i Generalstaben,
og som Generalstabsofficer deltog han i
Felttoget 1806 og saaredes haardt ved Auerstädt.
Efter Freden i Tilsit udnævntes han til Major,
og 1808 blev han paa Forslag af Scharnhorst,
hvis ivrige Tilhænger han var, Medlem af den
milit. Reorganisationskommission og indtraadte
senere i Krigsministeriet. Da Kongen sluttede
sig til Napoleon, tog B. sin Afsked og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
