Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borg, befæstet Stormandsbolig, Slot eller Herregaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bygningerne kun af Træ. Paa Bayeux-Tapetet
ses Billeder af slige Anlæg (fr. Motte); Saxo
skildrer Indtagelsen af Haralds-B. ved Roskilde;
endnu saa sent som paa Valdemar Atterdag’s
Tid omtales en B. med Træbefæstning. Men
allerede c. 1000—1100 blev det i Europas
Hovedlande alm. at bygge større B. med Stenmure
og ret talrige Bygninger. Op over hele den
øvrige B. ragede da et rundt ell. firkantet
Hovedtaarn (Bergfriet, Beffroi, Barfred), som i den
ældste Tid vel altid var beboeligt og i visse
Lande, Frankrig, England og hos Normannerne,
voksede til et taarnformigt Hus (Donjon), men
som i Tyskland senere hyppigt stod øde,
idet B. ogsaa kunde omfatte et lavere og
længere Vaaningshus (Kemenat), en Bygning med
Festsal, Palads (især paa de tyske
Kejserpfalzer) og fl. mindre Huse som Kapel, Køkken
og Økonomibygninger samt Porttaarn med
Vindebro. Ringmurene udstyredes med
Murtaarne og med Vægtergange, som værnedes af
Murtinder med Krenelering; Tinderne maatte
være saa store, at de kunde dække en Mand, og
 |
| Borgbillede paa Bayeuxtapetet. |
|
| Hammershus. |
|
| Sydtysk Højborg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
