- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
712

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boring i Jord og Sten - Borino, se Bora. - Boris Gljeb, en l *kvadrat* Verst stor Firkant paa den vestre Bred af Pasvigelven i - Østfinmarken - Boris Godunov, Feodorovitsch, russ. Zar, (1552-1605) - Boris og Gljeb, Sønner af Storfyrst Vladimir I den Hellige af Kiev - Borisogljebsk, By i Storerusland, Guv. Tambov

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

før Stemplet naar helt frem, lukker det for
Afstrømningen fra Rummet bag Ventilen, saa
Trykket der stiger og driver Ventilen frem.

Den foran beskrevne automatiske Tilspænding
afløses som Regel ved Tilspænding med en
Skrue, som drejes ved et Haandsving, fordi
man saa lettere kan variere Bevægelsen efter
Stenens større ell. mindre Haardhed. Ved
Stenhamrene bortfalder Tilspændingen helt, idet
Hammeren blot med Haanden trykkes mod
Enden af den vigende Mejsel. Naar Mejselen er
boret i Bund, omskiftes den med en længere
Mejsel, og man kan med Stenhammere bore
Huller paa indtil 6 m Dybde ved efterhaanden
at indsætte længere og længere Mejsler.

Som Eksempel paa Maskiner med Drejebor
er i Fig. 9 vist en af Brandt (1876) bygget
Maskine, der drives ved Trykvand, Boret b er af
Staal med savtakket Skær (ved meget haard
Klippe dog et Diamantbor) og fæstet til
Stempelstangen i Cylinderen c, hvis Stempel ved
Trykvand presser Boret ind i Borehullet ell.
trækker det ud, efter som Vandet indledes bag
ved ell. foran Stemplet. To smaa
Vandsøjlemaskiner, som faar Vand gennem Røret o og
Ventilhuset g, drejer en Skrue uden Ende (m),
der griber ind i Tandhjulet n og bringer dette
og dermed Boret i langsom Rotation.
Spildevandet ledes gennem Røret v til Borehullet og
bruges til Bortskylning af Boremelet.
Borecylinder og Vandsøjlemaskiner kan forskydes paa
en vandret Arm k, der atter ved Hylsteret t
kan glide op og ned ad Søjlen i r og
fastklemmes til den ved Trykskruen s. Søjlen bestaar
af to hule Cylindre, der kan glide paa
hinanden og ved Trykvand gennem Røret p
drives fra hinanden, saa Søjlen klemmes fast
mellem Loft og Gulv i en Minegang.

Drejeboremaskinen kan ogsaa drives ved
Trykluft, som gennem to dobbeltvirkende ell. 4
enkeltvirkende Cylindre drejer en Krumtapaksel
hurtig rundt; ved Tandhjul forplantes
Bevægelsen til det langsomt gaaende Bor.
Tilspændingen sker ved Haandkraft ved en Skrue med
stærk Stigning, der spænder saa haardt, at
Boret netop ikke klemmes fast. (Litt. om
Stenboring er meget righoldig; Fortegnelse findes i
»Handbuch der Ingenieurwissenschaften« II, 2.
Del).
A. L-n.

illustration placeholder
Fig. 9.

Brandt’s Stenboremaskine.


Borino, se Bora.

Boris Gljeb [bå↱ris-↱gljæp], en 1 □ Verst stor
Firkant paa den vestre Bred af Pasvigelven i
Østfinmarken, blev ved Grænsetraktaten af 1826
forbeholdt Rusland, da der her stod et gl.
Kapel, til hvilket de omboende, til den gr.-kat.
Religion hørende Skoltelapper søgte. I de
sidste Aar er her opført et nyt, større Kapel og
ansat en fast Præst.
(J. F. W. H.). M. H.

Boris Godunov [bå↱ris-gådu↱nåf],
Feodorovitsch, russ. Zar, f. 1552 af en anset
Adelsslægt af tatarisk Afstamning, d. 13. Apr. 1605,
spillede allerede en Rolle under Ivan IV den
Skrækkelige og gjordes af denne til Medlem af
det Regentskabsraad, som han indsatte til at
styre for sin aandssvage Søn Feodor I. Under
dennes Regering (1584—98) kom B. i Besiddelse
af hele Magten; han
fortrængte alle de andre
Raadgivere og lod Feodor ægte
sin Søster. B. viste ved sin
Styrelse de største
Herskergaver; Tatarerne blev
slaaede, Erobringen af
Sibirien begyndtes,
Patriarkatet i Moskva blev
oprettet og den russ. Kirke
derved befriet fra sin
Afhængighed af Patriarken i
Konstantinopel; Lavadelen
vandtes ved, at Bønderne
gjordes til Livegne. Da Feodor
døde, og Huset Rurik
dermed udslukkedes paa
Mandssiden, blev B. Zar ved
Bojarernes Valg og fortsatte
som saadan i samme Retning som før,
arbejdende paa at udbrede Civilisationen i sit Rige.
Hans mangfoldige ny Indretninger vakte dog
stort Misnøje, og en falsk Demetrius vandt
derfor alm. Tilslutning; hans Tropper nærmede
sig allerede Moskva, da B. pludselig døde 1605,
maaske af Gift, som han selv havde taget. Hans
Søn Feodor blev af Bojarerne udraabt til Zar, men
dræbt efter kun to Maaneders Forløb. B.’s Historie
er dramatisk fremstillet af Puschkin.
Kr. E.

Boris [bå↱ris] og Gljeb [gljæp], Sønner af
Storfyrst Vladimir I den Hellige af Kiev, blev
1015 efter deres Faders Død myrdede af deres
Broder Svjatopolk og senere erklærede for
Helgener (1071); deres Mindedag er 2. Maj. I
Rusland er mange »Borisogljebske« Kirker og
Klostre viede til dem, ligesom de har givet
Byen Borisogljebsk Navn.
Kr. E.

Borisogljebsk [båriso↱gljæpsk], By i
Storerusland, Guv. Tambov, paa venstre Bred af
Vorona, ikke langt fra dennes Udløb i Choper,
har (1907) 24700 Indb., 4 Kirker, en stærkt
besøgt Havn og betydelig Handel med Korn,
Tømmer, Petroleum, Fisk, Kaviar, Meloner og Salt
fra Søerne i Guv. Astrachan; desuden Industri
i Jern, Uld og Brændevin. Ved Sejlads paa
Floderne Vorona, Choper og Don staar B. i
direkte Forbindelse med Havnestæderne ved
det Asovske og det Sorte Hav, og ved Jernbane
er B. forbundet med de baltiske Havne og det
nedre Volga-Omraade. — B. grundlagdes 1646
til Beskyttelse mod de krimske Tatarer.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0774.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free