Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bosnien, serb. og tyrk. Bósna, er Navnet paa et Landskab i den nordvestligste Del af Balkan-Halvøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udmærker sig ved øde Kalkhøjsletter og
Kalkbjerge og gennemskæres af en Række Floder
(Una, Vrbas, Bosna og Drina), der løber i
snævre cañon-agtige Dele. Kalkzonen naar til
en Linie fra Novi over Banjaluka til Kladanj.
Nordøstligere forsvinder Kalkbjergene, og vi
faar lave, afrundede Sandstenskæder, der kun
enkelte Steder hæver sig over 1000 m, og som
lidt efter lidt sænker sig ned mod Lavlandet
ved Sava, hvis Overflade bestaar af
ungtertiære Lag. Det sidste Bjergland, der ogsaa
kaldes det bosniske Bakkeland paa Grund af
sin Udformning i et blødt bølgeformigt
Terrain, er rigt paa Skov. Klimaet viser
en Del Forskellighed, idet det i de
sydvestlige Dele af Herzegovina har en mediterran
Karakter, medens Klimaet i det Indre nærmest
er mellemeuropæisk med en ret kontinental
Karakter. Serajevo har en Middelvarme for Aaret
paa 9,1°, for Jan. paa ÷ 2,6° og for Juli paa
19,4°, medens den aarlige Nedbør er 84 cm med
Maksimum om Efteraaret. Plantevæksten
afhænger væsentligst af Bjergarten og
Jordsmonnets Frugtbarhed. De frugtbareste Egne ell. de
lavere Dele af Skifer- og Sandstensbjergene og
Dolinerne i Kalkbjergene er opdyrkede. De
fleste Kalkstensegne har mange Græsgange ell.
næsten nøgne Flader. Skov dækker dog endnu
henved 55 % af Arealet.
Befolkningen bestod (1910) af 994852
Mænd og 903192 Kvinder. I sproglig Henseende
er næsten hele Befolkningen slavisk- og
serbisktalende. 1910 talte 96 % serbo-kroatisk, og af
Resten var 1 % tysk- og 1/2 %
magyarisktalende. De religiøse Forhold er mere splittede.
1910 fandtes i B. 442000 Rom.-Katolske, 825000
gr. do., 612000 Muselmænd, 6000 Protestanter
og 12000 Jøder. Muhammedanerne i B.
stammer næsten alle fra Bosniaker, der efter
Landets Erobring ved Tyrkerne gik over til Islam
for at faa Lov til at beholde deres Ejendom.
Foruden som Grundejere paa Landet træffes
de især i de større Byer; deres Anliggender
styres af den under Sheik ul Islam i
Konstantinopel staaende Reis el Ulema i Serajevo. De
gr. Katolikker, hvis kirkelige Anliggender ledes
af Ærkebiskoppen i Serajevo og
Metropolitterne i Dolnja-Tuzla og Mostar, kaldes i Reglen
fortrinsvis for Serber; de træffes baade paa
Landet som Bønder og i Byerne, hvor den
velhavende Købmandsstand hører til dem. De
Romersk-Katolske ell. Latinerne, der har en
Ærkebiskop i Serajevo og Biskopper i Banjaluka,
Mostar og Trebinje, bor tættest i Kredsene
Travnik og Mostar; fra gl Tid har de samlet
sig om Franciskanerklostrene, der fra 13. Aarh.
har været Midtpunktet for Kulturen i Landet;
de er fortrinsvis Bønder. Under Tyrkernes
Regimente maatte de kristne Bønder (Rajaer)
ikke selv eje Jord, men kun besidde Jorden
som Fæstere (Kmeter) under de
muhammedanske Godsejere. De var derfor nedsunkne i
elendige Kaar, der dog har forbedret sig betydelig
efter den østerrigske Okkupation. Oplysningen i
B. er endnu ringe, og henved 90 % af
Befolkningen er endnu Analfabeter. Da de
konfessionelle Skoler er meget slette, har man nu
begyndt at oprette offentlige Statsskoler, og 1912
fandtes der i B. 2 Realskoler og 6 Gymnasier
foruden 544 Elementærskoler.
Af Næringsvejene er Landbruget, der
1912 ernærede 88 % af Befolkningen, den
vigtigste. Jordbunden er frugtbar, men tekn. set
staar Agerbruget paa et lavt Stade. Den
vigtigste Kornsort er Majs, og derefter følger Hvede,
Havre og Byg samt noget Rug, Hirse og
Boghvede. Desuden dyrkes betydelige Mængder af
Kartofler, Vin, Hør og Hamp samt endelig af
Tobak, hvoraf der 1912 udførtes for over 2 1/2
Mill. Kr. Den store Frugtavl gav 1911
Anledning til en Udførsel af syltede Frugter og
tørrede Blommer paa 5 1/2 Mill. Kr. Kvægbestanden
var 1910: 221981 Heste, 1308930 Stykker
Hornkvæg, 1393068 Geder, 2499422 Faar og 527271
Svin, og der udførtes navnlig Kvæg, Faar,
Geder og Heste. Halvdelen af Landet ell. 49,8 %
af Landet er skovklædt; af dette Skovareal er
atter 58 % Løvskov og 42 % Naaleskov. De 80
% af hele Skovarealet ejes af Staten, medens
Resten er Privatejendom. B. er et mineralrigt
Land, og Bjergværksdriften er gaaet betydeligt
frem under østerrigsk Herredømme; der
brydes nu aarlig henved 1 Mill. t Kul og mindre
Mængder af Jern-, Kobber- og Manganmalme;
desuden forekommer Salt o. fl. a. værdifulde
Jordbundsprodukter. Industrien var i tidligere
Tid udelukkende Haandværk og Husflid, og
navnlig den sidste staar endnu højt; en
Fabriksindustri er imidlertid i sin Beg. Handelen
sker næsten udelukkende med Østerrig-Ungarn,
idet B. hører til det østerrig-ung. Toldomraade;
1911 udførtes fra B. til Østerrig-Ungarn Varer
til en Værdi af 85 Mill. Kr, medens der
indførtes for 110 Mill. Kr. Før 1878 manglede B.
aldeles Jernbaner og saa godt som ganske
ordentlige Landeveje. 1913 fandtes der i B. 1956
km Jernveje, og fl. Baneanlæg var planlagte. Af
Postkontorer fandtes 1912 i alt 240, hvorfra
besørgedes i udenrigsk Tjeneste 9,8 Mill.
Postsager, i indenrigsk 29,5 Mill. og i
Transitbesørgelse 0,2 Mill. S. A. havde B. 3501 km
Telegraflinier og 382 Telegrafstationer. 1878—1908
administreredes B. af Østerrig-Ungarn, men
Sultanens Suverænitet anerkendtes. 1908 blev dette
Forhold forandret ved en Erklæring af
Østerrig-Ungarn, hvorved Kejserens Suverænitet
udstraktes til B. Den øverste Leder af B.’s
Forvaltning vedblev imidlertid at være
Rigsfinansministeren i Wien. Under ham, der er
ansvarlig over for Østerrigs og Ungarns Delegationer,
staar Landsregeringen i Serajevo, der bestaar
af 6 Departementer. Ved dens Side staar et til
Dels folkevalgt Forvaltningsraad. B. deles i 6
Kredse: Bihac, Banjaluka, Dolnja-Tuzla,
Serajevo, Travnik og Mostar (Herzegovina). En ret
vidtstrakt Værnepligt indførtes allerede 1881.
B.’s Vaaben er en fremstrakt harniskklædt og
med Sværd bevæbnet Arm.
H. P. S.
Historie. B. hørte paa Romerrigets Tid
til Prov. Illyrien, I 7. Aarh. e. Kr. fandt den
store slaviske Indvandring Sted. Landets
Befolkning var siden da helt slavisk (serbisk) og
slaviske Indretninger afløste de rom. Under
Trykket paa den ene Side fra Byzanz, paa den
anden Side fra Ungarn udviklede Stammerne
i B. sig til en Nation, hvis Overhoved førte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
