Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - borgerlig Næring - borgerligt Aar, se Aar. - borgerligt Ægteskab - Borgerrepræsentantskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kommissions-, Haandværks- ell. Fabrikdrift, der
drives som selvstændigt Erhverv uden Hensyn
til, om det er bunden Næring ell. ikke, og
særlig i Modsætning til Landbrug og saadanne
Næringer, der, som Teglværker, Tørveskær o. l.,
ofte er knyttede som Bierhverv til et Landbrug.
J. H. O.
borgerligt Aar, se Aar.
borgerligt Ægteskab vil sige et for
verdslig Øvrighed indgaaet Ægteskab. I Frankrig,
Tyskland, Østerrig og Italien er denne Form
for Ægteskabs Indgaaelse obligatorisk; om
Parterne bagefter vil lade Ægteskabet kirkelig
indvie, bliver deres egen Sag. I England kan frit
vælges mellem borgerligt og kirkeligt
Ægteskab. Samme Regel er indført i Sverige ved L.
af 6. Novbr 1908 og foreslaaet ogsaa for
Danmarks og Norges Vedk. i de skandinaviske
Kommissioners Udkast af 1913 til Lov om
Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning. I den endnu
gældende danske og norske Ret er b. Æ.
derimod kun tilladt undtagelsesvis som en
Nødhjælp. For Danmarks Vedk. staar Adgangen
til b. Æ. saaledes kun aaben for Parter, af
hvilke begge ell. den ene ikke tilhører noget
anerkendt Trossamfund, ell. som tilhører forsk.
Trossamfund, se L. 13. Apr. 1851, hvis Øjemed
er, for saa vidt Ægteskab angaar, at
gennemføre Princippet i Grl.’s § 84 (nugældende Grl.’s
§ 79) om, at ingen p. Gr. a. sin Trosbekendelse
maa berøves Adgangen til den fulde Nydelse af
borgerlige og politiske Rettigheder. Thi vel er
det ikke forbudt Personer af de angivne
Kategorier at lade sig kirkelig vie, hvis de kan finde
nogen Præst, der er villig til at vie dem; men
de har ikke, saaledes som Folk, der tilhører
samme anerkendte Trossamfund, Ret til at
forlange af nogen bestemt Præst, at han skal vie
dem. — Af det anførte følger, at naar begge
Parter hører til Folkekirken ell. andet
anerkendt Trossamfund, kan de kun opnaa Adgang
til b. Æ. derved, at i det mindste den ene
træder ud af Folkekirken ell. vedk. Trossamfund.
Regler for Udtrædelse af og Genoptagelse i
Folkekirken indeholdes i Adg. 22. Marts 1897.
De, der vil indgaa b. Æ., skal i det mindste
3 Uger før Vielsen ved Brudens Hjemting lade
tinglæse en Erklæring om, at saadant
Ægteskab agtes indgaaet, og for hvilken Øvrighed.
Tinglæsningen maa gentages, hvis der hengaar
over 3 Maaneder, før Ægteskabet
fuldbyrdes. Derhos maa de indgive skriftlig
Begæring om Vielsen til Øvrigheden (ɔ:
Magistraten, hvor en saadan findes, og ellers
Byfogeden, Herredsfogeden ell. Birkedommeren) paa
det Sted, hvor Ægteskabet agtes indgaaet.
Parterne kan uden Hensyn til Bopæl frit vælge,
hvilket Sted i Landet de ønsker. For vedk.
Øvrighed maa de paa lgn. Maade som brugeligt
ved kirkeligt Ægteskab (altsaa ved Daabs- ell.
Fødselsattest, Attest for Konfirmation ell.
Udskrivning af Skolen, Forloverattest,
Fattigvæsensattest og eventuelt yderligere Attester)
godtgøre, at Ægteskabsbetingelserne er til
Stede. Paa den til Vielsen berammede Dag møder
Parterne personlig paa Byens Raadhus ell.
Jurisdiktionens Tingsted. Vielsen er offentlig, og,
hvor Øvrigheden kun bestaar af een Person,
tilkalder den to Vidner. Øvrigheden foreholder
Parterne Ægteskabets Bet. modtager deres
Erklæring om at ville have hinanden til Ægte og
forkynder sluttelig, at Ægteskabet mellem dem
lovlig og med fuld borgerlig Gyldighed er
indgaaet (jfr Formular i Justitsministeriets Cirk.
af 20. Juni 1851). Om Ægteskabet indføres det
fornødne i en særlig Protokol, hvoraf Udskrift
under Øvrighedens Navn og Segl meddeles
Ægteparret. Derhos sender Øvrigheden inden 8
Dage en Udskrift til den Sognepræst, i hvis
Sogn Bruden før Ægteskabet havde hjemme,
hvorefter denne indfører Bemærkning om det
indgaaede Ægteskab i sin Ministerialbog. —
Loven af 1851 synes i de første Aar at have
været meget lidt benyttet. Endnu 1864 er det
aarlige Tal af b. Æ. for Kbhvn’s Vedk. kun
naaet til 10; 1870—80 er det gennemsnitlig 18;
først i 1880’erne begynder det at stige, idet det
1881—85 i Gennemsnit er 52, derefter 1886 160
og 1888 303, men 1890 kun 236. Antallet af b. Æ.
var i hele Landet i 1909: 372, men er 1910 steget
til 1186 (det samlede Antal Vielser i Danmark
var 1910 c. 20000). Ved Love af 19. Febr 1892
og 14. Decbr 1906 er der givet Regeringen en
vis Ret til at bemyndige danske diplomatiske og
konsulære Embedsmænd i Udlandet til at
foretage borgerlig Vielse der samt til at anerkende
Gyldigheden af tilsvarende Vielse af
Fremmede, foretaget her i Landet.
E. T.
Ifølge n. L. 27. Juni 1891 og 22. Juni 1863 er
kirkelig Vielse nødvendig til Indgaaelse af
Ægteskab, naar begge Parter staar i
Statskirken. I ethvert andet Tilfælde kan Ægteskabet
indgaas paa borgerlig Maade. Dette er den
eneste Maade, hvorpaa Ægteskab gyldig kan
stiftes, naar den ene af Parterne ikke er
Kristen, ell. naar ingen af Parterne hører til
noget kirkeligt Trossamfund, som paa det Sted,
hvor Ægteskabet skal indgaas, har dannet en
ordnet Menighed. B. Æ. stiftes derved, at vedk.
Mand og Kvinde for Notarius publicus (i Byerne
Byfogeden, paa Landet Sorenskriveren) i
Overværelse af et Notarialvidne udtaler deres
Beslutning om at ville indtræde i Ægteskab med
hinanden og derefter af ham erklæres for
Ægtefolk. I Notarialprotokollen indføres der med
det samme en Forklaring om det, som er
foregaaet, og Ægtefolkene skriver under. Lysning
forlanges ikke; men Notarius maa paase, at
alle Legitimationer er til Stede, som kræves
ved Vielse i Statskirken. Om Ægteskabet har
Notarius inden 8 Dage at gøre Anmeldelse til
Sognepræsten paa det Sted, hvor Ægtefællerne
skal bo, ell. i alt Fald der, hvor Ægteskabet
indgaas. Staar den ene af Ægtefællerne i
Statskirken, ell. træder begge ell. den ene ind i
denne, kan deres b. Æ. blive kirkelig velsignet,
hvis de selv ønsker det, og vedk. Præst i
Statskirken intet derimod har at indvende.
K. Ø.
Borgerrepræsentantskab. Ordet B. blev
ved Anrd. 24. Oktbr 1837 indført i Lovgivningen
som Betegnelse for Købstædernes kommunale
Raad i St f. det tidligere benyttede »de
eligerede Borgere«, og et Par Aar efter (Anrd. 1.
Jan. 1840) fik ogsaa Kbhvn sit B., der her
afløste de saakaldte »32 Mænd«, en fra 1659
stammende kommunal Forsamling, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
