Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bossuet, Jacques Benigne, fr. Teolog, (1627-1704) - Bossut, Charles, fr. Matematiker (1730-1814) - Bostam, Landsby i den persiske Prov. Irak Adshmi - Bostan ell. Bustân (pers.: Have) er Titlen paa fl. Værker i den pers. Litt. - Bostandshi (tyrk.: Gartner) var en Betegnelse for Soldaterne i den af Sultan Soliman I oprettede Livvagt - Bostar hed fl. karthagiske Hærførere, kendte fra de puniske Krige - Bostockske Katarr, saaledes kaldet efter den eng. Læge, John Bostock (1773-1846) - Boston, se Ebon. - Boston, By i det østlige England, Lincolnshire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Taler, især hans Ligtaler, blev berømte, men de
er ogsaa Mesterværker og hører til de klassiske
Skr i Frankrigs Litt. Sin Kamp mod
Protestantismen fortsatte han, og det vakte med Rette
stor Opsigt, da det lykkedes ham at vinde den
reformerte Turenne for Katolicismen. 1669
udnævntes han til Biskop af Condom i Gascogne,
men da Kongen overdrog ham det ærefulde
Hverv at opdrage Dauphinen, opgav han
Bispedømmet. Sin ny Opgave tog B. meget alvorligt.
Han lod Frankrigs berømteste Lærde forfatte
de udmærkede Udgaver af Klassikerne, som
gaar under Navnet ad usum delphini, og selv
skrev han for sin alt andet end lærelystne
Elev et Par af sine ypperste Skr, nemlig
Introduction à la Philosophie ou traité de la
connaissance de Dieu et de soi-même, som i Descartes’
Fodspor giver en Lære om Gud og om
Menneskesjælen, og Discours sur l’histoire universelle,
som er en Slags Historiens Filosofi med den
ledende Grundtanke, at alle de hist.
Begivenheders Aarsager maa søges i Guds Villie.
Svarende til denne religiøse Absolutisme stod hans
Opfattelse af Kongedømmet som politisk
Absolutisme. Men netop ud fra sin Tro paa
Autoriteten og paa Absolutismen maatte han skarpt
fordømme al Protestantisme; han indvender
imod den, at den sætter Fornuften som øverste
Kriterium i Trossager, men Fornuften er uklar
og usikker, og derfor er der store Forskelle
og Omskiftelser hos de protestantiske
Kirkelærere, medens den rom. Dogmatik er ensartet
og uforanderlig. For at vinde Protestanterne
indlod B. sig gentagne Gange paa
Forhandlinger, saaledes med Claude, Molanus og især med
Leibnitz, og gik endogsaa ind paa Planer om
Union mellem de to Kirkeafdelinger. Men i sin
Iver efter at vinde Proselytter bekæmpede og
svækkede han undertiden den kat. Opfattelse,
saaledes at han blev angrebet fra strengt
ortodoks kat. Side. Han billigede imidlertid
Ophævelsen af det nantiske Edikt, og over for
friere Rørelser inden for Katolicismen stod
han skarpt afvisende. Da Kvietismen vandt
Udbredelse og blev støttet af Fénélon, angreb B.
den heftigt og fik Paven til at fordømme den
og Fénélon til at underkaste sig. Mod
Jansenisterne vendte han sig ligeledes med
Skarphed, men for øvrigt afviste han ogsaa bestemt
Jesuitternes lakse Moral. Og endelig bekæmpede
han Richard Simon’s Bibelkritik. Under alle
sine Kampe søgte han at være i nøje
Forbindelse med Paven, men han var dog først og
sidst sin Konges tro Mand. Det viste sig paa
eklatant Maade 1682. Aaret i Forvejen var B.
efter Afslutningen af Dauphinens Opdragelse
blevet Biskop i Meaux, og nu blev han Medlem
af et fr. Koncilium, som Ludvig XIV
sammenkaldte for at klargøre Forholdet mellem
Pavens og Kongens Rettigheder. Her gjorde B. sig
til Talsmand for den saakaldte Gallikanisme, ɔ:
for en relativt selvstændig fr. kat. Kirke.
Konciliet vedtog 4 Sætninger, som B. skal have
været den egl. Forf. af, og i Følge hvilke Pavens
Magt i verdslige Sager bestrides, medens
Kongemagten og Konciliernes Bet. fremhæves. Senere
værgede B. Gallikanismen i et stort Værk
Defensio (udg. 1730). Over for Kongen og Hoffet
kunde B. til Tider optræde som en virkelig
Bodsprædikant, men til andre Tider føjede han
sig ganske efter Kongens Ønsker. »Ørnen fra
Meaux«, som han er blevet kaldt, har efterladt
sig et stort Antal Skr, baade af polemisk og af
opbyggelig Art. Han er en Tid blevet prist som
»den sidste Kirkefader« og en Tid angrebet
som Hæretiker, Hans Værker er bl. a. udgivne
1864—67 (Paris), hvortil kommer Œuvres inédits
(Paris 1881—83), (Litt.: Bausset, Histoire
de B. [Paris 1814]; Réaume, Histoire de B.
et de ses œuvres [Paris 1869]; Laurent, Vie
de B. [Paris 1880]).
A. Th. J.
Bossut [bå↱sy], Charles, fr. Matematiker
(1730—1814). Efter at have studeret Matematik
i Paris, til Dels under Vejledning af Clairaut
og d’Alembert, blev han 1752 Prof. i Matematik
i Mezières, men mistede denne Stilling under
Revolutionen. Efter Kejserdømmets Oprettelse
blev han Prof. ved den polytekniske Skole i
Paris. B. har forfattet et større hist. Værk,
udkommet i 2. Opl. som Histoire générale des
mathématiques (1810, 2 Bd), og desuden fl. Skr af
mat., mek. og astron. Indhold; endelig har han
1779 udg. Pascal’s Værker.
Chr. C.
Bostam, Landsby i den persiske Prov. Irak
Adshmi, N. f. Shahrud, er berømt for sin
Jordbunds Frugtbarhed, sin herlige Luft, sit
fortræffelige Vand og sine smukke Heste. Her
forfærdiges udmærkede Bomuldstøjer.
M. V.
Bostan ell. Bustân (pers.: Have) er Titlen
paa fl. Værker i den pers. Litt., af hvilke det
kendteste er det af Digteren Saadi i 13. Aarh.
forfattede; det er en Pendant til den samme
Digters Værk Gulistan (ɔ: Rosenhaven) og
ligesom dette en Samling moraliserende Anekdoter
i Vers og Prosa.
J. Ø.
Bostandshi [bostan↱dзi] (tyrk.: Gartner)
var en Betegnelse for Soldaterne i den af
Sultan Soliman I oprettede Livvagt; Navnet
hidrører fra, at denne fra først af blev taget bl.
Arbejderne i Serailets Have. Føreren for denne
Livvagt, Bostandshi Bashi, spillede en
betydelig Rolle som overordnet Politikommissær med
en meget vidtstrakt Myndighed. Korpset
ophævedes i Beg. af 19. Aarh.
J. Ø.
Bostar hed fl. karthagiske Hærførere, kendte
fra de puniske Krige. Mest kendt er den B.,
der blev overvundet af Regulus (256 f. Kr.) og
som Fange sendt til Rom; her blev han pint
ihjel, efter Sagnet til Gengældelse for
Karthagernes Behandling af Regulus.
Kr. E.
Bostockske Katarr [↱båståkskə-], saaledes
kaldet efter den eng. Læge, John Bostock
(1773—1846), se Høfeber.
Boston [↱båstən], se Ebon.
Boston [↱båstən], By i det østlige England,
Lincolnshire, ligger paa begge Sider af Witham,
8 km oven for dens Udløb i the Wash, har
(1911) 16673 Indb., Industri, især i
Landbrugsredskaber, Sejldug, Olieklæder og
Baadebyggeri samt Fiskeri og en betydelig Handel og
Skibsfart, der især trives godt, siden Floden er
blevet uddybet og Havnen udvidet med ny
Dokker. B. sender et Medlem til Parlamentet. B.
formodes at være det gl. Icanhoe, hvor et
Kloster blev grundet af St Botolph 654. I
Middelalderen var B. en vigtig Handelsby, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
