- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
709

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boring i Jord og Sten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Haandkraft ell. være forbundet med en
Krumtap, der drejes ved Maskinkraft. Efterhaanden
som B. bliver dybere, vil den samlede Vægt af
Bor og Borestang blive saa stor, at der bliver
Fare for Brud ved Stødet mod Borehullets
Bund, og man maa da begrænse den Vægt, som
under Stødet er i fast Forbindelse med Boret,
ved i Stangen at indskyde en Saks, d. v. s. et
Glideled, hvis øverste Del er dobbelt og som
Kulisser styrer Underdelen, der ender med et
Hoved ell. Knaster, som dels hindrer
Sidebevægelse, dels sætter Grænser for den lodrette
Bevægelse. Medens Boret standses pludseligt,
kan Borestangen fortsætte Bevægelsen nedad og
standses langsomt uden Stød. Da Boret under
Opgangen hænger i Bunden af Saksen, maa det
under Faldet følges med Borestangen, som
hæmmes ved Forbindelsen med Vippen, og
Styrken af Borets Slag svarer derfor ikke fuldt
ud til Løftehøjden. Men føjer man til
Overdelen af Saksen et Sæt Hager, der griber om
Underdelens Hoved, naar Saksen er skudt
sammen, kan Boret løftes i Hagerne, og naar disse
udløses, idet Stangen er i sin øverste Stilling,
vil Underdelen af Saksen med Boret falde frit.
Et saadant Fritfaldsbor er først
konstrueret af Kind og anvendt 1844 til en 715 m
dyb B. ved Mondorf paa Grænsen mellem
Frankrig og Luxembourg. Konstruktionen er vist i
Fig. 6. Det frit faldende Stykke a ender med
et Hoved d, hvorom Hagerne b b kan gribe,
naar Borestangen sænkes.
Udløsningsmekanismen er ved dette Bor beregnet paa, at
Borehullet skal være fyldt med Vand (hvilket som
Regel er Tilfældet), idet Hagerne gennem et
Knæled ved Stangen e er forbundne med et
Stempel c, som kan glide paa Borestangen og
bevæges ved den Modstand, som Vandet i
Borehullet vil frembyde ved en Forandring af
Bevægelsesretningen op og ned. Idet Borestangen
fra sin øverste Stilling begynder Nedgangen,
skydes Stemplet op, og Hagerne udløses; ved
Opgangen fra den nederste Stilling skydes
Stemplet atter ned og Hagerne bringes i
Indgribning med Boret. Senere har man bygget
Fritfaldsbor, hvor den automatiske Udløsning
erstattes ved vilkaarlig Udløsning ved
Haandkraft, saa Boret ogsaa kan bruges i tørre
Borehuller.

Til Optagning af Boremelet kan man i tørre
Borehuller f. Eks. bruge et Drejeventilbor. I
vandfyldte Huller gaar Optagningen lettere med
en Sandpumpe, et cylindrisk Rør, der i
Bunden lukkes med en opad aabnende Ventil og
foroven ender i en Bøjle med Hul for en
Stempelstang, som i nederste Ende bærer et
Stempel af lidt mindre Diameter end Cylinderen og
foroven enten kan forbindes med en Borestang
ell. ophænges i et Tov, hvormed Sandpumpen
kan føres ned i Borehullet. Under Nedfiringen
hænger Cylinderen under Stemplet, og
Bundventilen aabnes, saa Pumpen fyldes med Vand.
Cylinderen standses ved Bunden, men Stemplet
synker langsomt tilbunds, idet Bundventilen
lukkes og Vandet i Cylinderen presses op gennem
Spillerummet mellem Cylinder og Stempel.
Naar dette har naaet Bunden og
derefter trækkes rask op, vil
Ventilen aabnes og Boremelet med
Vandet skylles ind i Cylinderen.

Endnu lettere gaar Optagningen
af Boremelet ved
Skylleboring. Borestangen udføres da af
Rør med Muffesamlinger, og
Mejslen er hul med en Udløbsaabning
paa hver Side af Æggen. Med en
Trykpumpe presses en
Vandstrøm ned gennem Borestangen
og atter op til Overfladen
gennem det ringformede Rum
mellem Borestangen og Borehullets
Væg ell. det Rør, hvormed B.
sædvanlig maa udfores. Idet
Vandstrømmen standses ved
Borehullets Bund, rører den
Boremelet op og hjælper til at løsne
Jorden, saa Mejselslagene virker
bedre. I rent og fint Sand kan
man skylle Mejsel og Borestang
ned alene ved Vandstrømmen,
men Hullet vil straks flyde
sammen og lukke sig, naar
Pumpningen standses; skal Boringen
føres dybere, maa man ramme
Foringsrør, hvorfor Borestilladset
indrettes som Rambuk. Ved godt
vandførende Gruslag med
Vandspejl under Terrainhøjde
forsvinder det nedpumpede Vand i
Jorden, og man kan ikke skylle
noget op, saa B. kan kun
fortsættes, hvis man kan ramme
Foringsrøret igennem det vandførende Lag
og derved afskære dette fra
Borehullet. Ved den hyppigste Anvendelse af
Skylleboring, Fremstillingen af Drikkevandsbrønde,
standses B. imidlertid, saa snart man naar et godt
vandførende Gruslag. Da den hule Mejsel er
temmelig svag, egner den sig ikke godt til at
bore igennem Sten, og man søger derfor helst
ved Sprængning med en Dynamitpatron at slaa
Stenen saa vidt i Stykker, at den lader sig

illustration placeholder
Fig. 3. Mejselbor.


illustration placeholder
Fig. 4. Stødventilbor.


illustration placeholder
Fig. 5. Topstykke.


illustration placeholder
Fig. 6. Kind’s

Fritfaldsbor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0771.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free