Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boucher, Alfred, fr. Billedhugger, (1850- ) - Boucher, François, fr. Maler (1703-70) - Boucher de Crévecæur de Perthes , Jacques, fr. Videnskabsmand, (1788-1868) - Boucher Desnoyers, se Desnoyers. - boucherisere, imprægnere Træ med en Opløsning af Kobbervitriol for at beskytte det mod Forraadnelse. - Bouches du Rhone, Dept i det sydøstlige Frankrig - Bouchor, Maurice, fr. Digter, (1855- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(begge i Luxembourg-Mus.). Ny Carlsberg
Glyptotek ejer Eksemplarer af »Jordarbejder«
(Marmor) og Gruppen Au but (»Ved Maalet«,
opstillet uden for Museet).
A. Hk.
Boucher [bu↱∫e], François, fr. Maler
(1703—70), fik Le Moyne til Lærer, men
uddannede sig særlig efter Watteau, modtog i Italien
(indtil 1728) egentlig kun Impulser fra Tiepolo’s
Kunst, blev efter Hjemkomsten Akademimedlem
og Prof., virkede ved Tæppemanufakturen i
Beauvais og (1755—65) som Inspektør for
Gobelinmanufakturen i Paris; blev 1765 Direktør for
Paris-Akademiet og s. A. første Hofmaler. B. var
den fr. Rokokos Tusindkunstner; han malede i
Olie ell. Pastel alskens Emner, snart i smaa
Staffelibilleder, snart i store Vægdekorationer;
han raderede let og aandfuldt (henved 200 Bl.),
efterlod sig Tusinder af Haandtegninger; han
arrangerede Balletter og Fyrværkerier, gav
Udkast til Mængder af kunstindustrielle Genstande,
bibragte Havekunsten en ny Karakter,
prægede Gobelin-Stilen og var i det hele ved sin
enorme Produktions lette Gratie
Dekorationskunstneren par excellence i Mme. de Pompadour’s
(hans Velynderindes) luksuriøse Frankrig. B.’s
Malerier med hans klare, lyse Farver og
blaalig rosarøde Toner tilstræber ikke koloristisk
Natursandhed (Landskabsbaggrundene viser mest
Naturtroskab), men passer fortræffeligt ind som
Led i et større dekorativt og festligt
Rokoko-Ensemble. Han maler Hyrdescener i Tidens
Aand og Portrætter (gerne ret tomme, enkelte,
som Mme de Pompadour’s og Kvindeportrættet
i Louvre, ret karakteristiske), men hans
egentlige Felt er dog den nøgne Mytologi og dens
»Badeliv«: Kythere, Neptun, Nymfer og
Najader, der boltrer (og fremviser) deres fine og
ungpigeagtige Legemer med megen Ynde og
pikant Samspil; men disse nøgne og tomme
Skønheder har intet at gøre med Mytologiens
Storhed, men er, som der er blevet sagt, taget
fra Datidens corps de ballet. B., der nød Ry
som »Gratiernes Maler«, er rigt repræsenteret i
franske Samlinger m. v. (særlig i Louvre); uden
for Frankrig særlig godt i Sthlm. (Litt.: E.
og J. Goncourt, B. [sidste Udgave 1881];
Mantz, F. B., Lemoyne et Natoire [Paris 1880];
F. Michel, F. B. [Paris, ny Udgave 1907];
Kahn, B. [Paris 1905]).
A. Hk.
Boucher de Crèvecœur de Perthes
[bu↱∫e-t-kræv↱kö.r-dö-↱pært], Jacques, fr.
Videnskabsmand, f. 10. Septbr 1788 i Réthel (Ardennes),
d. 5. Aug. 1868 i Abbeville. Som Præsident for
Société d’Émulation i Abbeville beskæftigede B.
sig ivrig med forskellige videnskabelige
Spørgsmaal og offentliggjorde en Del større og mindre
Afh. Mest bekendte er hans Undersøgelser over
Fortidsmenneskets Redskaber; i Antiquités
celtiques et antédiluviennes (3 Bd, 1847—64) samt i
De l’homme antédiluvien et de ses œuvres (1860;
2. Udg. 1865) forsvarer han Læren om
Menneskeslægtens høje Ælde. B. gav sig ogsaa af
med Nationaløkonomien; i Opinion de M.
Christophe (4 Bd, 1831—34) optræder han saaledes
som Forsvarer for Frihandelssystemet. Desuden
udgav B. en Del Romaner og Rejsebeskrivelser,
deriblandt Voyage en Danemark, en Suède, en
Norvège, par la Belgique et la Hollande (1858).
J. P. R.
Boucher Desnoyers [bu↱∫e-dænwa↱je], se
Desnoyers.
boucherisere [busjə-], imprægnere Træ med
en Opløsning af Kobbervitriol for at beskytte
det mod Forraadnelse. Se nærmere under Træ.
Bouches du Rhône [bu∫-dy-↱ro.n], Dept i
det sydøstlige Frankrig, ligger omkring
Rhônes Mundinger (deraf Navnet) og Ø. f. disse,
er dannet af den sydvestlige Del af Landskabet
Provence (Basse-Provence), begrænses mod V.
af Dept Gard, hvorfra det skilles ved Rhône
og den vestligste Mundingsarm Petit Rhône,
mod N. af Vaucluse, hvorfra det skilles ved
Durance, mod Ø. af Var og mod S. af
Middelhavet, er 5248 km2 og har (1911) 805532 Indb.,
153,5 pr km2, saa det er et af Frankrigs bedst
befolkede Dept. 1901 fandtes 734347 Indb. Det
deles i tre Arrondissementer: Aix,
Arles-sur-Rhône og Marseille, 33 Kantoner og 111
Kommuner, har til Hovedstad Marseille og
gennemskæres fra Nordvest til Sydøst af
Jernbanen fra Avignon over Arles til Marseille
og Toulon, med fl. Sidebaner, samt af fl. vigtige
Skibsfartskanaler. Den vestligste Del af B.
bestaar af Rhônes Deltaland, la Camargue (c. 500
km2), en lav og sumpet Slette mellem Petit og
Grand Rhône med mange Laguner og Søer, af
hvilke den vigtigste er Etang du Vaccarès. Ø. f.
Rhône ligger Sletten la Crau (c. 600 km2), der
er ufrugtbar og oversaaet med Rullesten; SØ. f.
denne ligger den store Lagune Etang de Berre
(s. d.). Mod N. og Ø. er Dept opfyldt af lave
Udløbere fra Alperne, ChaÎne des Alpines, ChaÎne
de St. Victoire (925 m) o. a. B. har
Middelhavets milde Klima; dog er Nordvestvinden
(Mistralen) meget kold. Ved kunstig Vanding og
Udtørring af Sumpe er det dyrkede Areal
betydelig forøget. Af Arealet er (1910) 126650 ha
Agerland, 67160 ha Græsgange, 26973 ha
Vinbjerge, 32960 ha Frugthaver m. m., 80897 ha
Skov. Der dyrkes Hvede og Havre (især mod
V.), men de vigtigste Produkter er Oliven og
Vin (især mod Ø.). Der dyrkes ogsaa tidlige
Vegetabilier, Figen, Kapers og Morbærtræer, og
Silkeavlen er betydelig. Faareavlen er i nogle
Egne af Bet. Bjergværksdriften producerer
især Brunkul (1910: 593729 t); af Søsalt
udvindes mere end i noget andet fr. Dept. De
vigtigste Næringsveje er dog Industrien (især
Metalstøberi, Skibsbyggeri og Fabrikation af Olie
og Sæbe) og Handelen; den store Transithandel
har sit Hovedsæde i Marseille.
G. Ht.
Bouchor [bu↱∫å.r], Maurice, fr. Digter, f.
i Paris 16. Decbr 1855. Som formuende kunde
B. tidlig følge sit kunstneriske Kald. 19 Aar gl.
udgav han et Bd Vers, Les chansons joyeuses,
der vakte betydelig Opmærksomhed; senere
udkom Les poèmes de l’amour et de la mer (1876),
Le Faust moderne (1878), Contes parisiens en
vers (1880), Les symboles (1888, ny Serie 1900).
B. gjorde sig derefter bekendt ved sine ny
Forsøg i den gamle Mysteriestil. Noël (1890),
Sainte-Cécile (1892) o. a. er opførte paa
Marionetteater: Legemsstore, kunstnerisk udførte
Dukker spillede Rollerne, medens B. ved sine
Venner Jean Richepin og Raoul Ponchon i
Kulissen reciterede de i naiv Tone holdte Vers.
Senere udgav han Chants populaires pour les
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
