Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borghi, Giuseppe, ital. Digter (1796-1844) - Borgholm, lille By paa Øland ved Kalmarsund - Borghorst, By i Preussen, Prov. Westfalen - Borght, Richard van der, tysk Socialøkonom, (1861- ) - Borgia (sp. Borja), sp. Adelsslægt fra Jattiva ved Valencia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borghi [↱borgi], Giuseppe, ital. Digter
(1796—1844), hørte til Nyromantikernes
Digterskole, d. v. s. den, der sluttede sig til
Alessandro Manzoni, og han optraadte som direkte
Efterligner af denne store Digter ved at digte
Inni (Hymner) i Lighed med dennes Inni sacri,
dog uden at naa sit Forbillede. B. har ogsaa
overs. Pindar’s Oder og skrevet en Storia
d’Italia.
(E. G.). E. M-r.
Borgholm, lille By paa Øland ved
Kalmarsund med noget over 1000 Indb. Lidt S. f. Byen
ligger paa en 18 m høj Klippe Ruinerne af det
kendte Slot fra Middelalderen, B., som i Aarh.
var et Tvistens Æble mellem Danske og
Svenske, Gang paa Gang erobret og tilbageerobret;
saaledes erobrede Valdemar Atterdag det 1361,
og Dronning Margrete styrede det ved danske
Fogeder; 1440 inddrog Karl Knutsson det. Baade
Chr. I og Hans besad det i lang Tid, ligesom
Søren Norby 1519 indtog det. Ved Freden i
Knærød tilfaldt B. Sverige, og 1677 forsøgte
Danske og Hollændere forgæves at erobre B.
Johan III og Karl X Gustaf udvidede B. Slot
efter en storartet Maalestok, men senere
forfaldt den prægtige Borg, og 1806 forvandlede en
Ildebrand det til en Ruin, en af de mest
seværdige i Sverige, i den nyeste Tid vel
vedligeholdt. Straks S. f. Ruinen har den nuv. sv.
Dronning bygget sig en prægtig Sommervilla.
A. M. D.
B. er Kursted og Søbadested. Badeanstalten
med alle Slags med. Bade er aaben
1. Juni—1. Septbr og søges særlig af Patienter med
Reumatisme, Hjertesygdomme,
Nervesygdomme og Rekonvalescenter.
E. F.
Borghorst [↱bårkhårst], By i Preussen, Prov.
Westfalen, ligger 5 km SØ. f. Burgsteinfurth ved
Banen fra Münster til Enschede. (1910) 8572
Indb. B. har Stenbrud og driver en betydelig
Bomuldsindustri. Det adelige Frøkenkloster i
B. grundlagdes 968 og ophævedes 1811.
G. Ht.
Borght [bårkt], Richard van der, tysk
Socialøkonom, f. 18. Jan. 1861 i Potsdam, 1892
Prof. i Socialøkonomi ved den tekn. Højskole i
Aachen, 1898—1901 Repræsentant i Landdagen
for Magdeburg, udnævntes 1901 til
Gehejme- og foredragende Raad i Indenrigsministeriet,
hvor han 1903 ledede den store Rigs-Enquête
ang. de tyske Karteller. 1904 blev han
Præsident (Direktør) for Rigets statistiske
Centralbureau i Berlin. B. er en fremragende Kender
af moderne Social-, Handels- og Finanspolitik
og har i disse Fag skrevet ypperlige
Haandbøger. De vigtigste af hans Arbejder er: »Über
den Einfluss des Zwischenhandels auf die
Preise« (1888), »Die wirtschaftliche Bedeutung
der Rhein-Seeschifflahrt« (1892), »Das
Verkehrswesen« (1894, 2. Udg. 1912), »Handel und
Handelspolitik« (1900, 2. Udg. 1907); »Grundzüge
der Sozialpolitik« (1904) samt i »Sammlung
Göschen« »Finanzwissenschaft« (1902),
»Volkswirtschaftpolitik« (1903) og »Die Entwickelung
der Reichsfinanzen« (1908), alle i fl. Udg.
K. V. H.
Borgia [↱bårdзa] (sp. Borja), sp.
Adelsslægt fra Jattiva ved Valencia. Medlemmer af
Slægten udmærkede sig første Gang ved
Maurernes Fordrivelse fra Valencia 1328. Den
første af Familien, som knyttede sin Skæbne til
Italien, var Alonso de B., f. 1378 i Jattiva
som eneste Søn af Domenigo de B. og
Francina de B. Gejstlig uddannet fulgte han som
Privatsekretær Alfons V af Aragonien, da
denne drog til Neapel for at erobre sig et Rige.
Pave Eugen IV udnævnte ham til Kardinal og
1455 besteg han Pavestolen (Calixt III). Den
stærke Familiefølelse, som præger Familien
B.’s Historie, fik Calixt til at kalde sine
Søstersønner til Italien og skaffe dem Embeder og
Rigdom. Af disse naaede Rodrigo de B.
højest, idet han, efter af Onklen at være
udnævnt til Kardinal og Vicekansler for den rom.
Kirke, 1492 blev Pave (Alexander VI). I sin
Forbindelse med Vanozza Catanei havde
Alexander VI fl. Børn, af hvilke Don Juan
(Giovanni) af Gandia fødtes 1474, Cesare 1476, Don
Joffre (Gioffre) af Squillace 1481, Lucrezia 1480.
Cesare B. opdroges i sine første Aar hos
en kvindelig Slægtning, Adriana Mila, som
Alexander nærede stor Tiltro til, og som opdrog fl.
af hans Børn. 1491 sendtes Cesare til Univ. i
Pisa, hvor han bl. a. hørte teol. Forelæsninger;
allerede Indehaver af høje Embeder og rige
Præbender inden for Kirken (1491 udnævntes
han af Innocens til Biskop af Pampelona),
omgav han sig med et Hof og levede som en
Prins. S. D. Faderen bliver Pave (Aug. 1492),
udnævnes han saa til Biskop af Valencia og det
flg. Aar til Kardinal. I Beg. af 1493 kom Cesare
til Rom, hvor han snart gør sig kendt ved sit
ryggesløse Liv, og hvor hans Hof bliver en
vigtig politisk Faktor. Da Karl VIII forlod Rom
for at erobre Neapel (Jan. 1495), maatte Cesare
følge ham som Pant paa Pavens Troskab, men
flygtede tilbage til Rom. Det flg. Aar
begyndte Paven sin Kamp mod de rom. Baroner
og udnævnte sin ældste Søn, Hertugen af
Gandia til Kirkens Gonfalonière og General over
dens Tropper. Cesare’s Ærgerrighed og
krigerske Instinkter passede daarlig til den daadløse
Stilling som Kardinal, hvor mange Beneficier
og Embeder inden for Kirken Faderen end
kunde overøse ham med. Natten mellem 14. og
15. Juni 1496 myrdedes Hertugen af Gandia paa
Roms Gader. At Cesare var Morderen, er vel
aldrig blevet bevist, men fl. Ting tyder derpaa.
Sikkert er det, at dette Mord aabnede for
Cesare den Løbebane, der havde ligget foran
Broderen, idet Alexander havde forbeholdt
denne Udførelsen af Planer, der aabnede Familien
B. de mest glimrende Udsigter; Alexander
maatte nu bruge Cesare dertil. Efter at han
Aug. 1498 havde faaet Tilladelse af Paven til
at nedlægge sin gejstlige Værdighed, rejste han
til Frankrig for som pavelig Legat at
overrække Ludvig XII en Bulle, der tillod ham at
opløse Ægteskabet med Dronning Johanne. Til
Gengæld gav Kongen nu Cesare Hertugdømmet
Valentinois, bragte et Ægteskab i Stand mellem
Cesare og Kongen af Navarras Søster,
Charlotte d’Albret (Maj 1499) og lovede militær
Hjælp til Udførelsen af hans og Faderens
Planer. Alexander’s nærmeste Maal var den
fuldstændige Underkastelse af Kirkestaten med dens
Smaatyranner, der kun nominelt anerkendte
Paven som Lensherre. Tanken var sikkert,
enten Cesare blev Pave efter Faderen ell. ej, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
