Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bougainville, Louis Antoine, fr. Søfarer og Opdagelsesrejsende (1729-1811) - Boughton, George Henry, eng.-amer. Kunstner, (1833-1905) - Bougie, Budschajah, befæstet Søstad i den fr. Koloni Algier, Prov. Konstantine - Bougie (med.) et kirurgisk Instrument, hvortil man fra først af anvendte cylindriske Legemer, lavede af Traad og Voks - Bougival, Landsby i det nordlige Frankrig, Dept. Seine-et-Oise - Bouguer, Pierre, fr. Matematiker og Fysiker (1698-1758) - Bouguereau, William Adolphe, fr. Maler, (1825-1905) - Bouhélier, Saint-Georges de, fr. Forf., (1876- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beretningen derom har han nedlagt i Description d’un
voyage autour du monde (1771—72). Paa denne
Rejse gjorde han sig navnlig fortjent ved
Undersøgelsen af Bismarcksarchipelaget og
Sialomons-Øerne, hvis største Ø har faaet hans Navn. I
den senere nordamerikanske Krig befalede han
over fl. Linieskibe og blev 1779 udnævnt til
Chef d’Escadre og 1780 til Maréchal de Camp
i Landarmeen. Efter Revolutionens Udbrud trak
han sig tilbage fra offentlig Tjeneste.
C. A.
Boughton [ba^utn eller bå.tn], George
Henry, eng.-amer. Kunstner, f. 1833 ved
Norwich, d. 1905 i London, kom som ganske lille
til Albany (New York), vandt snart Anseelse
som Kunstner i sit ny Fædreland, saaledes 1853
med »Vandringsmanden« og endnu mere ved
det 1858 i New York udstillede Vinterbillede
»Dæmring« og bosatte sig, efter nogle Læreaar
i Frankrig, i London. Hans Kunst, der gerne
forener Genrebillede med Landskabsmaleri, har
sin Styrke i sikker Tegning, Finhed i Følelse
og rigt Tankeindhold, som ofte tager
Symbolikken til Hjælp, saaledes det 1863 i London
udstillede Passing into the shade (Livsaftenen). Af
hans øvrige Produktioner kan eksempelvis
nævnes: »Humleplukkernes Hjemkomst« (1863),
»Høhøst i Bretagne«, »Puritanere i Ny-England
paa Vej til Gudstjeneste« (1867) og
»Hvedebrødsdagenes Slutning« (1878).
A. Hk.
Bougie [bu↱зi], Budschajah, befæstet Søstad
i den fr. Koloni Algier, Prov. Konstantine, 226
km VNV. f. Konstantine ved Bugten B., der
kun i den smukke Aarstid byder en sikker
Ankerplads. (1911) 10000 Indb. Udførsel af Vin,
Oranger, Olie, Korn og Voks. Stor Fabrikation
af hydraulisk Kalk og Cement. B. er Romernes
Saldæ, der i 5. Aarh. e. Kr. blev Vandalernes
Hovedstad og i 10. Aarh. Hovedstad for en
Berberstamme, Bedschaja, under hvilken Byen blev
en af de vigtigste Handelspladser i Nordafrika
og førte Tilnavnet »det lille Mekka«. Ved den
fr. Erobring 2. Oktbr 1833 var den sunket ned
til en ussel Landsby, som Franskmændene ved
storartede Arbejder har omdannet til en stærk
Fæstning og vigtig Handelsstad.
C. A.
Bougie [da. bu↱sji, fr. bu↱зi] (med.). B. er
fra først af en Forkortning af Cira di Bougia
ɔ: Voks fra Bougie (se ovf.). Ordet fik
derved Bet. Vokslys (Stearinlys). Deraf Navn paa
et kirurgisk Instrument, hvortil man fra først
af anvendte cylindriske Legemer, lavede af
Traad og Voks. B.’s Anvendelse er Undersøgelse
af og Behandling af Forsnævringer (Strikturer)
af Urinrøret ell. andre Kanaler i Legemet,
Spiserøret, Endetarmen etc. Nærmest tænkes
ved B. paa Urinrørsbougien, særlig den
elastiske B. Denne dannes dog nu af et fint
Fletværk af Traad ell. Silke, der dyppes i en Art
Lak af lgn. Art som den, der anvendes til fint
Voksdug. Naar B. er færdig, danner den et
bøjeligt, paa Overfladen glat Legeme af noget
over 30 cm’s Længde, af cylindrisk ell. af noget
tilspidset Form; Tykkelsen er forsk., de
tyndeste er paa 1/3 mm’s Gennemsnit, de tykkeste
op til 1 cm, og imellem disse Grænser varierer
Tykkelsen med 1/6 à 1/3 mm. Man har i forsk.
Øjemed dannet B.’s Spids paa forsk. Maade og
taler derefter om cylindrisk, konisk,
olivenformet B. — Man har senere til lgn. Brug
dannet Instrumenter af Metal (Messing, Staal) og
har bibeholdt Navnet B. om disse Instrumenter.
Ligeledes har man dannet de saakaldte B. til
Endetarmen af forsk. Stoffer, der ligeledes
ganske fjerner sig fra det opr. Materiale. — Man
maa ikke forveksle B. med Kateter, hvis
Bestemmelse nærmest er at udtømme Vandet af
Urinblæren.
E. A. T.
Bougival [buзi↱val], Landsby i det nordlige
Frankrig, Dept. Seine-et-Oise, Arrondissement
Versailles, ligger meget smukt paa den venstre
Seinebred, er et yndet Udflugtssted for
Pariserne. I B. findes en Kirke fra 12. Aarh.,
talrige Villaer, Gipsbrud, (1911) 2671 Indb.
G. Ht.
Bouguer [bu↱ge], Pierre, fr. Matematiker
og Fysiker (1698—1758), deltog i Gradmaalingen
i Peru. Han var en fortrinlig Observator og
har især i Fotometrien, som han grundlagde,
leveret betydelige Arbejder. Heliometret er
først konstrueret af ham.
J. Fr. S.
Bouguereau [bu↱gro], William Adolphe,
fr. Maler, f. 1825 i La Rochelle, d. smst. 1905.
Elev af Picot, vandt 1850, som god Akademiker,
Rom-Prisen og fuldendte med et femaarigt
Ophold i den evige Stad sin Uddannelse. »Den
hellige Cæcilia’s Begravelse i Roms
Katakomber«, som han sendte herfra til Salonen i Paris,
gav ham Navn som Kunstner, og hans
indsmigrende Kunst med den elegante Formgivning,
de kønne Farver og det lette Anstrøg af
Sanselighed fandt snart sit Publikum i Paris’ finere
Kredse. Han malede især mytologiske Emner —
»Den Saarede Amor«, »Faun og Bakkantinde«,
»Filomele og Procne« (1861), senere det
berømte »Venus’ Triumf« (1879; i
Luxembourg-Samlingen ligesom de to foregaaende) — ell.
Idealfigurer som »Freden« (1861), »Den første
Strid« etc.; desuden vandt han ogsaa meget
Bifald med sine religiøse Arbejder —
Vægmalerierne i Ste. Clotilde og St Augustin;
»Charitas«, »Pietá«, »Mater aflictorum« (1877,
Luxembourg), »Maria’s Forkyndelse« m. m. a. — og
gjorde fortjent Lykke med dekorative
Arbejder i Rigmænds Huse (f. Eks. Mr. Bartholony,
Hotel Pereira), en Kunstgren, der maaske laa
hans Naturel nærmest. B. er nemlig en
fuldblods Akademiker, der med Mesterskab
behandler hele Kunstens nedarvede
Formrepertoire, en Eklektiker, der snart følger Ingres
(hvis Formgivning han dog blødgør til det mere
tækkelige), snart Flandrin etc., men ingen
udpræget Personlighed: bag de ulastelige, men
flovt-glatte Formers Rytmik lyser intet Indhold
frem, og sødlig Sentimentalitet træder ofte i
Følelsens Sted. I Ny Carlsbergs Samling i Kbhvn
»Pige med Vindruer«. (Litt.: Vachon,
»W. B.« [1900]).
A. Hk.
Bouhélier [bue↱lie], Saint-Georges de,
fr. Forf., f. i Rueil ved Paris 19. Maj 1876,
hed egl. Stephane Georges de B.-Lepelletier, Søn
af Verlaine’s Ungdomsven og Biograf, Edmond
Lepelletier. Meget ung søgte han at starte det
ene litterære Tidsskr. efter det andet, til
endelig 1897 Revue naturiste brød sig Bane ved i
Modsætning til Symbolisterne at sætte
Digtningen humanitære Maal. Efter de ubetydelige
Digte L’annonciation (1894) gjorde han sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
