Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - bornholmske Klinker, meget tætte og modstandsdygtige Fliser og Mursten - bornholmske Rosiner, se Sorbus, - bornholmsk Grus, d. s. s. Aarsdale-Grus (s. d.). - bornholmsk Marmor er intet egl. Marmor, men en Ortoceratitkalksten, der tidligere har været brudt til Bygningssten. - Bornholmsk Samfund stiftedes 1905 - Bornhöved (*c: Kildevæld), Landsby i Preussen, Prov. Schleswig-Holstein (Hertugdømmet Holsten) - Bornier, Henri, Vicomte de fr. Digter, (1825-1901) - Bornit, se Broget Kobbermalm. - Bornitrid, se Borkvælstof. - Bornos, By i Sydspanien, Prov. Gadiz - Bornu, Landskab, tidligere et selvstændigt muhammedansk Sultanat i det midterste Sudan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bornholmske Klinker, meget tætte og
modstandsdygtige Fliser og Mursten, der fremstilles
i Hasle af halvildfast Ler fra de kulførende
Juradannelser.
E. Su.
bornholmske Rosiner, se Sorbus.
bornholmsk Grus, d. s. s. Aarsdale-Grus (s. d.).
bornholmsk Marmor er intet egl. Marmor,
men en Ortoceratitkalksten, der tidligere har
været brudt til Bygningssten.
E. Su.
Bornholmsk Samfund stiftedes 1905 med
det Formaal at søge Bornholmernes sproglige og
folkelige Ejendommeligheder saavel som Øens
fys. og naturhistoriske Forhold alsidig belyste.
Samfundet udgiver fra 1906 i Rønne et
Aarsskrift, »Bornholmske Samlinger«.
H. A. K.
Bornhöved (ɔ: Kildevæld), Landsby i
Preussen, Prov. Schleswig-Holstein (Hertugdømmet
Holsten), ligger 18 km N. f. Segeberg ved
Schwentine, har en 1149 grundlagt Kirke,
Ølbryggeri og c. 900 Indb. Ved B., hvor de
holstenske Landdage holdtes i Middelalderen (paa
Sletten Zuentifeld), stod det kendte Slag 22. Juli
1227, i hvilket Valdemar Sejr blev slaaet af de
nordtyske Fyrster under Anførsel af Grev Adolf
IV, ifølge Traditionen fordi Ditmarskerne faldt
ham i Ryggen, og hvor Kongen selv skal være
blevet saaret og med Nød og næppe undgik at
blive taget til Fange. 7. Decbr 1813 blev den
danske Hærs Bagtrop her indhentet paa
Tilbagetoget af et sv. Kavalerikorps under
Sköldebrand; begge Parter tilskrev sig Sejren i den
paafølgende Træfning.
G. Ht.
Bornier [bår↱nie], Henri, Vicomte de
fr. Digter, f. i Lunel (Hérault) 25. Decbr 1825,
d. 28. Jan. 1901 i Paris. I sit første
Studenteraar i Paris udgav B. 1845 en lyrisk Digtsamling,
Les premières feuilles, og fik s. A. paa Théâtre
français opført et 5 Akters Versdrama, Le
mariage de Luther. Den unge Digters glansfulde
Debut skaffede ham Ministeren Salvandy’s
Yndest; han blev ansat ved Arsenalets Bibliotek,
hvor han efterhaanden avancerede til at blive
Administrator. 1853 fulgte hans næste store
Drama, Dante et Béatrix, og derefter fl.
Smaastykker. B. vandt forsk. akademiske
Prisbelønninger for Digte, dels over Opgaven L’isthme
de Suez (1861), dels over La France dans
l’extrême Orient (1863), og tillige 1864
Veltalenhedsprisen for sin Éloge de Chateaubriand. 1868
opførtes hans Tragedie Agamemnon, frit
bearbejdet efter Seneca, og 1875 opnaaede han en
enestaaende Succes ved sit Drama La fille de
Roland, hvis klingende Vers og patriotiske
Begejstring, rigt paa Hentydninger til moderne
Tidsforhold, rev alle med sig; indtil 1876
udkom 33 Opl.; Dramaet er bl. a. oversat paa
Dansk (ved Ernst v. d. Recke, 1876) og Svensk.
B. er i det hele en talentfuld Epigon af den
romantiske Skole; hans Diktion er pragtfuld
Lyrik, ofte parret med dramatisk Effekt, men
uden Karakter og Dybde. Af hans senere
Dramaer kan nævnes Dmitri (1876, Musik af M. V.
de Joncières), L’apôtre (1881), L’Arétin (1885),
rettet mod fordærvelig Læsning, og endelig
Mahomet (1890), paa hvis Udarbejdelse Forf.
havde anvendt megen Tid og Flid, men hvis
Opførelse forhindredes paa Foranledning af den
tyrk. Gesandt, da dets Angreb paa
Muhammedanismen kunde virke krænkende paa Frankrigs
Allierede og Undersaatter af denne
Trosbekendelse. Le fils de l’Arétin (1895) var rettet mod
Naturalismens Umoralitet. Dramaet France . .
d’abord! (1899) gjorde ved sin patriotiske
Tendens Lykke paa Odéon. Foruden de nævnte
Dramaer og Digte har B. tillige udg. Digtet
La sœur de charité au dix-neuvième siècle
(1859) og en Del Romaner, bl. hvilke Un Cousin
de passage (1865), La Lizardière (1882),
Comment on devient belle (1884) og Le jeu des
vertus (1885) kan nævnes. Hans Poésies complètes
1850—81 udkom 1888. 1893 blev han Medlem af
Akademiet.
S. Ms.
Bornit, se Broget Kobbermalm.
Bornitrid, se Borkvælstof.
Bornos [↱wårnås], By i Sydspanien, Prov.
Cadiz, ligger 100 km NØ. for Cadiz ved
Guadelete. (1900) 5001 Indb. B. har et Slot, hvori
indgaar mauriske Murrester, en Svovlkilde samt
betydelig Vinavl.
H. P. S.
Bornu [^bårnu.], Landskab, tidligere et
selvstændigt muhammedansk Sultanat i det
midterste Sudan, nu delt mellem England, Tyskland
og Frankrig. Det omfatter Egnene S. og V. f.
Tsad-Søen, saaledes at Østgrænsen dannes af
Søen og Shari-Floden, Nordgrænsen af
Grænsestepperne mod Sahara, Vestgrænsen af
Landskabet Sokoto, medens Sydgrænsen med de til
Dels afhængige Landskaber Marghi, Musgo o. a.
er mere ubestemt. — B. er et udpræget
Sletteland, kun i Randene mod S. og V. findes
Højder, der hæver sig til 600—1000 m. Den
overvejende Del af Landet nærmest Søen er saa
flad og jævn, at Floderne i den tørre Tid enten
tørrer helt ud ell. kun beholder enkelte
Vandpytter tilbage; til Gengæld oversvømmes uhyre
Arealer i Regntiden. Hvor, som i den nordlige
Del af Landet, Jordbunden er sandet og i Stand
til at optage stor Fugtighed, hersker der i de
regnrige Aar stor Frugtbarhed, men ogsaa let
Misvækst, naar Nedslaget slaar fejl; hvor
derimod, som i Midten og mod S., Leret træder
frem til Overfladen, ødelægges ofte al Høst
ved for rigelig Nedslag, idet Vandet i den flade
Egn ikke kan faa Afløb. To store Floder
strømmer gennem Landet til Tsad, nemlig Shari,
der danner Østgrænsen mod Bagirmi, og
Komadugo (Webbe), B.’s Hovedflod, der løber
gennem hele Landet fra V. til Ø., indtil den
udmunder i Tsad-Søens vestlige Bred. Klimaet
er et typisk Tropeklima med høje
Gennemsnitstemperaturer (Kuka: Jan. 22 1/2°, Apr. 33° C.).
Beboerne deler i Alm. Aaret i tre Aarstider:
Regntiden (Ningeli), som omfatter Juni-Septbr,
den kolde Tid (Binem) fra Oktbr til Jan. og
den tørre, varme Tid (Bê), hvortil de øvrige
Maaneder hører. Skønt Skove ikke mangler,
maa B. dog nærmest karakteriseres som et
Savannelandskab, med enkelte aabne og lyse
Skove; i Omegnen af Tsad-Søen og Komadugo
træffes tætte Rør- og Sumptykninger, og
samtidig bliver Skovene almindeligere og mægtigere;
i den vestlige og sydlige Del af Landet kan man
træffe hele Skove af Dværg- og Doumpalmer.
Dyreverdenen er typisk tropisk-afrikansk.
Befolkningen er meget blandet. Den herskende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
