Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Born, Bertran de, berømt provencalsk Troubadour, (o. 1140-1215) - Born, Emmanuel de, flamsk Forf., (1869- ) - Borna, By i Kongeriget Sachsen, Kreds Leipzig - Borneen, se Kamfer. - Borneil, Guiraut de, provencalsk Digter, (o. 1175-o. 1220) - Bornemann, gl Patricierslægt - Bornemann, Ferdinand Wilhelm Ludwig, tysk Retslærd, (1798-1864) - Bornemann, Frederik Christian, dansk Retslærd, (1810-1861)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Richard Løvehjerte), der laa i Kiv med sin
Broder Henri, som understøttede de
oprørsksindede limousinske Baroner. Prins Henri’s
pludselige Død 1183, som B. besang i et
gribende Digt, standsede den truende Broderkrig,
og Richard erobrede Hautefort, som han dog
senere tilbagegav den retmæssige Ejer. De flg.
Aar af Bertran’s Liv synes at være forløbne
forholdsvis rolig; hans mange begejstrede
Krigssange maa vistnok for en stor Del
betragtes som Stemningsudbrud. Da han var blevet
ældre, trak han sig tilbage fra Verden og døde
som Munk i Cistercienserklostret i Dalon.
Sagnet har tidlig bemægtiget sig B.’s Liv, og hans
politiske Rolle er paa en mærkelig Maade
blevet overdreven, saaledes allerede af Dante, i
hvis gribende Skildring af Provence’s illustre
cantor d’armi (smlg. Inferno XXVII) man kun
vanskelig genkender den hist. Bertran de B.
Af hans Digte har man bevaret omtr. 40; de
er næsten alle af politisk ell. krigersk Indhold,
og den glødende Begejstring og ildfulde
Krigslyst, der kommer til Orde i hans Sirventes,
har skaffet ham Tilnavnet »Middelalderens
Tyrtaios«. (Litt.: »B. de B., herausgegeben
von Albert Stimming« [Halle 1913]).
Kr. N.
Born, Emmanuel de, flamsk Forf., f. i
Antwerpen 9. Novbr 1869, udviklede sig ved
frie Studier og lagde sig efter Journalistik og
Litt. og stiftede bl. a. et Tidsskr. for Bog- og
Biblioteksvæsen (1903). Litterære Studier i
Bogform over Henrik Ibsen (1892) og William
Morris (1910) skyldes ham. Er fra 1911 Byen
Antwerpens Hovedbibliotekar.
A. I.
Borna [↱bårna], By i Kongeriget Sachsen,
Kreds Leipzig, ligger ved Wyhra og ved
Jernbanen Leipzig—Chemnitz, har med Garnison
(1910) 9201 Indb., Realgymnasium,
Lærerseminarium og nogen Industri (Jernstøberi,
Maskiner, Orgler og Pianoforter, Skotøj, Filtvarer,
Tegl- og Kalkbrænderier, Ølbryggeri); i
Omegnen betydelige Brunkulsgruber.
G. Ht.
Borneen, se Kamfer.
Borneil [bår↱næ.j], Guiraut de,
provençalsk Digter, f. omtr. 1175, d. omtr. 1220. Han
nød stor Anseelse i Middelalderen, kaldtes for
Troubadourernes Mester, og Dante omtaler ham
som »Retskaffenhedens Sanger«. Vi kender i
øvrigt intet til hans Liv; det vides kun, at han
i nogen Tid har opholdt sig i Spanien, hvor
han havde fl. fornemme Beskyttere. Af hans
Forfatterskab er bevaret omtr. 90 Digte, og i
disse viser han sig som en betydelig
Kunstdigter. Særlig interesserer de af hans Sirventes
os, hvor han sørger over Riddertidens Forfald.
Kr. N.
Bornemann, gl Patricierslægt, hvis ældste
kendte Mand er Raadmand i Stege
Heinrich B., der levede i 16. Aarh. Hans
Sønnesøn, Kammersekretær hos Kongerne Christian
IV og Frederik III Philip Julius B.
(1599—1652) havde bl. mange Børn Sønnerne Prof.
jur., Højesteretsassessor Cosmus B.
(1637—92) og Sjællands Biskop Henrik B. (s. d.).
Sidstnævntes Datter, Hedevig Margrete
(1679—1749), Enke efter Oberst Mathias
Rosenørn, og Sønnesøn, Carl Rudolph B., der
døde 18 Aar gl, og som var Søn af
Generalauditør Hieronymus B. (1680—1720), blev
14. Decbr 1731 optagne i den danske Adel. Den
nævnte Prof. var Fader til Biskop i Bergen
Ole B. (1683—1747), hvis Søn, Konferensraad
og Højesteretsassessor Vilhelm Hansen B.
(1731—1801), der var Meddirektør ved de
danske Skuespil og Medlem af den store
Landbokommission, igen havde Sønnerne
Højesteretsjustitiarius Anker Vilh. Fr. B. (1763—1854)
og Major Cosmus B. til Bjergbygaard
(1768—1819), der begge 9. Juli 1811 optoges i dansk
adelig Stand, og fra hvem Slægtens nulevende
Medlemmer stammer. Af disse to Brødre var
den førstnævnte, der stiftede det 2. B.’ske
Fideikommis, Fader til Kammerherre,
Højesteretsassessor Cosmus B. (1806—77) og til
Geheimekonferensraadinde, Overhofmesterinde hos
Dronning Louise Julia Adelaide
Harriet Raben-Levetzau, f. B. (1808—88),
der stiftede 5 Raben-Levetzau-B.’ske
Fideikommisser, og som sammen med sin Mand oprettede
den Raben-Levetzau’ske Fond (s. d.). Den
yngre Broder, ovenn. Major B., var Fader til
Kammerherre Philip Julius B. (1803—83),
Stifteren af det 1. B.’ske Fideikommis.
Medlemmer af Slægten har ejet Bjergbygaard,
Hagestedgaard og Nørager. Vaaben: en
Guld-Vandkunst med dobbelt Vandfald ledsaget af
18 seksoddede Guldstjerner i Blaat, paa den
kronede Hjelm en kronet halv Mand med
afhugne Arme, delt af Kødfarve og Blaat.
P. B. G.
Bornemann, Ferdinand Wilhelm
Ludwig, tysk Retslærd, f. 28. Marts 1798 i
Berlin, d. smst. 28. Jan. 1864. Departementschef
i Justitsministeriet i Berlin 1844. Justitsminister
1848, Præsident for Overtribunalet i Berlin,
Kronsyndikus, Medlem af Herrehuset. B.,
Typen paa en preussisk Bureaukrat, med en
saadans Fortrin og Fejl, har Fortjenesten af at
have givet den første egl. videnskabelige
Bearbejdelse af den preuss. Landret, saaledes i
hans Hovedværk »Systematische Darstellung
des preuszischen Civilrechts, mit Benutzung
der Materialien des allgemeinen Landrechts«
(I—VI, 1834—38, 2. Opl. 1842—45). Af B.’s
øvrige, ikke omfangsrige Forfatterskab kan
fremhæves: »Von Rechtsgeschäften überhaupt und
von Verträgen insbesondere, nach dem
preuszischen Rechte« (1825, 2. Opl. 1833). (Litt.:
Friedberg, »Zum Gedächtnisz an F. W. L.
B.« [Berlin 1864]; »Suarez, B. und Koch, die
drei Männer des preuszischen Rechtes« [Berlin
1875]).
Fz. D.
Bornemann, Frederik Christian,
dansk Retslærd, Søn af nedenn. M. H. B., f.
i Kbhvn 18. Oktbr 1810, d. 6. Oktbr 1861. Han
tog sine Eksaminer med Udmærkelse, tilbragte
to Aar paa Studierejse i Frankrig og Tyskland,
erhvervede den jur. Licentiatgrad, tiltraadte
1839 Pladsen som Lærer ved det jur. Fakultet og
virkede derefter ved Univ. (først i Egenskab
af Lektor, men allerede fra 1840 som Prof.)
lige til sin Død. Han var i denne Stilling højt
anset. 1846 udnævntes han til ekstraordinær
Assessor i Højesteret. Som allerede de anførte
Levnedstræk viser, var B. som Jurist fuldt ud
Teoretiker og tilmed, ifølge Opdragelse,
Temperament og de ham i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
