Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bornholm, dansk Ø i Østersøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Granitmasser, der kun er tyndt bevoksede med
Græs og Lyng, med lodrette Vægge, der ikke
levner Plads til nogen Strandbred, dybe, snævre
Kløfter, der er dækkede af en frodig
Plantevækst og gennemstrømmes af smaa Vandløb, og
Skærgaarde, kort sagt en ægte norsk Skærkyst,
blot under mindre storslaaede Former. De mest
kendte Punkter ved Kysten er det c. 8 km
Nordvest f. Svanike liggende
Randkleveskaar, hvor Klippeblokkene ligger i vild
Uorden, og hvis 14 m høje, lodrette Vægge
gennemskæres af brede Revner ell. Skaar; fremdeles
Klippepartiet Helligdommen, ligeledes paa
Nordøstkysten, med vilde, forrevne, indtil 20 m
høje Klipper, der hæver sig som Søjler mellem
dybe Kløfter; udenfor paa et Skær hæver sig
den 5 m høje, fritstaaende Granitsøjle
Lyseklippen. Paa Nordspidsen af Øen hæver sig
den 175 ha store Klippeknude Hammeren,
hvis højeste Punkt er det 84 m høje
Stejlebjerg, der bærer Hammershus Fyrtaarn, og
S. f. hvilket ligger de to Banker
Hammershus-Slotsbanke (74,4 m) og
Slotslyngen. Fl. Steder har der i Klipperne ud til
Havet dannet sig Huler, de saakaldte »Ovne«
(de »tørre« og »vaade« Ovne ved Helligdommen
og ved Hammeren, ogsaa ved Jons Kapel). Den
nordligste Spids af Hammeren dannes af den
flade Flyvesandsstrækning
Sandhammeren. Endelig ligger der S. f. Slotslyngen paa
Vestkysten endnu et fremtrædende Klippeparti,
Ringebakkerne, hvis højeste Punkt er
93 m, og af hvilket en Del er den fritstaaende
Klippe Jons Kapel (41 m). Inden for
Kysterne er Granitten næsten overalt dækket af
Ler og Sand, og kun mindre Partier af den
graalige Sten, til Dels bevoksede med Lyng,
rager frem som Øer hist og her; navnlig er
et fl. km bredt Bælte langs Nordøstkysten
dækket af et frugtbart Lag af Glacialler, medens
det indenfor liggende, for øvrigt ikke meget
fremtrædende Højdeparti Højlyngen, der
strækker sig fra NV. til SØ., og hvis
Gennemsnitshøjde er 90—110 m, langtfra er saa
frugtbart, idet det overvejende er dækket af
Glacialsand og mange Steder har Karakteren af
stenede, øde Heder; den vigtigste Plante paa
dette bølgeformede, af Kløfter gennemskaarne
Højdedrag, som sænker sig mod NØ., er
Lyngen; dog er Kløfterne delvis dækkede af Skov.
Det højeste Punkt paa Højlyngen og i det
hele B.’s højeste Punkt ligger omtr. midt paa
Øen i Skoven Almindingen; det er det
162 m høje Rytterknægten, paa hvis Top
er rejst et 12,5 m højt Stentaarn »Kongemindet«,
medens den lidt nordligere liggende
Ravnebakke er 142 m; i det hele er Partiet ved
Rytterknægten et af Øens smukkeste
Bjergpartier, saaledes ligger her ved Foden af
Højden den skønne, af høje Klippevægge
begrænsede Kodal (Ekkodal). NØ. f. Rytterknægten,
ved Chausseen mellem Rønne og Svaneke, hæver
Aasen sig til 122,4 m. Mod NV. er
Højlyngens højeste Punkt Ruts Kirkebakke,
130 m; mod SØ. sænker det sig for endelig at
hæve sig i det stærkt kuperede Parti
Paradisbakkerne mellem Svaneke og Nexø til
113 m; den sydligste Udløber af Højdedraget
er Slamrebjerg, 91 m, lige N. f. Bodils
Kirke. Den sydlige Del af Øen (S. f. den
ovenn. Linie), hvor Underlaget bestaar af
Sandsten, Skifre (den kambriske
Formation) og mørkfarvede Kalksten (den
siluriske Formation), danner en stærk Modsætning
til Gnejs-Granit-Plateauet ved sin lavere
Beliggenhed og jævnere Overflade, der skraaner ned
mod Sydkysten, hvor Egnen for det meste er
30 m, medens Højden ved Randen af Granitten
er noget over 60 m; saaledes er Duebjerg
Ø. f. Hasle 97 og Bakkerne ved Aakirkeby 96 m
i deres højeste Punkt, medens det c. 7 km SØ.
derfor liggende Rispebjerg kun er 47 m.
Underlaget er ligeledes her dækket af Ler og
Sand; frugtbarest er det af Glacialler dækkede
Skiferterrain, hvilket for en Del skyldes den
Omstændighed, at Skiferen let ved
Forvitringen omdannes til Ler. Foruden disse to
Dannelser, Granitpartiet og Sandstens- og
Skiferdannelsen findes en tredie, nemlig
Juraformationen, der fortrinsvis bestaar af Lag
af Sandsten og Kul (ogsaa gode Lerarter og
Jernsten) og er lejret langs Vestkysten fra Hasle
mod S. over Rønne og videre over en Del af
Sydkysten. Da Sandstenen let forvitres og
forvandles til Sand, giver den Anledning til
Dannelsen af Flyvesandsstrækninger,
der findes paa en stor Del af Vestkysten mellem
Hasle og Rønne, og ved Sydkysten (ved
Dueodde), hvor der findes ret betydelige Klitter,
ligesom Flyvesand ogsaa træffes mod N. ved
Hammeren (Sandhammeren). Kullagene, som
ligger i meget uregelmæssige Lag, og som har
givet hele Dannelsen Navn af »den bornholmske
Kulformation«, udbyttes dog nu ikke mere, da
Kullene ikke har stor Brændselsværdi. Endelig
forekommer Kridtformationen pletvis
NØ. f. Rønne (V. f. Nykirke) og paa
Vestkysten SØ. f. Rønne i Nærheden af Fiskerlejet
Amager (indeholdende lerblandet Kalksten,
»Arnagerkalk«, Mergel, Grønsandsten). B. har
en Mængde, dog for det meste ubetydelige
Vandløb, der dels løber mod NØ. og dels
mod V. og mod S., idet Hovedvandskellet
fortrinsvis dannes af det ovenomtalte Højdedrag,
Højlyngen; af Vandløbene paa Nordøstkysten er
Kampelykkeaa, der falder i Havet mellem
Sandvig og Allinge, den største; mod V. løber
ud mellem Hasle og Rønne Bagaa og
Blykobbeaa, mod S. løber Læsaa,
Grødbyaa og Øle Aa; den sidste, der løber V. f.
Paradisbakkerne, Slamrebjerg og Rispebjerg, er
Øens største Vandløb. Søerne er ikke mange
og kun smaa; den største er den c. 10 ha store
Hammersø paa Nordsiden. Klimaet er
omtr. som i det øvrige Danmark; dog er det
karakteristiske ved Øklimaet paa en Ø, der
som B. helt ligger omgivet af det fri Hav, om
muligt endnu mere udpræget; Sommeren er
lidt mindre varm, Vinteren lidt mildere;
Foraaret indtræffer noget senere og Efteraaret
gerne noget tidligere p. Gr. a. stærke
Østenvinde; medens Aarets Middeltemp. er 7°—7 1/2°,
er Vinterens 0°—1° og Sommerens 15°—15 1/2°;
Nedbøren er noget mindre end i Kbhvn,
omtr. 555 mm. Hvad Planteverdenen
angaar, har B. en særlig rig Vegetation, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
