Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borneo, (se Kortet »Bagindien«), Jordens trediestørste Ø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Iran-Bjergene, som indeholder palæozoiske
og Jura Kalksten og Sandsten. N. f. 3° n. Br.
kendes fl. høje Punkter: Mount Mulu (2743 m),
Lavai (2438 m) og endelig Kinabalu (Kinibalu,
4175 m), B.’s højeste Bjerg, en 3 km lang
Granitryg. S. f. Kordilleren ligger Strækninger, som
ikke er foldede, men som ved Brud er delte i
højere og lavere liggende Flager. Underlaget
bestaar af Granit, som paa de højtliggende
Flager ofte er blevet blottet, saa at disse ligger
som Granitbjerge, medens Granitten paa de
lavere liggende Flager er dækket af Sedimenter,
af hvilke især Tertiær træder frem i Overfladen.
S. f. Kapuas-Bjergene breder sig et trekantet
Sænkningsfelt, gennemstrømmet af Floden
Kapuas. Ved Nordranden af dette Sænkningsfelt
findes fl. St. Spor af ung vulkansk Virksomhed,
saaledes Vulkankeglen Melabu ved Bengkajang,
Tuflag og Andesitbjerge i Müller-Bjergene ved
Kapuas-Flodens Udspring. SØ. f.
Kapuas-Lavningen udgaar fra Müller-Bjergene en Ryg
under Navnene Madih-Bjergene og
Schwaner-Bjergene, som i Radsha naar 2278 m. SØ. f.
disse Højdedrag ligger et andet stort trekantet
Sænkningsfelt, som gennemstrømmes af Barito,
B.’s største Flod, og længere mod V. af Murung,
Kahajan, Mendave og Arut. Ø. f. dette
Sænkningsfelt strækker sig parallelt med Østkysten
B.’s anden Foldekæde Meratus-Bjergene, som i
Mandella naar en Højde af 1950 m. I denne
Kæde er fundet Konglomerater, Sandsten og
Skifre fra øvre Kridt, eocene Kullag, Mergel og
Numulitkalk. Kæden gennembrydes af Kuter,
det østlige B.’s største Flod, dens Fortsættelse
mod N. er lidet kendt. I Batu
Tampatung-Bjergene under 2° n. Br. har man endnu fundet
foldede Bjergarter. N. f. Batu
Tampatung-Bjergene, der i Reglen paa Kortene tegnes som
fortsættende sig mod Ø. og endende i Kap
Mangkalihat, løber Floderne Kalei, Bulungan,
Ubuj og Sibuko til Celebes-Søen. B. er rig paa
mineralske Skatte. Der findes Kul, Petroleum,
Jern, Guld, Kviksølv, Antimon, Diamanter og
Safirer. Klimaet er af den ækvatoriale Type
med meget ringe Forskel paa Aarstiderne. I
Sandakan paa Nord-B. er Decbr koldest med
26,1° i Middeltemperatur, Maj varmest med
27,7°, Juni og Juli har 27,0°, Aug., Septbr og
Oktbr 27,1°. I den nordlige Halvkugles Vinter
er i det sydlige B. SØ.-Vinde overvejende, som
N. f. Ækvator gaar over til SV. I den nordlige
Halvkugles Sommer afløses de af modsat rettede
Vinde. Regnen er rigelig til alle Aarstider.
Hvilken Aarstid, der giver mest Regn, afhænger
af lokale Forhold og kan være meget forsk.
paa nærliggende Steder. Sandakan har 323,1 cm
i aarligt Gennemsnit, Singkavang paa Østkysten
347,8. Vegetationen er i højeste Grad
yppig. Den største Del af Landet er dækket af
Regnskov med en uhyre Artsrigdom af Træer,
Buske, Lianer og Epifyter. Særlig talrige
optræder Kandebærere (Nepenthes) og Palmer
(Calamus, Corypha, Areca, Arenga, Metroxylon
o. s. v.). Skovene leverer Bygningstømmer,
Farvetræ, Spanskrør, Borneokamfer, Guttaperka,
Voks, Kopalharpiks o. s. v. Hist og her
afbrydes Skovene af dyrket Land og af Savanner
med Alanggræs (Imperata). Langs Kysterne
findes vidstrakte Mangrover. Op over Skovene
rager kun enkelte af de højeste Bjergtoppe. Ved
Foden af Kinabalu findes dyrket Land og
opvoksende Skov paa forladt Kulturland, men i
nogen Højde afløses dette af den urørte
Regnskov. Blandt Lianerne optræder navnlig
Rotangpalmer i Masse, bl. Epifyterne er
Rhododendrer og Orchideer fremtrædende. Oven for
2100 m bliver Skoven stærkt udsat for de
heftige Vinde og derfor forkrøblet. Stammer og
Grene er dækkede med et nogle Centimeter tykt,
af Fugtighed dryppende Lag af Mos og
Skæglav. Bladene paa Træerne er læderagtige, tæt
sammentrængte paa korte Grene. De
almindeligste Træer er Ericaceer (Rhododendron,
Diplycosia, Vaccinium), Ege (Quercus Havilandii),
Rubiaceer, Naaletræer (Podocarpus, Dacrydium).
Mærkelig er Forekomsten her af disse Slægter
af Naaletræer, som ellers tilhører den sydlige
Halvkugles tempererede Zone. Ogsaa enkelte
andre Slægter fra den sydlige Halvkugle
forekommer her, nemlig en Magnolia-Art (Drimy) og
en Thymelæaceæ-Art (Daphnobryon). Bl.
Lianerne optræder særlig Nepenthes-Arter i
Mængde. Oven for 3100 m findes ingen Træer mere,
Buskene staar spredt og dækker ikke de
mægtige Klippemasser. Paa moseagtige Steder med
urteagtig Vegetation findes Repræsentanter for
nordiske Slægter saasom Ranunculus, Potentilla,
Gentiana. Paa Toppen vokser i Klipperevner
Deschampsia flexuosa og Agrostis canina. —
Dyreverdenen viser stor
Overensstemmelse med Sumatras og Bagindiens, men
besidder dog en Del ejendommelige Former. Af Aber
forekommer Orang-Utan, Gibbon,
Semnopithecus med 4 endemiske Arter, Næseabe (Nasalis
larvatus), dernæst Halvaber (Tarsius).
Flagermus optræder med 6 endemiske Arter,
Insektæderne med 4 (Tupaja, Ptilocercus,
Galeopithecus). Blandt Rovdyr maa fremhæves den
malajiske Bjørn, medens Tigeren mangler.
Endemiske er Felis macrocelis og Herpestes
semitorquatus. Af Gnavere forekommer Egern, Mus
og Gnaverpindsvin. Gumlerne repræsenteres ved
Skældyr, Drøvtyggerne af vilde Okser, Hjorte,
Dværghjorte. Desuden findes Svin (Sus
barbatus), Tapir, Næsehorn (Rhinoceros sumatrensis)
og Elefant. Af c. 600 Fuglearter er c. 100
endemiske. Fremhæves maa Næsehornsfuglen
(Rhinoplax scutatus), B.-Fasanen (Euplocomus
nobilis) og Salanganer, hvis Reder er Genstand
for Eksport. Der findes mange Slanger,
Skildpadder og Krokodiller (Crocodilus, Gavialis).
Insektlivet er meget rigt.
Befolkning. B.’s opr. Befolkning hører
til den malajiske Sprogæt. Den er delt i et
overordentlig stort Antal Stammer. Navnet
Dajak bruges dels om Folket Olo Ngadsho, som
atter er underafdelt i fl. Stammer, dels som
Fællesnavn paa alle B.’s lavere kultiverede,
hedenske Stammer. Der er ingen Enhed i Race.
Ved en Undersøgelse fandtes Dajak’erne
dolichocephale, Tamaner, Punaner og Kajaner
brachycephale. Alle Racer lader sig dog
henføre til den store mongoloide Racegruppe. De
fleste Stammer driver primitivt Landbrug. Ris
dyrkes uden Vanding. Markerne veksles stadig
ved Rydning af Skov. Nogle Stammer lever
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
